Takeover #20: Mads Axelsen (12/03/2024)

MK.GEE - TWO STAR & THE DREAM POLICE
Qua mit arbejde hører jeg self. ekstremt meget musik. Mine programmer er hver søndag sammensat af sange, som jeg selv har valgt til netop den udsendelse, og jeg gør mig virkelig umage for at finde sange og navne, som mange nok hører for allerførste gang hos mig i mine programmer. Lige for tiden er jeg fuldstændigt besat af den amerikanske komponist og guitarist Mk.Gee, der laver musik, jeg nærmest synes lyder som om en blanding af Prince, Jai Paul og næsten Phil Collins-agtige guitarstykker. Det er blødt, det er længselsfuldt og så synes jeg faktisk også det er pisse sexet. Det lyder af træer, der springer ud og forårsforelskelser, der vokser i maven.




PLATONISKE RELATIONER
Noget jeg har øvet mig meget i det sidste stykke tid, er at være mere til stede i mine platoniske og ikke-romantiske relationer. Der er noget helt vildt smukt ved at have personer, som kan være vidner til ens liv og erfaringer, som man aldrig er i nærheden af at være sammen med. Venskaber, der er rene og ikke er kludret sammen med forvirrende følelser. Venskaber er hårdt arbejde, der kræver tålmodighed og sårbarhed. Jeg prøver meget at lukke folk ind i det, der er grimt og det, der gør mig bange eller lykkelig helt ned i maven. Det er der kommet nogle utroligt smukke samtaler ud af.


MGMT - LOSS OF LIFE

Det nye album med MGMT rummer alt, jeg godt kan lide for tiden: Længsel, håb, ro og en solid, sløv stemning. De er kommet langt fra de irriterende gennembrudshits ‘Time To Pretend’ og ‘Kids’ og MGMT er noget af det jeg allerhelst vil se på en festival til sommer.


TERAPI
Jeg crashede fuldstændigt for et halvt år siden, hvor jeg vågnede efter en kæmpe fest, jeg havde besluttet mig for at holde i et mega manisk øjeblik. Jeg havde samlet 100 mennesker til en fest og har nærmest aldrig følt mig mere ensom i mit liv. Dagen efter flygtede jeg op i mit sommerhus og isolerede mig fuldstændigt i to uger. Jeg var ikke mig selv og kunne mærke at noget var fuldstændigt ude af balance og helt galt. Da jeg kom tilbage igen, opsøgte jeg en psykoterapeut, som min veninde anbefalede mig at starte hos. Jeg dedikerede to måneder udelukkende til at få det bedre, lave en grundig oprydning i gamle traumer og få luftet ud i alle de gamle, dumme tanker. Jeg gik der i en periode 3 gange om ugen, og selvom det har ruineret mig fuldstændigt, er det uden tvivl de bedste penge, jeg nogensinde har brugt. Jeg ved godt, at det er kæmpe privilegium at kunne tage sådan en tid for sig selv og have økonomien til at prioritere det. Men jeg tror seriøst, det har reddet mit liv. Så: Start i terapi! Og brug cykelhjelm! Det er 2024s hotteste green flags.


CLARISSA CONNELLY - ‘AN EMBROIDERY’
Clarissa er en af mine rigtig gode venner. Men derudover er hun også en af de komponister og kunstnere, jeg respekterer allermest. Clarissa går aldrig på kompromis, stoler altid 100% på sit kreative kompas og har en evne til at gribe vores allerstørste følelser i hendes musik. Følelser om at være i ét med naturen, symbiosen med et andet menneske, tabet af kærlighed, at være noget for nogen. Clarissa tør gøre det uventede, gøre det uskønne blændende smukt og formår at ramme mig der, hvor få når ind. Clarissa udkommer i år med et nyt album, der hedder WORLD OF WORK, som klart er en af de udgivelser jeg glæder mig allermest til.




HAPPY TOGETHER
Happy Together (1997) af Wong Kar-Wai er den seneste film, der har blæst mig helt omkuld. Ho Po-Wing og Lai Yiu-Fai er kærester og har et turbulent forhold, hvor de hele tiden prøver at finde ind til det, de var engang. De tager på ferie til Buenos Aires, men er for flade til at rejse hjem igen. Derfor er de nødt til at finde arbejde og et sted at bo. Jeg synes den var helt overdrevet sensuel, hjerteskærende og virkelig smukt filmet. Den handler om tab og om forelskelse. Og tango.




ROSKILDE FESTIVAL
På en kold og klam marts-aften er der nærmest intet, jeg glæder mig mere til end den danske sommer og mere specifikt; de danske festivaler. I år får jeg travlt - Jeg skal på Syd For Solen, Northside, Alive, Bloom, Øhavet og self. Roskilde Festival. Roskilde er for mig både årets absolutte højdepunkt og det tidspunkt på året, jeg er allermest presset. Det er hårdt for sådan en introvert type at være på festival med 100.000 andre, men jeg kan og vil ikke holde mig væk. Jeg synes allerede nu, at programmet er helt amazing. Jeg glæder mig bl.a., til: Brìghde Chaimbul, Slauson Malone 1, Doja Cat, ML Buch, Skrillex, The Last Dinner Party, Kara Jackson, Gilli, Kali Uchis, Sexyy Red, SZA, Bar Italia, Pj Harvey, Shovel Dance Collective, Medina, Myrkur, Cassie Augusta Jørgensen, Ruth Rebekka Hansen & Thjerza Balaj.

Som altid har jeg lavet en perfekt kaotisk spilleliste med det, jeg glæder mig til, der opdateres løbende: