Takeover #33: Zoumer (30/09/2024)
Takeover lader kulturskaberne dele det, der optager og inspirerer dem i øjeblikket. Et indblik i nogens autentiske smag, begejstringer og kulturelle synsvinkler - formuleret af dem selv.
Bag navnet Zoumer er sanger og producer Yasmina Derradj, hvis lyd og univers består af alt i spektret mellem pop, punk og raï. Med sin unikke lyd og smittende liveoptrædener og energi er hun et af de sejeste nye navne i DK de seneste år. Zoumer udgav sin første single i efteråret 2023 og var en stifterne bag kollektivet Final Planet, som gæstede Roskilde samme år. I år udgav hun sit debutalbum Green World, spillede på Roskilde Festival og senest DJ’ede og havde dobbeltkoncert med Debbie Sings til Fraads’ Portal to Final Party. Vi har modtaget et postkort fra London, hvor Zoumer nu er bosat, før hun vender tilbage til sin headliner-koncert på Ideal Bar d. 21/11. Hun har delt med os, hvad der inspirerer og optager hende i øjeblikket.
Sci-fi-film & -musik
Jeg elsker sci-fi musik og sci-fi film, Interstellar er min absolutte yndlingsfilm, men også Contact (1997) og Dune (!), selvom der er røv meget at kritisere Dune for, så elsker jeg virkelig universet; sandplaneten, the fremen, Zendaya som Chani og soundtracket. Lytter tit til ‘My Road leads into the Desert’, hvor jeg synes, man kan drømme sig lidt væk fra, hvor man er og forestille sig, at man lever et mere episk liv.
Raï musik
Som halv algerier er jeg stolt af min arv, og jeg var i Algeriet her i april med nogle venner for første gang siden 2018. Der er mange store kvindelige ikoner i raï genren og generelt algerisk pop/folk-musik, som Cheikha Rimitti, Dihya (Zohra) og bandet Djur Djura. Raï er en genre, der opstod i 1920’erne i byen Oran og hvis filosofi er at synge, hvad der ægte ligger én på hjerte. Det meget værd at lytte til og dykke ned i!
London & Sampling
Jeg er lige flyttet til London, noget jeg har drømt om siden jeg var teen. Min mor boede her en del af hendes 20’ere og har altid snakket sygt godt om det. Jeg elsker London, fordi der er så mange forskellige mennesker og genrer af musik.
Der er så fucking meget nice musik herhenne og i UK. For tiden har jeg det så optur over musikgruppen NiNE8 og queer bandet Uninvited - de er fra Glasgow men spiller tit i London. Jeg har lige skrevet til dem i går og spurgt om jeg må opvarme for dem en dag. Lad os håbe de siger ja, det ville være sååå fucking sygt.
Jeg elsker at arbejde med samples i min musik, inspireret af hvordan Gorillaz har samplet hele deres første album Gorillaz fra 2001, og det fedeste er, at være i en ny by, fordi så bliver man så inspireret. Mit råd er at optage en masse video af alle mulige ting og så eksportere lyden ud og putte det ind i sampler eller simpler i Ableton og lege med det der.
Sapphic love stories
Bound, Killing Eve, Princess Bubblegum and Marceline, what can I say. Jeg har brug for flere sapphic love stories!!! Shout out til @ride_or_dyke for at vise filmen Bound I København for nylig - den var fucking ikonisk! Kæmpe anbefaling!!
Neytiri & ‘The Songcord’
Jeg genså Avatar: The Way of Water for nylig og fuck jeg elsker Neytiri så meget. Hun er en af mine yndlings fiktive karakterer, så badass og så stærk og så emotional og i kontakt med sine følelser og så fierce kriger. Håber jeg også kan være så stærk og spirituel som hende en dag, og apropros filmmusik, så er sangen ‘The Songcord’ så flot, kæmpe insp.
Shout out til @fashionfrog!!!
Apropros fiktion, så vil jeg gerne give et shout out til min ven og stylist Caro, aka the one and only @fashionfrog, som hjælper mig med at udleve mine drømme som forskellige karakterer. Jeg har min første headliner den 21. november i Ideal bar (KOM GUYS) og fordi det er i scorpio season og i spooky season, går vi efter et Harley Quinn inspired look. Glæder mig meget og håber også at folk vil komme lidt spooky klædt, så det skal jeg lige huske at sige videre, men nu ved I det.
Spiritualitet & N’Soumer’s mission
Jeg har altid set mig selv som en spirituel person og jeg føler, at jeg igennem musik kan kanalisere min sjæl (?) gir det mening?! Anyways, jeg var til en clairvoyant her for første gang for en uge siden og det var en hel vild oplevelse og jeg kan helt klart anbefale at gøre det. Det giver seriøst en ro i sjælen at være i kontakt med de der ting. Jeg har altid været 100% sikker på i min CORE, at de folk jeg har nær, som jeg har mistet til døden, lever videre på en eller anden måde, men det blev mega bekræftet, da jeg var der og snakkede med dem. Det var healende og rørende og sjovt og livsbekræftende.
Jeg fik også at vide af mine åndelige vejledere, at min sjæls mission, altså, Yasminas mission i dette liv er; ‘gøre dig fri’ og jeg citerer: ’ryste alt det lort af dig, som du har oplevet som barn.’ Jeg var bare sådan der omfg prøv at hør her, præcis den der sætning, ‘gør mig selv fri’, skrev jeg som overskrift på hele meningen med Zoumer-projektet i et pages-dokument for to år siden. Det var Fatma N’Soumers mission til Zoumer. Så ja, jeg slutter lige af med en anbefaling der hedder: stay in tune with your spirit!!! 🔋
Okay PEACE OUT!!<3 - Zoumer