Takeover #50: Zoumer & Debbie Clubs (03/07/2025)


Takeover lader kulturskaberne dele det, der optager og inspirerer dem i øjeblikket. Et indblik i nogens autentiske smag, begejstringer og kulturelle synsvinkler - formuleret af dem selv.

Zoumer & Debbie Clubs er et klubkoncept skabt af Zoumer og Debbie Sings, hvor venskab og kærligheden til eksperimenterende musik er i centrum. De to kunstnere leverer et mix på tværs af genrer - popkulturelle referencer, arab hidden gems, electroclash, EDM, forgotten og contemporary bangers og unreleased musik fra dem begge. Et nyt niveau af soundcloud-cratedigging og genrebending Apollos højtalere næppe har været udsat for i løbet af ét set. Debbie spillede på Roskilde i 2023 og Zoumer i 2024 og er to af de mest innovative popstemmer i Danmark - i år har de slået sig sammen og står for, hvad Soundvenue kalder et af årets vildeste fester. Vi glæder os rigtig meget! Forud for deres koncert har de delt med os, hvad der optager og inspirerer dem i øjeblikket.




Zoumer


a love bite
Er ret obsessed med love bites for tiden, især dem fra min kat.

https://youtu.be/zHFzkUb1ivQ

Koncertanbefaling: Nancy Ajram i KB Hallen
Ikonisk arab popdiva, der kommer til Skandinavien til november. Kan klart anbefale, hvis man skal have noget dance til efteråret.



@moonflowerette
Collage-meme konto, mix af girlhood, ironi og dagbog.

https://www.instagram.com/moonflowerette/

Berberhygge - Berberisk scandi fusion restaurant i Paris
Lige været i Paris for første gang, hvor jeg spiste på en restaurant, der hedder Berberhygge, som er en fusion af klassisk berberisk mad, men med et scandi twist, ift. indretning og at man også kan få rugbrød haha. Som de selv beskriver det; “Når Skandinavien møder Kabylien”. Ret iconic og lækker mad, hvis man skal til Paris den her sommer.

Roskilde recommendations
Deb Foam
Saint Levant
Doechii
Nadah El Shazly
Arca



Debbie


Romantik
Chase the romance. Lidt Lana Del Rey romantic vibes er perfekt til lange sommernætter. Tag på flere dates, på picnic, på eventyr, på badeture og kys en masse. 

Kaos
2025 kalder på kaos - embrace it. Zoumer og jeg og de fleste af vores venner har den samme følelse af, at 2025 er et kaos-år, hvor man bare skal bede om fuld menu af det hele, og så fyre den af, alt hvad man kan - et hot mess år.

Babel Restaurant - Libanesisk mad i Berlin
Efter at have tilbragt det meste af det sidste års tid i Berlin, er dette blevet et af mine yndlingssteder at spise. Man kan bestille et fad med en blanding af de lækreste grillede grøntsager, salater, dips osv. og bare sidde og dele det med alle sine venner og høre god musik imens.

Rottehaler
Op med håret her til sommer, så er der luft til nakken og ingen hår i øjnene på cykelstien.



Roskilde recommendations
Jessica Pratt
Deb Foam
Kumo 99
Arca


Oplev Zoumer & Debbie Clubs på Roskilde Festival på Apollo, natten til søndag kl 00.15