
Takeover #44: SPLIT (11/06/2025)
Takeover lader kulturskaberne dele det, der optager og inspirerer dem i øjeblikket. Et indblik i nogens autentiske smag, begejstringer og kulturelle synsvinkler - formuleret af dem selv.
SPLIT er et ungt hardcore-band fra Amager, dannet i 2024 af frontfigur Benjamin Jeppesen, der tidligere har været aktiv i New Yorks hardcoremiljø. Bandet bevæger sig i grænselandet mellem klassisk hardcore og moderne metalcore og har allerede markeret sig med eksplosive live-shows rundt i landet. De udgav debut-EP’en 2300 tidligere i år, og med tunge riffs og massiv energi er de hurtigt blevet et navn at holde øje med på den danske hardcorescene. SPLIT spiller på Roskilde Festival 2025 om tirsdagen på First Days og har delt med os, hvad der optager og inspirerer dem lige nu.
Linus
Formel 1
Store egoer, der er i alene kontrol af nogle af de vildeste biler, menneskeligheden har skabt. En evig afprøvning af fysikkens grænser og en forestående fare for total kaos udgør efter min mening den perfekte sportsgren. Der er intet der topper den atmosfære Formel 1 skaber.
Roskilde
Jeg glæder mig især til at se:
Aphaca, Neckbreakker, Fountaines D.C, Charli XCX, Electric Callboy, A.G Cook og Knocked Loose.
Streetart
Streetart bryder med de ellers lidt kedelige traditionelle lærreder, overklasse-mennesker og oliemaling. De skiftes i stedet ud med kunst, der er tilgængeligt for alle og tit inkluderer omgivelser som en del af værket. Shepard Fairey, Husk Mit Navn og Banksy er nogle af mine personlige favoritter.
Dizzy Mizz Lizzy - ‘Amelia’
Et fund, der kom som biprodukt af en derudover god koncert på Copenhell tilbage i 2022, var Dizzy Mizz Lizzys moderne magnum opus ‘Amelia’, som udgør sidste halvdel af deres nyeste plade Alter Echo. Selvom sangen klart ikke er til alles smag, har jeg kæmpe respekt for, at et band med så meget succes og historie tør lave et nummer, der er over tyve minutter langt og har en tilhørende kortfilm. Og så er det jo derudover også bare en rigtig god sang.
Monster
Original og Ultra White er bedst.
Benjamin
Jeg er afhængig
Jeg hader SoMe af hele mit hjerte, og synes ikke det bidrager med noget som helst til vores samfund. Til gengæld er jeg fuldstændig afhængig af det og kan ikke engang gå op ad trapper uden at hive min telefon frem for at se en reel… hvad fanden skal jeg gøre?
Monster
Ultra Strawberry Dreams, fight me.
The Last Of Us
Spillende er fantastiske, og har det flotteste og mest velfungerende narrativ. Serien er fin nok, Sæson 1 episode 3 er peak tho. IYKYK.
STOP MED AT LYTTE TIL METAL, POP ER BEDRE
Jeg elsker metal og hardcore mere end noget andet, men fuck hvor er det også lækkert bare IKKE at lytte til det nogle gange. Har fundet en kæmpe kærlighed for dansk popmusik, så her er lige en top 3 must listens fra mig:
Blaue Blume - Hele Regnvåde sale er et mesterværk
Aphaca - Alt hvad de har lavet er jo genialt
Kind Mod Kind - ‘Dangerous’ er verdens bedste sang nogensinde (don’t quote me on that).
Det sagt… Hardcore Resurgence
Jeg har en teori om, at indenfor de næste 5-10 år ender alle med at lytte hardcore på same måde, som der blev lyttet til Deftones, Slipknot og Korn tilbage i start 2000.
Hårdeste riff nogensinde
Speaking of slut 90’erne, her er verdens bedste riff: ‘Davidian’ - Machine Head. Prøv at se de første 5 minutter af den her live-video og sig til mig, at det ikke er det hårdeste nogensinde.
Jo dummere jo bedre
Jeg har altid været optaget af, at mix og prod. af et track skal være i orden, og har haft det decideret svært ved at lytte til noget, der ikke er vel mikset. Dog er det vokset på mig at lytte til noget, der ikke ligefrem “lyder godt.” Synes virkelig det lader opbygningen og sammensætningen af musikken snakke for sig selv. Hvis noget groover, kommer det til at groove, om lyden er god eller ej. Eksempler: Final Resting Place, Sunami, Sanction (første EP), Jesus Piece (det gamle).
hate5six
Hvis du aldrig har set en hate5six video på YouTube, vil jeg stærkt anbefale at du gør det lige nu. Lige meget hvad for noget musik du lytter til, kommer du til at tænke “what the fuck,” og så ikke kunne klikke af… måske.
