Følg vores playliste for anbefalinger + det vi ikke har nået at skrive om:




Juli Essentials (12/08/2025)


Essentials er vores opsamling på den forgangne månedstids bedste nye udgivelser plus det, vi ikke opfangede i tide.



Alex G - Headlights


“Once I rode a black horse / Headlights in my eyes / Dragging down a yellow moon / Just to bring it back to life”

Alex G er blevet lidt af en indie-halvgud de her år, hvilket heldigvis ikke har gjort ham mindre chill. Headlights er Giannascolis tiende(!) album og første major-label udgivelse. Igen, heldigvis ikke noget man lige lægger mærke til. ‘Afterlife’ fik mig til at tro på et rendyrket fantasy-adventure folk-album, men som altid kan han ikke holde sig på jorden. Som det efterhånden er kutyme, skejer midtersektionen (‘Louisiana’ og ‘Bounce Boy’) ud i eksperimenter med lidt mere elektronik og smæk på. På uventet vis, med en hjemme-ude-hjemme-formular, bliver eventyret opfyldt alligevel. På ‘Far and Wide’ introduceres en helt ny kategori, når G som en anden Aldous Harding påtager sig en ny fortællerstemme, der nærmest lyder som en Neil Young-imitation. Det gør han godt. Albummet afsluttes, ligesom 2019’s House of Sugar, med et ‘live’-track, der viser sig at være en af de mest strålende sange på hele udgivelsen. Trods alt det mest sonisk ensartede Alex G-album længe. En slow burner, der brænder sig mere og mere fast.
-A


‘HELLRAISER’ - Che, OsamaSon


Højdepunktet på Ches nye album, REST IN BASS, der må være det sidste store rage-album, vi kommer til at se i noget tid. Gæstevers kommer fra OsamaSon, der har begået det bedste rage-album i år, Jump Out, tilbage i januar (han spiller i kbh d. 26. september i Store Vega, hvis man prøver at hoppe i en moshpit med alle mulige 16-årige). Resten af Ches album skal du høre, hvis du vil opleve følelsen af at brænde din hjerne ud gennem ørekanalen - ment på en god måde.
-M


Justin Bieber - SWAG


Så mange gode sange her, det er tydeligt at Bieber har haft nogle goats i studiet, som typer som mig bare skal bringe op. Jaja, mk.gee og sennep - men den fedeste overraskelse på credits er Tobias Jesso Jr., fellow canadian og sangskriver for Adele, Harry Styles, Dua Lipa, Sia, Miley Cyrus, FKA Twigs, Bon Iver og Haim - det er ham man ringer til, hvis man lige skal cranke en grammy nom ud. Jeg kender ham kun fordi, han udgav et solo album i 2015, bare lige for at stunte på alle - bedre musik end alle han har skrevet for. SWAG er undtagelsen - musik med band, der får nogle af de Diplo-synths fra ‘What Do You Mean’ til at lyde sindssyg dumt, hvis man kigger tilbage i kataloget. Efter en måneds lytten, har jeg fundet ud af hvilken sang der er den bedste - ‘WALKING AWAY’. Mine andre favoritter er ‘ALL I CAN TAKE’, ‘DAISIES’, ‘YUKON’, ‘GO BABY’, ‘FIRST PLACE’ og ‘405’. Der er selvfølgelig også nogle absolute clunkers på. Sry Dijon-troopers, ‘DEVOTION’ er instagram post-core, ‘DADZ LOVE’ mangler et Lil B vers og en melodi, tror jeg, og ‘WAY IT IS’ fordi jeg har rat allergy, og min bibel er Slime Season og Barter 6 - er glad for at Gunna ikke er YSL mere.
-M


‘Crush’ - Grumpy


Grumpy har en weird men egen æstetik. Dyrk de seneste single-artworks, men dyrk først og fremmest de mange ørehængere, de pryder. Først, tjek den (næsten) seneste single, ‘Crush’, der er en teenage-forelsket radioslasker fra en verden, hvor radioen tager kulturelt ansvar frem for at være den luftbårne lyd-pendant til de søjler i byen, der er klistret ind i plakater for ABBA-musicals og tåbelig stand-up.
-A


