Maj essentials (10/06/2024)

One Step Closer - All You Embrace

Fra debuten This Place You Know fra 2021 til den svært fantastiske toer, All You Embrace, har One Step Closer ladet sig selv handle på enhver melodiøs impuls og fornemmelse for final-boss-level eufori. Songs for the Willow EP fra sidste år pegede i den retning, men at det skulle være muligt at komme efter det med 11 sange af samme kvalitet, er grund til jeg lige samler hænderne til en hurtig album-bordbøn, inden jeg tænder for ‘Color You’ og bliver skyllet væk af lykkerus igen. Singlerne er til at tabe kæben over, og det samme er resten. Når omkvædet i slow-burneren ‘The Gate’ kulminerer, er det som at blive mast igennem gulvet. Også slutpassagerne i ‘Topanga’ eller ‘Color You’ føles som at nå ukendte niveauer for medrivende rockmusik. Det modsvarer de der Kellogg’s MAXI med 20% mere i. Der findes noget beyond 100% bliss på All You Embrace på trods af tunge temaer. Her er klimakset i ‘Giant’s Despair’ alligevel det bedste eksempel. En så stor lyd har jeg aldrig hørt. Ren katarsis. Det emotionelle peak gemmes til sidste sang, ‘So Far From Me’, og det uimodståelige hook; “Such a beautiful sight / With the streetlight coloring / But when it swallows me whole tonight / I’ll just keep on running”. All You Embrace er melodisk hardcore med al den emo-punk den kan indeholde og mit yndlings af slagsen siden Anxious’ Little Green House fra 2022.
-A


Elias Rønnenfelt - ‘Like Lovers Do’



Elias Rønnenfelt er en rockstjerne og det her solo-eventyr under eget navn er startet helt perfekt. Sublimt nummer.
-A


How To Dress Well - I Am Toward You

How To Dress Well er tilbage med første udgivelse siden 2018s The Anteroom. Tom Krell færdiggjorde i mellemtiden en PhD i filosofi og det forklarer, hvorfor teksterne på I Am Toward You er noget af det mest uortodokse jeg har hørt eller læst i årevis. Den helt fantastiske sang med den meget jeg-har-en-PhD-i-filosofi-agtige titel, ‘Contingency/Neccessity (Modality of Fate)’, har et pre-chorus, der lyder; “I guess I once confused the German word for face / With the word for history / Just change one little letter / See your face fate in the mirror”. Et vers med eksempler på sprogets og dermed samfundets udvikling fra 1984 er endnu mere højtravende. Alligevel rammer det på uforklarlig vis en eksistentiel kerne, hvis man lader strømmen af ord og lyd glide gennem sig. ‘Crypt Sustain’s digitalt krakelerende omkvæd lyder som Lows HEY WHAT møder Miguel. ‘No Light’ er det mest dansevenlige nummer selvom omkvædet opgivende siger; “There’s no light / There’s no light left behind”. Det lyder bare mere som lettet accept end nedslået kapitulation. Maj har stået på fuldtids bachelor-skrivning for mit vedkommende og det her album har været det primære soundtrack. Man kunne skrive en opgave om det. En af årets smukkeste udgivelser og et dybfølt erkendelsesmæssigt værktøj til eksistentiel selvbetragtning.
-A


LAZER DIM 700 - ‘Giwout’/’Laced max’





Jeg var beklageligvis inde på pizza/burger/og nu indisk?-koncern-restauranten OTTO forleden, hvor de bare blastede Jack Harlow-radio på Spotify, fuld volume, med fuld samvittighed - Baby Keems chad-anthem ‘family ties’ blæste ud af højtalerne, mens en kvinde stod i kø for at cashe ud på tre heat-at-home Frederiksberg-frysepizzaer. Der var ikke en mine at læse i hendes ansigt, mens Baby Keem bare udbryder forskellige varianter af umiddelbart misogyne udtryk - alt var bare sjælløst. Det fik mig til at tænke: Hvis hooket i ‘family ties’ er ukontroversielt, og trap-beats bare er baggrundsstøj for den gængse mor-der-tager-pizza-med-hjem på Frederiksberg, hvad kræver det så, at løfte nogle øjenbryn? Hvis jeg var på arbejde, ville jeg nok putte folk on game på noget LAZER DIM 700 - især hans gamle, bare for at teste, hvor meget skratten og soundcloud-core bass boost folk kan stå model til. Her er to nyere sange fra en af tidens mest hypede rappere, for at bruge Soundvenue-sprog. Markant Atlanta twang med en ekstremt klodset levering, som om han bare speed racer sit blow up og indspiller alt i en fart - måske heraf årets adlib: “fawk,” - som om han lige skulle finde på noget eller måske bare tabte noget ud af lommen. Beatsene kan lyde som indersiden af en bikube, men det hele er lidt mere afmålt på det nye. Tjek også hans bagkatalog og strømmen af videoer, han uploader på YouTube. Men skud ud til OTTO, vi har plads til ads her på siden, hvis det er.
-M


