November essentials (06/12/23)

Hotline TNT - Cartwheel

Et kronisk bedrøvet hjerte med et pop-øre for wall-of-sound-shoegaze vil finde masser af forbundethed på Hotline TNTs seneste album, Cartwheel. Det lyder som kærlighedsbarnet mellem 90’er-titanerne My Bloody Valentine og Teenage Fanclub, der passende nok udkommer en generation efter. En dag, Roskilde?
Hør først: ‘Protocol’, ‘I Thought You’d Change’ og ‘Spot Me 100’.
-A


‘Jean’ - Hovvdy



Hørte den her på repeat hele morgenen, da den udkom. Hovvdy rammer aldrig forbi og fortjener samme karriere-boost som Alex G, hvis de altså orker det. Det virker som om, de hygger meget godt. Musikalsk er der kun nogle instrumentale konnotationer, der afholder dem fra at kunne ramme Frank Ocean-level-fandom.
-A


quannic - Stepdream

Det var nærmest ingen overraskelse at opdage, at quannic og Jane Remover er på samme label, deadAir. Det er nærmere en lettelse, hvis det altså betyder at man for fremtiden har fundet kilden til hyper-emotionel noise-pop med elementer af shoegaze, emo og en anelse metal. Et helt nyt behov, de to acts har skabt. Coveret er grund nok i sig selv, til at man bør give det nogle chancer. Det ligner noget, man gerne vil kunne lide. Og som det antyder, er der på sin vis tale om englemusik. Forestil dig det som backdroppet til Johannes Åbenbaring og krigen mellem guds engle og den syv-hovede drage, som også er satan, og dens onde engle, som udspiller sig på en tordnende, mørk himmel (kap. 12). ‘Jophiel’ kommer på, når dragen styrter til jorden i et skælvende skrig. Zoomer-generationens alternative glansbillede og én blandt frontløberne i den stadigt nye shoegaze-bølge. ‘Family Means’ er et nummer man får lyst til at tude under bruseren til.
Hør først: ‘South’, ‘Comatose’ og ‘Family Means’.
-A


‘Running Late’ - KARRAHBOOO



Et af de navne, der buzzer mest lige nu. Som del af Lil Yachtys Concrete Boys ‘on the radar’-cypher gik hendes vers viralt - hun har samlet set flere følgere på ig end de andre medlemmer. Denne single lander lige som momentum vil have det - og vi hører i real-time, hvordan det er at blive kendt rapper og hvad hendes familie synes. Det er punch-in rap i stil med Luh Tyler, der lyder som om han rapper på langs - Detroit beats og bare naturlig coolness er what's good lige nu.
-M


ML Buch - Suntub

Årets nok bedste danske album udkom i slutningen af oktober. Du er prisgivet, hvis du ikke har skamhørt singlerne, der blev rullet ud så tidligt som fra 2021.
-A


‘Violent Lullaby’ - BLP Kosher, Yung Lean



Den jødiske skateboard-turnt-Florida rapper med de 2 kæmpe wicks, har vist sig at være mere end bare en gimmick-rapper og TikTok-fænomen. Foruden at mestre Detroit/Florida-forbindelsen i sin musik, beviser han også bare her, hvordan en DIY-rap-vuggevise-sang med Yung Lean kan være mega catchy.
-M


Empty Country - Empty Country II

Opfølgeren til Empty Countrys mesterlige, selvbetitlede debutalbum fra 2020 var et de album, jeg har set allermest frem mod i år. Til trods for at debutens komplette sammenkog af americana, indie-rock, emo (nærmest en hybrid mellem Bruce Springsteen og Car Seat Headrest) og lyrik pansret mod hurtig fortolkning tog en god rum tid at blive fortrolig med, så ligner det et pop-album sat op imod to’eren. Empty Country II udbygger på den verden, etteren pletvist blotlagte, og trækker tråde mellem diskografiens sange gennem 1.-persons-beretninger fra de karakterer, der befolker det komplekse Empty Country-univers.
Eksempelvis er der en familiær relation mellem åbningsnummeret ‘Pearl’ og debutens åbner ‘Marian’. På det nye album er Pearl fortælleren, der portrætterer sin moder, Marian, der ligeledes er omdrejningspunktet på debutens åbner, hvor hendes egen far forudser sin egen død i en mines sammenbrud i ‘67 og sin datters voksenliv. På andet nummer, ‘Erlking’, spindes referencer til bl.a. Goethe, calvinisternes rejse på tværs af Atlanten i 1600-tallet og ofrene for Sandy Hook-skyderiet sammen til en fortælling om demoralisering i USA. ‘Bootsie’ er en fortælling om en ung kvindes møde med 80’ernes queer-miljø i New York, AIDS-epidemien og misbrug af kemiske stoffer. Afslutteren ‘Cool S’ er en rystende, 12-minutters epic om psykose inspireret af virkeligheden fortalt fra perspektivet af en morder i teenagealderen: “We murdered Mikey / He begged and cried / As I took his eyes and then / We kicked him ‘til he was quiet / We walked home smoking his cigarettes”. Disciplinen "show-don't tell” virker når man lykkes med at få spændt det usagte ud mellem så få betoninger af sammenhængen som muligt. Hvor meget man indirekte antyder af det, man direkte fortæller. Indenfor denne kategori mindes jeg ikke at have hørt en så ambitiøs og vellykket samling sange før. Hvem har brug for bøger, når så storslået lyrik bliver formidlet på den her måde?
-A


‘Nothing Lasts’ - Emily Yacina



“Can’t control when it’s gonna rain / Or the way I feel when I hear your name / I just keep walking home”.

Emily Yacinas Rostam-producerede, nye single er uimodståeligt nostalgisk og bittersød indie-pop, der burde få fans af Clairos Immunity (der var Rostam også på spil) til at spidse ørene. Den video er så low effort/high reward at det er lige til historiebøgerne.
-A


41 - 41 World: Not the Album

Det her er ikke albummet - så bare vent. Årets rapgruppe har lige brugt 2023 på at revitalisere New York-drill-lyden og hypen omkring fuldstændig. Jenn Carter er måske den fedeste karakter til at breake i år.
-M


‘Too True’ - Wishy



Det her er et band for fremtiden og man kan lige så godt være med fra starten. Det tog Roskilde 10 år at booke Alvvays. Tror de rykker hurtigere på Wishy, for guds skyld. Første single, ‘Donut’, fra den kommende EP, Paradise, showcasede Nina Pitchkites som en afsindig stærk lead-vokalist. Med ‘Too True’ viser Wishy at de har endnu en trumf på hånden, når Kevin Krauter kan tage mikrofonen og gøre det mindst lige så godt.
-A


The Life - I Would Do Anything For Love

Totalt svært at finde info på det her når kunstnernavnet er The Life og EP’en deler navn med et Meat Loaf-hit fra ‘93. Det gik alligevel. Curtis Everett Pawleys pop-rock-projekts debut-ep er en udgivelse vi har set meget frem til, eftersom de to forudgående one-off-singler, ‘Grace’ og ‘Strong Spirits’, var 10/10 alternativ pop-eufori. I Would Do Anything For Love skuffer ikke. Et potent mix af Y2K-pop, grunge, emo (nærmest screamo på ‘The Sprawl’) og tidlig Radiohead-rock med en vokal, der underligt nok lægger sig et henrivende sted mellem Phil Collins, Thomas Helmig og John Mayer. Måske ikke rationalet man gik og ventede på, men det er altså helt reel heat det her. ‘Can’t Do It Like You’ føles som et stadion-hit med lightere i luften og arme fra side til side til trods for, at man næppe kan fylde en fem-mands fodboldbane med danske The Life-fans. Man kunne nok ikke engang stille et fodboldhold. Join fanklubben alligevel.
-A


‘Lonely Gangsta’ - Young Slo-Be



“Grimy. Gritty. Smirkish.” Sådan beskrev Young Slo-Be sin egen lyd sidste år, før han gik bort. Hans første posthume udgivelse, ‘Lonely Gangsta’, er bare pain rap møder nervous music, med umiskendelig mere hjerte og oprigtighed end nogen andre kunne gøre det.
-M


Mo Troper - Troper Sings Brion

Portlands Mo Troper er ved at udvikle sig til en regulær power-pop-troldmand og et producer-kvalitetsstempel i undergrunden. Nærmest ud af det blå udkom ‘Troper Sings Brion’, et album bestående af covers af uudgivne Jon Brion-numre. Jon Brion står bag soundtracks til bl.a. Magnolia, Eternal Sunshine of the Spotless Mind og Lady Bird og har produceret musik for navne som Fiona Apple, Elliott Smith og Kanye West. ‘Troper Sings Brion’ lyder som The Byrds møder Tony Molina og altså som destilleret, psykedelisk power-pop med bolsje-smag.
Hør først: ‘Citgo Sign’, ‘Any Other Way’ og ‘Love of My Life (So Far)’.
-A


‘Ask Curt’ - EBK BCKDOE



Rapperen med det bedste øre for beats i Stockton. Bassen er godt nok vanvittigt overstyret og forvrænget, men somehow perfekt modstykke til den næsten chipmunk-agtige sample. Tjek også hans album, hvor den her er åbneren.
-M


UNIVERSITY - Title Track EP

Det her band har et medlem, der vistnok udelukkende spiller Xbox, når de er på scenen. Det er det, han gør. UNIVERSITYs EP, Title Track, er den mest charmerende og smittende omgang grovkornede, rå punk-rock, jeg kan forestille mig. Det virker som om, de spiller musik for deres egen skyld. Det lyder som den eneste rigtige opskrift. Kanalisering af den bedste, provinsielle øvelokale-stemning.
-A


Snow Strippers - Night Killaz Vol. 1

Skrev om dem her for nogle måneder siden. Peep lige det her fede mixtape! Det ser i øvrigt ud til, at de får noget traction her i DK. Fans af Ethel Cain og den vibe - fingerløse handsker på Roskilde, turn up.
-M


‘Clean’ - Gulfer



Jeg håber, de lyver, når de skriver, at ‘Clean’ er en stand-alone-single. Et album med den her lyd, og jeg kan føle, at jeg stage-diver mig gennem tilværelsen. Mathy emo-pop/rock, som nogle sikkert vil skyde til at være guilty pleasure material, men jeg vil stå bag kor-vokalerne i den afsluttende del med al min integritet. Man må forsøge ikke at låse sit musikhjerte fast til principper, når man kan mærke det ellers ville lette.
-A


Phony - Heater

Neil Berthier og hans Phony-projekts kortfattede, seneste album, Heater, er en bevisførelse for emos revitaliserende virkninger på rockmusik de seneste år. Det er bare blevet meget sjovere at høre guitar-rock og det her er ingen undtagelse.
-A


Frog - Grog

Frog laver musik, der lyder af et venskab, som kan rumme både de fjollede, de alvorlige og ikke mindst de helt vildt chilleren sider af tilværelsen.
Hør først: ‘Black on Black on Black’, ‘New Ro’ og ‘Ur Still Mine’.
-A


‘Alibi’ - Hurray For The Riff Raff



Jeg var sikker på, at det her måtte være et cover. Det viste sig at være en instant classic fra første lyt. Det nye album, The Past is Still Alive, udkommer d. 23/2, kun to år efter forgængeren, LIFE ON EARTH. Måske den bedste sang jeg har hørt fra frontfiguren Alynda Segarras hånd.
-A


MJ Lenderman - And The Wind (Live and Loose!)

Det eneste livealbum, jeg behøver i mit liv.
-A


‘Hyperventilate’ - Flight Mode



Heja Norge! Nogen, der kan gøre mig opmærksom på danske emo-revivalists af denne kaliber?
-A