Disiniblud - Disiniblud


Rachika Nayars Heaven Come Crashing fra 2022 var en storladen, æterisk drøm af en elektronisk stormflod. Sammen med Nina Keith, under navnet Disiniblud, har hun udgivet opfølgeren af samme navn. Her er lidt færre instrumentaler og lidt mere til det indvendige dansegulv, men med et stærkt overordnet greb af udsvævende ambient. Det lyder som en drøm om en drøm om et samarbejde mellem Polachek, Grouper og DJ Sabrina The Teenage DJ. Det er en hel verden, man ikke vil forlade. Replay føles som at snooze med god samvittighed. Og dyrk så det artwork!
-A


‘Link Up’ - Jaeychino


I 2024 var DMV den helt store regionale scene i rap og Nino Paid har siden taget faklen og båret den ind i mainstream. Jaeychino er mere legesyg og kaotisk - krydsningen mellem Nino, regionens J. Cole-adjacent mellow stemme og DMVs Free Car drill-rapper SlimeGetEm. Jaeychinos nye album, STILL HERE, er et af de bedste albums, der er udkommet i år point blank period.
-M


The Innocence Mission - The Raindrop Cars EP


“I said I’d be strong / I mean it / On the hour I sing your name out / In traffic not slowing down”

På stående fod har jeg svært ved at nævne nogen med en stærkere diskografi end The Innocence Mission. Og det selvom lydbilledet stort set ikke har rykket sig i løbet gruppens plus 30 år. Surprise-EP’en The Raindrop Cars, fungerende som en forlængelse af sidste års Midwinter Swimmers, udkom samtidigt med det helt helt store surprise-album denne sommer, men min loyalitet ligger altid hos den højnostalgiske børnebogs-folk. Jeg har ikke planlagt meget af min fremtidige børneopdragelse, men jeg ved, at de her sange skal anvendes til at forme nogle milde mennesker og weekendmorgener. Karen Peris er en helt unik sangskriver og har en stemme, der lyder som om den kender dig.
-A


‘Feeeeeeeeel’ - Cash Cobain


Cash Cobain er i sin baile funk-bag i år, stadig med sexy drill tekstunivers, og ham i fuld kontrol over et minimalistisk sexy flip. Tap in og lyt også til hans NTS takeover, han lavede tidligere på måneden, hvor han plugger fucking Cate Le Bon lmao.
-M


Forth Wanderers - The Longer This Goes On



Det ville snart være passende med en opfølger til Blue Rev, Alvvays’ seneste album, men de har det med at vente på sig. Endnu længere gik der faktisk mellem Forth Wanderers’ selvbetitlede fra 2018 og deres comeback, The Longer This Goes On, der virker som den naturligste anbefaling, hvis Molly Rankin og co. er gået op for dig. ‘Barnard’ er et essential track, du skal tjekke ud.
-A


‘Taxes’ - Geese


“I will break my own heart from now on”

Så fattede jeg Geese-hypen! Førstesinglen til Getting Killed, ‘Taxes’, er en af de bedste sange, jeg har hørt i år. Cameron Winter er snart et navn, du opsnapper fra nabobordet. Empatisk rockstar-potentiale. Efter nummeret for alvor er antændt, svinger han ud i de mest henrivende vokaludbrud, der giver patos direkte i blodbanen. Og så er videoen vanvittig. Har ikke set noget, der ligner før.
-A


Jim Legxacy - black british music (2025)



Jeg håber at mainstream UK rap snart er klar til at hoppe væk fra Central Cee og omfavne alle de ug artister, der har smadret i gennem de seneste par år. Jim Legxacy bør være en oplagt crossover artist - det her album er fyldt med pop-appel - måske er hans univers bare for innovativt og progressivt. Han mesher trap, pop-punk, afrobeat, jersey club - synger, rapper, producerer og kan gøre stort set alt derimellem. tracklisten indeholder også nogle af de fedeste sangtitler, jeg har hørt - ‘new david bowie’, 06 wayne rooney’ og ‘i hust banged a snus in canada water’.
-M


‘Gown’ - Joanne Robertson


Joanne Robertson udgav sammen med Dean Blunt det fremragende projekt Backstage Raver sidste år. Udgivelsen havde besøg af Elias Rønnenfelt, der omvendt havde Robertson med på et nummer på Heavy Glory. I 2023 udgav hun det fuldstændig fantastiske Blue Car, der endte blandt de aller øverste pladser på vores best-of-liste det år. Den nye single, ‘Gown’, der kom med annonceringen af det kommende Blurr (19/9), fortsætter indenfor Blue Car’s lydunivers og en bedre nyhed er svær at opdigte. Midnatsfolk, som du skal krydse kirkegården til.
-A


Anycia - Grady Baby



Årets pop my shit-album. Man får lyst til at steppe ud i et nyt outfit til det her, gå ind og ud af kiosker til det, få et fresh cut, cleane ens sneaks til det, have shades på indenfor - hvad end der flyder din båd. Det her soundtracker min frisk ud af salonen-følelse.
-M


‘The Meadow’ - Ann Annie, Frankie Cosmos


“The meadow between us / Nothing to lean on / Maybe i’m different now / Guess you’ll never know”

Det nye Skullcrusher er godt. Og godt hun er tilbage. Men Frankie Cosmos kan også knuse den her hviske-folk-sound, der her er en smule mere pastoral. Ann Annies kommende el prado bliver en pleaser, for de der vil pleases. Skønt lille nummer, der worldbuilder hurtigere og i højere opløsning end Unreal Engine 5.
-A


Perfect 100 - Perfect 100 EP


En mundret dosis power-pop, klædt i lo-fi shoegaze. Perfect 100 virker som New Yorks parallel til Michigans Liquid Mike. Eller som Hotline TNT møder Alex G. Der er brug og plads til sådan et band i hver en stat. Noget af det allerbedste rockmusik fra juli.
-A


‘Golden Caravan’ - Clifford


Titelnummer og highlight fra Cliffords fremragende nye album. Nummeret bygger sig langsomt op til det, der lyder som et hæmningsløst og ikke-ironisk MJ Lenderman-nummer, der mister besindelsen i katapulterede momenter, der til sidst ikke kan finde hjem igen. En medrivende rejse og albummets centerpiece, men tjek lige resten ud også.
-A


DEMIYAA, Lil Rae - My World


Bedste couple album siden John Lennon og Yoko Ono.
-M


‘The Beat’ - Angel Du$t


Angel Du$t’s BRAND NEW SOUL fra 2023 var en overraskende, og måske lidt skuffende, blød omgang. Den nye single her, ‘The Beat’, får virkelig Baltimore-bandet til at lyde som om, de har spist drageæg hver morgen siden. Tag alle breakdowns og riffs fra Turnstiles nye og kog det ned på 2 min. Smag til med metal. Lyder som et militærkup for at tage tronen i hardcore.
-A


Boneflower - Reveries


Spansk post-hardcore/screamo, der har store guitar-momenter, (emo-)pop-melodiske sensibiliteter (og hooks!) og hjerteskærende smertensskrig. Der er lidt af Touché Amorés sortsyn, Loma Prietas soniske dualitet og One Step Closers sans for melodi. Afslutteren ‘The Void’ indrammer perfekt den dragende sameksistens af det smukke og det skræmmende. Det har lidt x-ray-efffekt. Der er både en usleben følelse og verbaliserede udtryk for den, der eksisterer på samme tid. Ellers hør ‘Pomegranate’, der er en tornado med tre sekunders varsel.
-A



Andre udgivelser vi har hørt, som vi ikke nåede at skrive om:


Ben Special - Imagine 2
Bleary Eyed - Easy
Communions - Unreconciled
G.I. Bill - Better Places EP
Indigo De Souza - Precipice
Matt Jencik & Midwife - Never Die
Mike Polizze - Around Sound
Natalie Bergman - My Home Is Not In This World
Nihilistic Easyrider - DELUXE EDITION
Sofie Birch & Antonina Nowacka - Hiraeth
Vines - I’ll be here
Welcome Strawberry - desperate flower
Worlds Worst - American Muscle