Takeover #1: Carrie’s Going Out (02/08/23)
Takeover lader kulturskaberne dele det, der optager og inspirerer dem i øjeblikket. Et indblik i nogens autentiske smag, begejstringer og kulturelle synsvinkler - formuleret af dem selv.
Carrie’s Going Out er en selvorganiseret eventgruppe udsprunget af Carrie Management, der skaber tværæstetiske og samarbejdsorienterede non-profit arrangementer. De faciliterer scener og rum for artister i vækstlaget, ud fra et manifest med fokus på mental trivsel, antidiskrimination og fællesskab. I foråret modtog de en donation fra Roskilde Festival til deres projekter. Bag Carrie’s Going Out er Andrea Sode Dam, Tilde Margrethe Overbeck Christensen, Josefine Gynther Craig og Astrid Hald - som har været søde at dele med os, hvad der optager dem i øjeblikket.
Andrea (instagram)
At blive draget af ting, der glimter aka skadetendensen
Jeg er samler og jeg synes personligt, at det burde rebrandes - har i hvert fald haft det lidt shameful med det? Jeg vil i hvert fald bare slå et slag for at bruge timevis på at åbne alle skufferne i genbrugen og passe godt på sine barndomsskatte og strandfund. Det er jo ikke ting for tingenes skyld. Det skal være ting, der sparker joy og ting, man fx godt kan lide at sidde og knuge i hånden indimellem. Er fx lykkelig for at jeg ikke har smidt den halskæde med muslingeskaller ud, som jeg købte i Sydfrankrig i 2008, den er en favorit igen<3
‘A&W’ af Lana Del Rey
Jeg har ikke så mange kloge ting at sige om den sang, ved bare, at jeg har elsket den siden den kom ud. Man får nærmest flere sange i én, bl.a. fordi den er 7.13 min. Føler den er melankolsk, oprørsk og opgivende på samme tid - og så overraskende lol pludselig.
Jimmy, Jimmy, cocoa puff, Jimmy, Jimmy ride
Jimmy, Jimmy, cocoa puff, Jimmy, get me high
Trekvartbukser
Jeg har korte ben og måske et lille kompleks omkring det, så det er kommet bag på mig, at mit 2023 indtil videre har stået i trekvartens tegn. Føler, det har været lidt en fashionsandhed, at man får kortere ben af dem. Men ja, så må det være sådan, for jeg kan faktisk ikke leve uden - især kombineret med høje støvler eller benvarmere. En trekvartbuks passer på en måde altid og aldrig til lejligheden, hvis det giver mening.
‘Padam Padam’ af Kylie Minogue
En ven fortalte mig om den her, da den kom ud i foråret. Bare en amazing sommersang fra Kylie (der er 55 år what). Igen har jeg ikke den store musikanmelder gemt i maven, så ja, bare hør den, det har I sikkert allerede. Ved ikke hvad padam padam betyder, hvilket også er spændende (måske hjerteslag?), men Edith Piaf udgav en sang med samme navn, så altså det er iconic lige meget, hvad det betyder.
Jeg tror måske, at moodboards er min form for dagbog, og har simpelthen opdaget hvor fedt pinterest er alt for sent i mit liv. Jeg bruger det dagligt; du kan finde alt og du kan lave moodboards for alt i dit liv. Det minder mig om teenagetiden på tumblr og for mit vedkommende weheartit og det giver mig bare ro i sjælen at have 5-10 moodboards i gang hele tiden. Bare husk, at dine pinboards som udgangspunkt er offentlige, så hvis du ligesom mig er mærkeligt blufærdig omkring dine pins, så husk at gøre dem private hihi.
Enormt store tasker
Eller som Tom i Succession siger: “a ludacrisly capacious handbag”. Har oftest en kæmpe taske med mig alle vegne. Jeg vil nok aldrig være en tiny bag kind of girl. Det hænger potentielt sammen med dimse/skadetendesen, nu jeg tænker over det.
Tilde (instagram)
Store ord
Jeg ved ikke om det er tumblr-bølgen, der skyller ind over os påny, eller verdens miserable og dystopiske tilstand med dens dertilhørende behov for håb, men jeg har i lang tid haft det fedt med store ord, ambitioner og armbevægelser. Både i at insistere på at tro på en bedre verden og have lyst til at tage del i og bidrage til en revolution (revolutionen, ja?) – men også at give kærlighedserklæringer til sine venner og kære, være en åben bog og have det lækkert over lommefilosofi og poesi. Det tror jeg egentlig de andre i CGO også har optur over. Det kommer i hvert fald til udtryk i vores lille kærlighedsfælleskab og hvad vi gerne vil<3.
En kassekredit
Fordi penge kommer og går og we wanna live while we’re young? (Se det som en anbefaling til mere luft i budgettet, eller bare mig, der prøver at tage flere med mig ned i faldet)
Ungvoksen med tryk på ung og voksen og whateverrr
Har haft en sommer i yderpoler, og det har været overraskende afslappende at veksle mellem 9 timers søvn og kontortid på den ene side, og vodkamaté-dage med hoppedans og solopgange på festivaler på den anden side. Har haft det ret great på det sidste med at øve mig på at slukke lidt for tankespinderiet og acceptere, at jeg er fejlbarlig og ikke kan nå at gøre og være alt og at det er okay hehe. Man kan ikke, hvad man vil. Man kan, hvad man kan, og det er godt nok. Det siger min mor i hvert fald. Har læst ”Utilstrækkelig – Hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge” af Christian Hjortkjær. Tror der er 90% chance for, at alle i vores generation kan relatere. Varm anbefaling.
Spikeball og voi-løbehjul
Hader vi at elske det, eller elsker vi at hade det? Idk, men jeg er altså på dedikeret-fan-siden.
Vampire Diaries
Jeg er alt for skamløs omkring min overvejende pinligt dårlige smag i film og tv, som ikke rigtigt har udviklet sig siden jeg var 13. Men jeg er måske bare lidt eskapistisk anlagt og har altså en kæmpe svaghed overfor dybt urealistiske, overdramatiske og hyperromantiserede teen-serier, som fx The Vampire Diaries. Meget gloom-core (definition fra spotify: wandering the forest as the fog floats through the trees). Heldigvis har jeg en roomie in crime, men osteklokke-effekten virker også solo. Bliv forundret og forarget over USA og over, hvordan den her serie på mirakuløs vis kan loope ud i evighedens 8 sæsoner - men du elsker det også ret meget.
Livemusik i KBH
Jeg synes virkelig, at DK spytter talenter ud for tiden (og har gjort i lang tid). Det er bare ikke lige alle, der passer ind eller bliver roteret på DR P3 – så kæmpe anbefaling til at være nysgerrig og gå ud og oplev det på egne ører. Byhaven har, måske som bekendt, gratis koncerter til helt ud i september, og jeg synes virkelig, det er et godt program i år! BEVY på Blågårds Apotek har også gratis entré med internationale og lokale artister én torsdag i måneden – og Frigjort Festival (11-12) har en gratis udescene foran Den Grå Hal. Shh shh vi holder også et veri low price musikevent d. 6/10, du hørte det først her på alt andet;)
Jeg mener kultur koster penge, men også at det skal være tilgængeligt for alle. arrgh vil gerne snakke om det.
Josefine (instagram)
Musikvideoen til ‘No Ordinary Love’ af Sade
Sades havfrue-undervands-uden-at-være-under-vand-udover-kyssescenen musikvideo er to die for. Det er havfrue-eskapisme og solid kulisse-opbygning. Den er lige dele romantisk og frustrerende; en havfruebrud bevæger sig fra havbunden op på land, og styrter rundt i byen i sit hvide, fluffy, tyl-gennemsigtige brudesæt, drikker saltvand på beværtninger, i jagten på den kærlighed, der ikke er gennemsnitlig.
