Juli essentials (12/08/2024)

Porter Robinson - SMILE! :D

Porter Robinsons SMILE! :D er brat-sommerens supersub. Så ubegribeligt fun på trods af et selvmords-præventivt anthem og en gennemgående, sygelig nostalgi. Alt er bangers eller velkomne muligheder for at få vejret. Det er lidt Vampire Weekend møder Bieber møder Jane Remover-emo i et Game Boy Pokemon-spil. ‘Mona Lisa (feat. Frost Children)’ og ‘Is There Really No Happiness?’ er non-singlerne, der havde været singlerne på enhver andens album. Det fås ikke mere syntetisk kandiseret. Sådan noget man nyder specialimporteret, japansk sodavand til.
-A


‘Flash in the Pan’ / ‘Dream Sequence’ - Jane Remover



Jane Remover udgav sidste år det måske mest intense album, jeg nogensinde har hørt. Census Designated gik med sin timelange spilletid i frastødende detaljer med den mest ubehagelige (og alligevel romantiske) relation, du kan forestille dig. Fuldstændig forrygende. Det virkede skelsættende for fremtiden, så godt var det. Nu har hun udgivet en dobbeltsingle, der sætter to fede streger under hendes relevans. ‘Flash in the Pan’ har DJ-scratches, 808s og rap-passager men også den ikoniske blanding af hyper-pop og internet-shoegaze. Vanvittigt sprudlende nummer. Jeg må dog overgive mig mest til b-siden, ‘Dream Sequence’, der lyder som den direkte fortsættelse til Census Designated. “Said I wanna make it to Christmas / But I fall off the bone” klarer adgangskravet til jule-playlisten, der nu har endnu en sprængfarlig stemningsdræber af en emo-banger gemt i shuffle-funktionen.
-A 


Jaydes - Count Up Dracula

Sidste måneds sjoveste udgivelse på godt og ondt. jaydes var ellers lige i gang med at lave mega sej pluggnb og nu lyder det som om, han laver tidlig Green Day parodier. ‘the more you know’ lyder som Friends-titelmelodien, hvis sex pistols lavede den og det handlede om at tage coke. Det er et kvarters medrivende, karikeret, underproduceret rock og punk og alle hader det på aoty - en bruger skriver at vokalerne lyder som om en kødhakker og en affaldskværn fik en engelsktalende baby. Jeg synes faktisk det er catchy nok, hvis man accepterer, at vi nok aldrig finder ud af, hvor stor en troll det her projekt er. ‘I plan to leave the internet fuck your trend’ og ‘hysteric’ er gemte perler i jaydes-diskografien, som jo i forvejen er fyldt med rock-eksperimenterende sange. Coveret her er en reference til et b-side Dead Kennedys-album fra 80’erne - så måske er der mere “rigtig” jaydes musik på vej?
-M


‘I Think About Heaven’ - Christopher Owens



Girls-medlemmet Christopher Owens stod for soundtracket til mine første heartbreaks og forstørrede dem til tragedier. Den tristhed, han kan kommunikere, er fortryllende og medrivende. Vi havde ikke hørt fra ham i syv år, og man begyndte at tvivle på et comeback. De syv år har budt ham både et motorcykeluheld, der har bundet ham til sengen, hjemløshed og tabet af sin tidligere Girls-makker, Chet “JR” White. Men comebacket kom og singlen ‘I Think About Heaven’ er så betryggende på Owens vegne. Vokalen er stadig et poetisk tyngdefelt for opmærksomheden og de seks minutter i den forestillede himmel føles som et lille øjeblik. Forhåbentlig kommer der mere snart.
-A


Macseal - Permanent Repeat

Der er vist noget nudging i titlen på Long Island-bandet Macseals nyeste album. For det er vanedannende og nostalgisk solskins-indie-emo over hele linjen. Åbneren ‘A+B’ er albummets mest dynamiske nummer og det perfekte anslag for et album glaseret med følelsen af en sommer, der lakker mod enden. Hver sang er catchy asl, men ‘Four Legs’, ‘Golden Harbor’ og ‘Your Door’ er helt oppe blandt serotonin-højdespringerne i år. Mit favoritalbum fra juli.
-A