Roskilde Anbefalinger
SPLIT…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………Neckbreakker, Knocked Loose, Charli XCX, APHACA, Jamie XX, Horsegirl, Nine Inch Nails, Deftones, Olivia Rodrigo
Viktor
JYLLAND
Efter at jeg også er begyndt at spille i det jyske band Neckbreakker, har jeg virkelig fået en appreciation for jyder og jylland. Især dig, Danske Johan, skud ud Danske. Er også begyndt at snakke lidt jysk til tider, selvom jeg selvfølgelig kommer fra Amager.
DRAKE OM SOMMEREN
Når solen skinner og man sidder med en god kold drink i hånden, er der intet, der rammer hårdere end Drake. Specielt Drake i sine feels eller hans house album Honestly, Nevermind.
PRIVATFESTER
Jeg ville ønske, der blev holdt endnu flere privatfester. Det er den fedeste måde at feste.
BURST FADES
Jeg har aldrig selv fået en burst fade eller endda en mullet, men det er rimelig stilet, når man tager en mullet til nye højder ved også lige at få en fade i siden.
ANBEFALINGER TIL ROSKILDE FESTIVAL
I rækkefølge på festivalprogrammet: Sira Jovina, Stundom, Charli XCX, Aphaca, Knocked Loose, Emma Sehested Høeg, MØ, Neckbreakker, Noah Carter.
MONSTER
Ultra Rosa og Mango Loco.
Anders
Lao Gan Ma
Den bedste chili-olie i hele verden. Det virker på alt. Rammer ret tit en rugbrødsmad med en skive mellemlagret danbo og noget lao gan ma ovenpå. Det' fandme godt.
Mine homies
Jeg bliver ofte utroligt inspireret af mine venner. Hvad end det er deres dedikation, passion eller kreativitet, beundrer jeg dem altid enormt meget. De er på alle måder dem, jeg lærer mest af, og jeg er dybt taknemmelig for de venskaber jeg har.
Kind mod Kind
Har lyttet vildt meget til Kind Mod Kind på det seneste. Det er normalt ikke min type musik, men jeg synes virkelig, de har fat i noget fedt. Det er flødebolle-popmusik af øverste skuffe og deres seneste album er en varm anbefaling fra mig af:)
Metalkoncerter
Jeg synes at alle bør prøve at tage til en koncert med et metalband i deres liv. Når man oplever kulturen, stemningen og musikken, kan man simpelthen ikke undgå at blive revet med. Nogle af mine kæreste minder er fra metalkoncerter med mine venner. Det er dog meget vigtigt at huske ørepropper!:)
Anbefalinger til ROS
Electric Callboy, Geordie Greep, Knocked Loose, Aphaca, Skt. Delarge, Deftones, Seu Jorge, Neckbreakker, Nine Inch Nails.
Aske
Magic
Jeg har i mange år nu været stor fan af kortspillet Magic the Gathering, og spiller det selvfølgelig stadig. Nu har jeg så formået at overtale (mere eller mindre) bandet til at spille det med mig i f.eks. tourbussen, som selvfølgelig altid ender i gode stunder. Med det sagt, har jeg næsten altid nogle kort med rundt til koncerter. Bare i tilfælde af, at der er nogen, der ville have lyst til at tage et spil Magic med mig.
Aarhus
Vi (Split) spillede en koncert i Aarhus tidligere i år, hvor Anders (Bassist) og jeg gik en lille tur rundt i byen for at lede efter et sted med god kebab. Vi blev ledt ned af en sidegade, der ledte os videre til en gade fyldt af hyggelige svagt belyste bare og caféer. Jeg var meget glad for den stemning der var, og kunne sagtens forestille mig selv blive der i et godt stykke tid.
Trivium
Trivium var det første metalband, jeg rigtig lyttede til. Det var min gode ven, og trommeslager i Wojtek, der viste mig dem tilbage på Sejergaardens Musikefterskole. Siden da har vi været inde og se dem, da de spillede på Amager Bio i 2023 sammen med Heaven Shall Burn, Obituary og Malevolence. Det var en god aften.
Roma
Roma pizzeria i min hjemby, Slangerup, laver de bedste, mest sovsede pizzaer, jeg længe har smagt. Så hvis du af en eller anden grund er i omegnen og mangler noget til at slukke din sult efter en brandert eller noget, anbefaler jeg stærkt at tage et kig forbi for at smage på sagerne.

En kold øl om sommeren
Der er ikke meget, der slår en kold øl om sommeren. Kombinationen af den varme, tykke luft, duften af planter rundt omkring og den kolde øl i hånden er noget helt specielt. Tilføjer man derefter en kammerat ved sin siden, kan det ikke blive meget bedre.
Anbefalinger til Roskilde Festival
Uden nogen specifik rækkefølge: Deftones, Electric Callboy, Knocked Loose, Noah Carter, Aphaca, Couch Slut, Geordie Greep, Neckbreakker.