Takeover #22: The Bird (26/03/2024)


Takeover lader kulturskaberne dele det, der optager og inspirerer dem i øjeblikket. Et indblik i nogens autentiske smag, begejstringer og kulturelle synsvinkler - formuleret af dem selv.

The Bird er et soloartist-projekt af producer Yunus Rosenzweig. Han har før været et navn på den danske soundcloud rap-scene med 25/8 og samarbejdet med Debbie Sings, CTM og Tonser. The Bird har sluppet 2 ep’er, som dyrker både dubstep, eurodance og hyperpop (eurotrash!), og i fredags udgav han sin nye single ‘I Like It’. Han er soundvenue Breakin’ Sound-certified og er netop blevet annonceret til Roskilde warmup-program, som vi ikke kan vente til at se! Yunus Rosenzweig har sendt os et skriv om, hvad der inspirerer ham i øjeblikket.




Sophia Khaled

Hvis jeg var en prinsesse-kjole, ville jeg være en af deres.


Skak
Jeg spiller rigtig meget skak! Det er et smukt spil, som er uendeligt stort. Jeg ser rigtig mange fællestræk mellem skak og musikproduktion, og jeg føler at jeg kan bruge begge ting til at forbedre mine færdigheder på hver side.


Research
TikTok er mit nr. 1 sted at finde ny musik. Jeg har hundredvis af forskellige sang-snippets gemt, som jeg lytter til og bruger i min egen musik på forskellige måder


Samarbejde
Jeg er ikke særlig god til at samarbejde og jeg kan ikke lide at gå på kompromis. Men når jeg finder et menneske, som jeg gerne vil arbejde sammen med, som inspirerer og motiverer mig - så elsker jeg det. I alle sammenhænge. En sang bliver næsten altid bedre af at få kritik fra et kvalificeret øre.


Samples
Jeg vælger mine samples/one-shots med stor omhu. Hver trommelyd har en historie og er i sig selv en reference til noget, der er lavet før. Jeg synes, at det er vigtigt at studere sine referencer og inspirationer til ukendelighed og lære alt, hvad der er at lære om dem.