Dehd - Poetry

Dehds femte album sprudler af melodiske hooks, jangly guitar og en nyfunden tro på kærligheden. Hvis bare jeg havde en cabriolet. Det her burde være en større del af sommerens soundtrack i de danske parklandskaber.
-A


Diany Dior, Nav - ‘Favorite Lady’



Det er altid sådan en lidt dum sang, jeg bare kan blive ved med at sløjfe på cykelturen. Sidste måneds ørehænger: En syntetisk DIY-popsang med et nonchalant hook, der hypnotiserer, produceret af Cash Cobain, hvor alt er cool og casual, og alle laver bølgebevægelser med armene, om man er nogens favorite lady eller ej.
-M


Myriam Gendron - Mayday

Canadiske Myriam Gendrons halvt fransk-sprogede folkalbum Mayday er et af de mest hjerteskærende album, jeg har hørt i år, selvom jeg ret præcist ikke forstår halvdelen. Der er seje gæster med, men alligevel har Mayday en umiskendelig ensomhed omkring sig. Har man nogensinde siddet i en dagligstue alene og set dagens slutning gradvist vaske farven af væggene og tænkt det som en oplevelse, så dyrk det her. Det lyder ligesom vinden kan dufte i øjeblikket, inden det regner.
-A


Ravyn Lenae - ‘Love Is Blind’



Måske jeg skulle have delt ‘Love Me Not’ i stedet, da den har video og jo faktisk var A-siden på Ravyn Lenaes første udgivelse siden 2022-higlightet HYPNOS. Men B-siden ‘Love Is Blind’ lyder som alt det, jeg elskede ved HYPNOS og mere til. Selv hvis du ikke er heartbroken, gør den her nas. “How can you love me if you leave me behind?”. At sige det her er godt, er en kendsgerning. Hør det. Albummet til august bør blive en blockbuster.
-A


Dean Blunt, Joanne Robertson - Backstage Raver

Dean Blunt er en stjerne. Joanne Robertson udgav et af de allerbedste album sidste år med Blue Car. Så udgav de ud af det blå (for mit vedkommende) Backstage Raver, den fælles opfølger til WAHALLA fra 2017, natten til en eller anden torsdag, hvor jeg scrollede tilfældigt rundt på Spotify. Jeg tror, jeg hviskede “praise the lord” for mig selv lige der. Elias Rønnenfelt gæster et enkelt nummer på den korte udgivelse. Men der er, som jeg har erfaret det, endeløs replayvalue.
-A


Devstacks - ‘wtf u tryna say?’



Rapper/producer Devstacks' vokal lyder som et andet lavtonet strygeinstrument på hans egne beats, lagdelt over det smukke orkester, der spiller omkring ham. Er det her ikke bare musikken, vi sender ud i rummet, så rumvæsnerne rent faktisk synes, vi er fede for en gangs skyld - og ik så noget Beatles.
-M


Jessica Pratt - Here in the Pitch

Jessica Pratts længe ventede nye album, Here in the Pitch, er beroligende forudsigeligt. Pratts fornemmelse for at skabe stemningsfuld, tidløs folk er nærmest et instinkt. Hun kan ikke andet end at lave god musik. Hun laver måske bare ikke helt nok. 9 sange på i alt 27 minutter er ikke meget efter fem år. Det er muligvis utaknemmeligt at se sådan på det, når nu sangene har en overjordisk karakter, som var de frigjort af tid og rum. Deep cut’et ‘Empires Never Know’ er med sine knudrede melodier, der bedst genkalder 2015s On Your Own Love Again, og subtile fløjtespil albummets bedste nummer for mig at se. Must-hear album.
-A


Dean Blunt, Panda Bear, Vegyn - ‘DOWNER’



Mere Dean Blunt og flere seje gæster. Panda Bear er fantastisk på det her nummer, der burde starte flere samtaler i kantinekøen end Den Sorte Svane.
-A


Apples with Moya - A Heave of Lightness on the Ground

Mens vi er nogle, der tålmodigt venter på en opfølger til Four of Arrows fra Great Grandpa, udgiver to af bandets medlemmer nyt album med bandet Apples with Moya (Great Grandpas frontperson Al Menne gæster i øvrigt albummet på den smukke ‘Three In The Fall’). A Heave of Lightness on the Ground er 9 sanges sprudlende indie-rock med elementer af solbeskinnet emo og popmelodier. Det er gået helt under radaren, men man bør virkelig give det et skud. Det er spækket i detaljer, dynamik og charmerende vokaler. Afslutterens “I have no use for you”-passager er det emotionelle highlight.
-A