Ting, der er puffy og fluffy
Frem med ballon-nederdelen og de store pufærmer (gerne i god polyesterkvalitet, så man rigtig kan komme til at svede på floor)! Jeg vil se flere i kæmpe, farverige tyl-arrangementer med en kort blazer og en ballerinasko eller ballonnederdele med en lille sandalhæl, hvis det skal være helt festligt, eller bare noget i satin. En stor sløjfe kan også gøre det! Det kan ikke blive for puffy eller fluffy nok! Mangler man inspiration, kan man savle lidt over Molly Goddard, Renaissance Renaissance, Junya Watanabe anno Fall Winter 2000 samt Niklas Skovgaards overdådige kreationer, man aldrig kommer til at få råd til, men ikke desto mindre eksisterer i verden og gør den lige det finere.
Zoom/blur-effekten
Jeg har været utrolig optaget af, hvorledes zoom-knappen har været heftigt brugt indenfor det seneste år, måske to, som giver en bestemt je ne sais quoi fornemmelse til et billede. Zoom er der stadig, men er måske gået mere over i en slørethed, der er endnu mere edgy end zoom. Jeg er her, men er her ikke. Jeg tog billedet med vilje, men det var casual. Der er en ubekendthed, en laissez faire-hed, som jeg er vild med at hade, og elske, og som jeg prøver at besidde, men nok ikke gør, og måske vil jeg heller ikke. Hmm. Det er blur-effekten. Som åbenbart bedst beskrives med franske udtryk.
Hestekræfter
Hesten er fantastisk, og det gik først op for mig, da jeg begyndte at researche til min bacheloropgave, som i sidste ende blev en opgave om heste i samtidskunsten. Jeg har altid været vanvittigt bange for det dyr, der kan slå dig ihjel med en hestesko, så da jeg første gang klappede en hest i vinters, begyndte jeg at græde. Dette skete også anden gang, jeg klappede en hest. Jeg befinder mig på Langeland hen over sommeren, og i dag på den første og eneste løbetur, jeg har været på i ellers løbe-indbydende, ø-idylliske omgivelser, mødte jeg en flok vilde heste. De blev nysgerrige, og derefter skræmt af min prusten og traven, og bevægede sig hastigt i en fælles brunsort bølge hen over markerne. Jeg stod og måbede. Hestene viste op, og tilbød emotional running support!!
Psst…hvis man har lyst til at se på lidt hestekunst, kan man tage ind på Den Frie Udstillingsbygning i kbh, og se Uffe Isolottos hyperrealistiske, kentaur-out-of-space univers - udstillingen “We Walked The Earth - Harnessing” varer indtil d. 13. august. Run!
J. Ludvig III
Apropos tårer, så hør lige J.Ludvig III og vær klar med en kleenex og en stol efterfølgende (her tænker jeg mest i liveformatet, for jeg har kun hørt det live og det var overvældende og rørende). Det er trommer og trommer og overdådig, kaotisk, rodet lyd, et tekstunivers, der lander og rumsterer i hovedet. Det er godt.
Twilight
Jeg har som Tilde en forkærlighed for overnaturlige teen drama film og -serier, og et par gange om året bliver jeg simpelthen nødt til at gense Twilight, gerne dem alle sammen, indenfor max tre dage. Og ja den første er klart den bedste, og har jo også et vanvittigt godt soundtrack med eksempelvis ‘15 steps’ af Radiohead, ‘Eyes on Fire’ af Blue Foundation og den der sang jeg ikke kan huske, hvad hedder, men som spiller lige i starten, hvor Bella i solrige Phoenix, sætter sig ind i bilen, dernæst flyveren, for at møde sin skæbne i våde, grå Forks. OG selvfølgelig ‘Bellas lullaby’, eller klaverstykket der, OG OG ‘Decode’ af Paramore, hvor forsanger Hayley Williams i musikvideoen kører en vidunderlig trekvartbuks (skud ud Andrea!) med langærmet bluse og top udover samt en dyb pangrød hårfarve, men hey, spiller den overhovedet i selve filmen?? Kæmpe mysterie, som gerne skal opklares snarest muligt. Sys altid jeg sidder efter filmen og tænker; hvor blev den dog af, den ‘Decode’ der?
Astrid (instagram)
At snave
Har det virkelig hot over at snave for tiden. Har faktisk ikke rigtig lyst til andet.
‘Ten Love Songs’ af Susanne Sundfør
Jeg møder overraskende tit folk, som ikke har hørt albummet “Ten Love Songs” af Susanne Sundfør. Jeg er ægte chokeret over, hvordan man har klaret den til bane 2023 uden. Albummet er fra 2015 og består, som titlen indikerer, af 10 sange om kærlighed. Mange af dem om meget dyster kærlighed. Hun formår med både ord og komposition at lave lydbilleder af foragt og ængstelighed, men også styrke og magi. Det er et forholdsvist tilgængeligt univers, som udvikler sig til et kæmpe drama, hvor der både er plads til moderne klassiske elementer og rendyrket synth-pop. Alt jeg nogensinde har følt i forbindelse med kærlighed, ligger og ulmer under disse 10 titler, og jeg hører det stadig fra start til slut minimum en gang om ugen. Mine yndlings moments på albummet består i overgangen mellem andet og tredje nummer, der længselsfuldt fader fra det ene til det andet. Også den meget skrøbelige start på nummeret ‘Memorial’, der eksploderer i afmagt og får en ægte hævn i nummeret ‘Delirious’.
SCUM manifesto af Valerie Solanas
Kvinden som skød Andy Warhol og som er en af historiens helt store feministiske legender, skrev i 1967 et manifest der hedder “SCUM manifesto”. Det står efter sigende for Society for Cutting Up Men. Læs det.
At jeg endnu ikke har mødt en eneste af “fyrene” fra Bachelorette
Jeg har lige færdiggjort den første sæson af Bachelorette. Seriøst måske det bedste program ever. Endnu bedre end programmet er det, at jeg endnu ikke har mødt nogle af de mandlige deltagere i virkeligheden. Det virker som om, det kan være en udfordring. Sæt dig med en sød drink i haven og se hvem der først lander i den, hvepsene eller Boris.
X-dates
Det der med at rende ind i folk, man engang har datet, er så fedt. Man ved komisk meget om hinanden på sådan en forceret, snakke-agtig måde. Det kan virkelig ikke sammenlignes med noget andet.
Louise Bourgeois og mødre
Louise Bourgeois var en fransk-amerikansk avant garde billedkunstner. Måske kender du hendes meget store edderkop? Hun har lavet flere værker, som lever rent free i mit hoved og hendes værk “Destruction of the Father” er måske det fedeste installationsværk nogensinde. Edderkoppen er en ode til Bourgeois mor, som var “spinneren” og “beskytteren” i hendes liv, og en stor homage til mødre som fænomen. Hell yes. Verden har brug for en mor. En stor edderkoppe-mor, som spinner os et net vi kan gemme os i og hvor hun samtidig fanger fjenderne. Jeg finder rigtig meget ro i surrealismen for tiden - jeg synes den passer virkelig godt til den enormt ængstelige og urolige tid, vi lever i.
Fairphone
Ik for at gå android-user på jer og den her kan ikke tage et perfekt billede af månen, men den er til gengæld et forsøg på at producere vores alle sammens bedste ven (seriøst rip hunden, kilden til alt lol før internettet) smartphonen på en måde, som er fed for dem, der arbejder på fabrikkerne, og for planeten. Seriøst god stil. Har ikke selv én, men overvejer! Det ca. lissom Merkur Bank.