Takeover #12: Josephine Villumsen (08/11/2023)
Takeover lader kulturskaberne dele det, der optager og inspirerer dem i øjeblikket. Et indblik i nogens autentiske smag, begejstringer og kulturelle synsvinkler - formuleret af dem selv.
Josephine Villumsen er uddannet journalist og agerer kultur-, livsstils- og klummeskribent for Heartbeats. Hendes faste klumme, ‘Postkort fra…’, er et (næsten) ugentligt skriv om 20’ernes følelsesliv, tematikker, udfordringer og oplevelser med en klar, introspektiv og personlig pen - et postkort vi elsker at læse og kun kan anbefale at følge. Vi har været heldige at få et skriv fra Josephine om, hvad der optager og inspirerer hende i øjeblikket.
Free Palestine
Jeg tænker meget over, hvor privilegeret jeg er i de her dage. Virkeligheden i Gaza er værre end mit værste mareridt. Verden føles mørk, men man mærker håb, kærlighed og fællesskab, når man går til demonstrationer. Brug din stemme og spred kærlighed.
Basket og Faxe på dåse
Dåsesodavand er så undervurderet. Jeg elsker at se basket i Nørrebrohallen. Det er totalt chill. Folk sidder med shawarma og kolde dåser, mens de råber og klapper af spillerne. Jeg mangler stadig at beslutte, hvem jeg holder med, men jeg er all in på stemningen og noget med lam fra Kösem, der ligger lige ved hallen. Lige nu er der sæson for de største hold, så det er sgu ret seriøs basket.
Telefonopkald
Okay, det virker simpelt at nævne opkald som noget fedt. Men ærligt, jeg vil gerne slå et slag for, at man ringer mere til sine venner. Alt bliver hyggeligere med en ven i øret. Madlavning. Rengøring. Indkøb (selvom jeg ofte glemmer halvdelen, når jeg snakker imens, men fuck fløden til min pasta Alfredo, hvis jeg har hyggesnakket med en ven).
Vandpibe
Nam det er dejligt at ryge på en lun vandpibe. Og lyden, når man suger og vandet bobler. Skøn! Jeg ryger ikke smøger, men blandingen af varmt vand og vandmelon er perfekt. Nanis på Frederiksberg er god.
Let Me Blow Ya Mind
Forleden huskede jeg, hvor meget jeg elsker ‘Let Me Blow Ya Mind’ med Eve og Gwen Stefani. Jeg lå i sengen med saltchips og creme fraiche og brugte timer på at lytte til nyt og glemt musik. Nu har jeg tilføjet glemt fra Destiny’s Child og The Pussycat Dolls og nyt fra Tyla, Jungle og Q.
The Dreamers
Jeg var alene i Milano sidste uge, hvor jeg mødte en italiensk skuespiller, der anbefalede forskellige film, der er vigtige at se, hvis man vil virke sej. Nu har jeg set en af dem. ‘The Dreamers’. Et smukt søskendepar bor i Paris. Mens forældrene er væk, inviterer de en ung amerikansk fyr til at bo hos dem. Der er en seksuel kemi mellem dem alle tre. Også de to søskende. Det er en mærkelig film, og måske er den på kanten til at være dårlig. Men jeg var også opslugt af den. Og Paris er pæn. Og filmen er generelt flot. Plus man føler sig rigtig kultiveret og smart bagefter.