Horse Jumper of Love - ‘Wink’



Det er hver gang Horse Jumper of Love udgiver et nyt nummer. Så er det det bedste hidtil. ‘Wink’ har seje gæster i videoen og Wednesdays Karly Hartzman på gæstevokal. Der ligger en tyk stemning under hele nummeret, der er på nippet til at svulme op og starte en uforklarlig tudetur hvert øjeblik. Det er bedrøvet, ængsteligt og meget smukt.
-A


Camera Obscura - Look to the East, Look the the West

De skotske indie-pop-ikoners tilbagevenden efter 11 år byder på nostalgisk solskinsrock, der genkalder følelsen af at falde pladask for Belle and Sebastians diskografi tilbage i mine musikalsk set mest formative år. ‘Big Love’, ‘The Light Night’, ‘Denon’ og titelnummeret lyder som genredefinerende klassikere fra 00’erne. Man opbygger meget hurtigt en kærlig tilknytning til det her album. Lidt som der synges på ‘Baby Huey (Hard Times)’; “The more I get to know you / The more I love you”. Man kan ikke påstå twee pop er tilbage, men man kunne godt ønske det lidt når man hører Look to the East,...
-A


twikipedia - ‘paper planes’



Highlight fra den unge brasilianers imponerende album, for the rest of your life. Det er fyldt med gode sange, der særligt peger på koreanske Parannoul som inspirationskilde, men som også lyder som Jane Remover og quannic. ‘paper planes’ er bare det vildeste. Er bølgen af digi-shoegaze din ting, skal du selvfølgelig høre det hele.
-A


Demersal - Demersal

Vi var meget glade for at kunne lave en takeover med Demersal. Ikke kun pga. overflødighedshornet af gode anbefalinger, men også fordi de er et af de sejeste bands i dk lige nu. Det selvbetitlede, andet album består som vanligt af hæsblæsende, vidunderligt knudret metalcore-screamo, så intenst man bliver strammet op i ansigtshuden. Men som noget nyt er det overvejende på dansk og der bliver gjort plads til horn og passager af rendyrket skønhed på f.eks. ‘Something’ og åbningsnummeret, ‘Flakkende Som Tusinde Lys’. Det sidste nummer, ‘Som Et Barn Mod Dit Bryst’, har både shout-along-kvaliteter og en afslutning, der transformerer fra ekstatisk smadderrock til tung, elektronisk dance. Det er vildt godt!
-A


Oso Oso - ‘all of my love’



En ny Oso Oso-single udgivet nærmest uden kontekst er frustrerende. En opfølger til 2022s sore thumb ville klæde det kommende efterår. ‘all of my love’ er et stykke perfekt, destilleret emo-punk-pop, der lyder som prototypen på et Oso Oso-nummer. Et perfekt kortfattet track, der faktisk overgår ethvert fra sore thumbs trackliste.
-A


The Lemon Twigs - A Dream Is All We Know

Kun ét år efter Everything Harmony er brødrene D’Addario tilbage med mere nostalgisk power-pop og en umulig sans for melodi. Det er stadig fanget lidt af fortiden med stadig en utroligt velfungerende hybrid af alt det, der gør Beach Boys, Beatles, Todd Rundgren etc. værd at snakke om stadigvæk. Det er styrken og måske også svagheden. Isoleret set er det en samling sange, der bobler over af musikalitet, uimodståelige harmonier og sukkersøde melodier. Der er skruet op for solskin og kærlighed sammenlignet med Everything Harmony, hvilket gør A Dream Is All We Know til et perfekt sommer-soundtrack.
-A


Wishy - ‘Love On The Outside’



Dette må være min favorit-single i denne omgang. Wishy er et band på vej mod store ting. Deres EP fra december, Paradise, var ikke bare et enkeltstående tilfælde af genial indie-rock. Nu kommer debutalbummet Triple Seven til august og hvis niveauet holder, bliver det et af årets stærkeste rockalbum.
-A


Cosha - Murmurs

Bedste album jeg har hørt fra sidste måned! 
-M


Brennan Wedl - ‘Scorpio’



Brennan Wedl har udgivet en række bundsolide singler i år med “2 Dollar Pistol”, “Kudzu”, “Fake Cowboy” og nu “Scorpio, der må være den mest catchy af dem allesammen. Lyden ligger lige mellem det seneste Waxahatchee-album, Tigers Blood, og Lucinda Williams debut. 90’ernes alt-country er so back. Sådan som hun danser rundt på hotelværelset, sådan har man det.
-A




Andre udgivelser vi har hørt, som vi ikke nåede at skrive om: