September essentials (03/10/2023)

Glitch-pop/goth-folk/emo-rock, der lyder som noget fra hyper-pop-traditionens salmebog. Helt vild udvikling siden sidste års Glitch Princess (der også var godt). Det er som om alt har fundet sin plads. Åbneren ‘x w x’ lyder som Japanese Breakfast og Grimes, der laver et punkband.
Hør først: ‘x w x’, ‘sulky baby’ og ‘ghosts’.
-A


‘Down, Down’ - Anxious



Den her blog har for mit vedkommende udviklet sig til noget nær en Anxious-fan-side. Jeg er nok blind for realiteterne når jeg spår dem en stadion-karriere som 20’ernes cool svar på Green Day. ‘Down, Down’ er fuldt på højde med de bedste sange fra Little Green House (sidste års #1 album), og jeg tror jeg går på knæ, fælder en lille tåre og takker hende fra oven, når de annoncerer en albumopfølger.
-A


Tirzah - trip9love…???

Surprise udgivelse fra Tirzah med Mica Levi på beats - et total cramped mareridts lo-fi bedroom datpiff.com mixtape, hvis det nogensinde var en genre. Det er gotisk avant-garde r&b med skramlet klaver, drum machine loops og trap hi-hats komponeret på en ipad - det er noget af det smukkeste Tirzah, jeg har hørt. Så er der også sangen uden et beat, ‘their love’, om alle de ømme følelser, der øses ind i kærlighedsforhold, dømt til at mislykkes. Tirzahs 808s & Heartbreak - ligeså regelbrydende, men ekstra skrattet. Hør også: ‘Promises’ og ‘No Limit’.
-M


‘NO SZNS ‘ - Jean Dawson, SZA



SZA gør virkelig sin ting på features.
-M


Tinashe - BB/ANG3L

Imens Doja Cat udgav et ret irriterende album uden ‘kiss me more’-level hits, snakker næsten ingen om det nye Tinashe - måske fordi hun fik sparket af RCA for et par år siden. Hun er bare ekstra kreativ og kult - lead-singlen skifter helt karakter halvvejs og lyder bedre for hver gang man hører det. ‘Uh Huh’ og ‘Gravity’ er også to klare favoritter.
-M


‘Kiss Me’ - Empress Of, Rina Sawayama



Empress Of har hele tiden været den vildeste med pop-baskere (hør hendes 2020 album). Imidlertid er det sådan noget Rina Sawayama som Roskilde-bookere tager stilling til (2 år i streg man). Det er umuligt for hende at gå SZA-mode på featuren, når det er Empress Of, der bærer det her smash.
-M


Sincere Engineer - Cheap Grills

Min store, lidt skyldige besættelse på det sidste. Bubblegrunge med gigantiske hooks og en vokal, der, som pop-punk-udgaven af Waxahatchees Katie Crutchfield, aftvinger en teenage underdog-følelse, der er min bedste ven i al slags vejr. Det har lidt Hop Along i produktionen, lidt Great Grandpa i indlevelsen og noget The Beths i melodierne og tempoet. Et musikalsk sugarrush, der næsten giver huller i tænderne. Hooket i ‘California King’ vil bare ikke flytte ud af mit hoved: “Maybe everything around me is too slow / Baby, in this city I’ve been feeling so alone / Lately I’ve been thinking ‘bout leaving Chicago”.
Hør først: ‘California King’ og ‘A Touch of Hell’.
-A


‘Census Designated’ - Jane Remover



🥵
-A


Mitski - The Land Is Inhospitable and So Are We

Må være mit yndlings Mitski-album siden Puberty 2. Ja, jeg synes det er bedre end Be the Cowboy. ‘I’m Your Man’ er en af de smukkeste sange jeg har hørt i år. Det lyder som noget fra PJ Harveys seneste, bare klædt i silke.
-A


‘Shadow’ - Sean Nicholas Savage



En lille obsession den her sang de sidste ugers tid, plugget af Tom Krell bag How To Dress Well-navnet. Man lukker bare af for alt i 3 min. og bliver nødt til at run it back nogle gange. “you know what i meeeeean”.
-M


Another Michael - Wishes to Fulfill

No skips all rips. Another Michaels melodier spiller på alle mit hjertes strenge. Det lyder som at være ude at køre med sine bedste venner gennem skoven, og så stikke hovedet ud af vinduet og trække vejret dybt ned i lungerne mens lyset falder i prikker på ens lukkede øjne. Niveauet af komfort ligger lige på højde med at vågne til duften af nybagt brød. Hvordan er det her band ikke på alles læber? Hyper-melodisk, indie-folk, der er smuk som en solnedgang. No-brainer.
Hør først: ‘Angel’, ‘Baseball Player’, ‘Water Pressure’, ‘Piano Lessons’ (kun hits!).
-A


‘I Thought You’d Change’ - Hotline TNT



Hotline TNTs Cartwheel, der udkommer til november, lyder til at blive en late contender til årets album. Niveauet på de to første singler er himmelhøjt. Måske det mest vitale shoegaze i år. Jeg er ham i den blå t-shirt, hvis jeg er nogen.
-A


Colin Miller - Haw Creek

Asheville, North Carolina, er mindre end Esbjerg men står stadig for en målbar andel af den bedste amerikanske indie-rock; MJ Lenderman, Wednesday og Indigo De Souza. Den liste skriver Colin Miller sig selv på med udgivelsen af Haw Creek. Knitrende intim bedroom folk-rock, der leverer på både bedrøvet nostalgi, melodi, lyrik og en produktion, der som ekkolokation projicerer en lydlig gengivelse af de fysiske rammer i Millers hjem. Tænk Angelo De Augustine møder Alex G i den hytte, hvor Bon Iver lavede sin debut. Ved ikke, om ‘Never Wanna’s både melodiske og lyriske reference til Chris Bells (Big Star) ‘I Am The Cosmos’ er intentionel eller ej (det er den nok), men det føles som en emotionel snydekode. Forbryderisk, hvor overset denne udgivelse er. Det er textbook DIY-rock.
Hør først: ‘Never Wanna’, ‘Sweetheartmetalbaby’ og ‘Off the Mountain’.
-A


‘Starchild’ - Sweet Pill



Sweet Pills Where the Heart Is fra var et af sidste års største overraskelser og aller bedste, emo-influerede album. Opmærksomheden omkring dem er steget og det er der lykkeligvis kohærens i. Nyeste single og første for Hopeless Records, ‘Starchild’, er et flex på samtlige bandmuskler; math-licks, kor-råb, rutsjebane-dynamik, katharsiske breakdowns, melodi og så Zayna Youssefs alsidige og medrivende vokal.
-A


Jeff Rosenstock - HELLMODE

Et skud pop-punk anthems om at give op. Det er noget befriende omvendt i at skråle indvendigt med på “‘Cause I thought we could be better / But I’m starting to give up” (‘I WANNA BE WRONG’) eller “So what if you die? / So what if you don’t die? /... The world doesn’t owe you a thing” (‘FUTURE IS DUMB’). Very fun.
Hør først: ‘LIKED U BETTER’, ‘FUTURE IS DUMB’ og ‘HEALMODE’.
-A


‘Wrong One’ - Glorilla, Gloss Up, Slimerone, K Carbon, Aleza, Tay Keith



Glorilla behøver ingen introduktion, men hvis man kender de andre fra sidste års ‘Shabooya’, ved man, hvor fede de er. Alle har sit moment her, selv beatet (af Tay Keith, der bare er urørlig igen) får egen plads til at ånde.
-M


Cash Cobain - Pretty Girls Love Slizzy

Det helt løsslupne rap-projekt, alle fortjener at høre. Club rap (sample drill/jersey club) af mesteren selv om at være slizzy - fra DM sliding til hook-ups og break-ups, i de mest vulgære detaljer. Jeg kunne smide nogle af mine yndlings-quotes ind, men vil ikke lave karaktermord på mig selv, når jeg skal på arbejdsmarkedet snart.
-M


‘Rind’ - The Ophelias



“I didn’t speak when you said I was the prize / Imagine my amusement / To simply be discarded”. Jeg har fulgt det her band i årevis, og ‘Rind’ må være den bedste sang jeg har hørt fra dem endnu.
-A


Will Johnson - No Ordinary Crown

Ensom prærie-folk, der genkalder Jason Molina og Will Oldham. Har samme feeling som en Kelly Reichardt-film tilsat lidt western-gotik.
-A


‘Confetti for Myself’ - Rozwell Kid



“Five hundred photographs all bleached out by the sun / I painted pentagrams on each and every one / What’s the use in trying / If you got no eager people to impress”. 2 minutter til en sangskrivnings-tour-de-force gemt bagerst på et single-udspil.
-A


Sally Anne Morgan - Carrying

Psykedelisk porch-jam/banjo-folk fra Asheville, NC (hvad sker der for det sted??). Tror Tolkien havde vugget med på det her. Jeg får lyst til køre en hestevogn gennem et bakket landskab i det nordlige England for 120 år siden. Sally Anne Morgans sange mestrer i højeste grad kunsten at omdanne omgivende sanseindtryk til smukkere og mere eventyrlige udgaver af sig selv. Den her sound er tæt ved definitionen på, hvorfor jeg elsker folk-rock. Det fortjener så meget mere praise det her. ‘Song for Arthur’ er så smuk.
Hør først: ‘Awake’, ‘Streets of Derry’ og ‘Song for Arthur’.
-A


‘What U See’ - Trash Girl



Bedroom-folk med Vashti Bunyan-atmosfære. Best kept secret.
-A


Little Mazarn - Honey Island General Store EP

Little Mazarn får besøg af Lomelda og Acre Memos på denne skønne ep og det lyder som det hyggeligste møde, jeg kan forestille mig. Forestil dig Big Thief, der spiller for en nyfødt Det er det her. Det er som at blive givet et tæppe på.
Hør først: ‘Honey Island General Store’
-A


‘Notre Dame Made Out Of Flesh’ - UNIVERSITY


Det her er det mest bragende musik, jeg har plugget herinde. UNIVERSITY er blandt de mest cool bands lige nu - nyligt signet til Transgressive Records og har et bandmedlem, der gamer Xbox 360 imens de spiller koncerter. Sådan her beskriver de dem selv: “like getting punched in the face by a gorilla but then being cuddled afterwards”.
-M


‘Glo Up’ - Devstacks



Transcendent rap-musik i stil med HVN og Hardrock, du også skal tjekke ud.
-M