‘Don’t Say Goodbye’ - Threshold



Dette projekt er fyren bag Stranger Ranger, som det ellers skulle til at gå rigtig godt med - bandet havde et stort 2023 med deres kritikerroste album Pure Music, men bare måneder efter på deres ig, annoncerede de, at de stoppede. Threshold er frontmanden Isaac Eigers nye projekt - og han udgav meget diskret et af dette års bedste album i februar. Det her er hans nye single, som fortjener al din opmærksomhed - downtown new yorker emo, der bare lyder hjerteskærende godt.
-M


Aspartame - Inevitably… Hesitation

Brooklyn-bandet Aspartames nye ep er fuld af spraglet indie-screamo, der lyder som noget UNIVERSITY kunne have lavet sammen med feeble little horse på et par inspirerede eftermiddage. Produceret af den evigt undervurderede aa-favorit The Life og derfor mindst ét lyt værd. Åbneren ‘Ship’ er særligt fed.
-A

Min top 3 UK sange fra juli måned

Cassandra Jenkins - My Light, My Destroyer

Jenkins album fra 2021, An Overview on Phenomenal Nature, lød som en hvisken fra jordens kerne. Det nyeste kommer fra det ydre rum, men på en måde, der langt fra antænder angsten for det uendelige. My Light, My Detroyer udsender en vuggende tryghed og kommunikerer fragmenter af sandheden om det, der udfylder den berømte plads mellem himmel og jord.
-A


‘Kid’ - Great Grandpa



“Drove by the lake / She’ll swim across this emerald bay someday”.

Et comeback fra Great Grandpa har stået øverst på ønskelisten de sidste mange år. Four of Arrows fra 2019 blev en smagsdefinerende begivenhed for mig, men siden har der ikke været meget lyd fra bandet, der nok fik ødelagt deres momentum af covid. Uden meget tilløb udkom så ‘Kid’ og sikke et nummer at vende tilbage med. En 5-minutters episk rundtur i bandets udtryksformer, men ikke mindst et isnende smukt nummer om tabet et ufødt barn med indledende forventninger, det forstummende chok og accepten af altings ustoppelige udfald. Læs lyrics til. Der er ikke andet end guldkorn til hjertekulen.
-A 


Modern Color - There Goes The Dream

SoCal-bandet Modern Color spiller en udgave af alternativ rock, der synes at trække på både stadion-indie, Dinosaur Jr. og Deftones. Åbneren ‘Dancing Waters Club’ kvalificerer sig som albummets mest tilgængelige sang, trods sit tema om livets evindelige udfasning. “Crushed by the passing of time” bliver leveret med en energi, der gør det til et ret katarsisk mantra. Mit favoritnummer ‘Where’s Kevin?’, virker til at spille en ret central rolle på albummet. Omkvædet lyder: “I couldn’t fall asleep / All these thoughts running off in my head” og spejler albumcoveret ret nøjagtigt. Det er post-hardcore i den mere milde ende, som nok havde fået mit ret eksistentielt frustrerede 6.klasser-selv til at blæse sådan noget som Arctic Monkeys en hatfuld.
-A


‘Motel’ - Ex Pilots



Jeg føler, jeg udpeger et nyt svar på enten Guided By Voices eller Teenage Fanclub for hver af de her opsamlinger. Der er bare fantastisk mange bands lige nu, der lyder lidt derhenad. Ex Pilots laver et helt euforiserende bud på noget GBV-diy-energi på ‘Motel’, der lyder som om, nogen har et helte-moment for fulde drøn inde på naboværelset. Jeg ville ønske jeg skatede og skatede godt, så jeg kunne lægge sådan noget her over mine parts.
-A


JT - City Cinderella

Årets blockbuster rap album. ‘OKAY’ er et hit, ‘All Stars’ med CLIP er det bedste stykke talentspejdning i mainstreamen i år og DJ Khaled (?) er med på en af de bedste sange, ‘Oh’. Kitchy, sexy rap musik fra den federe havldel af City Girls. 
-M


‘Delirio’ - AMORE / ‘Voices’ - ESP





Jeg har hørt tonsvis af musik fra europæiske navne denne måned, særligt takket være OdyXxey now playing og YEAR0001: SOUNDS - to essentielle playlister, man kan følge på Spotify for ny, primært elektronisk musik. Ovenfor har jeg begrænset mig til to favoritter: AMOREs nye single, der lyder som Oklou, hvis hun var madrilener, og producerduoen ESPs nye single fra det svenske label YEAR0001, der også huser Namasenda og Varg^2TM. Der er mange flere sange og opdagelser, jeg ville fremhæve (Frederik Valentin, Amnesia Scanner, Nìdia & Valntina m.fl.), men så ville den her side aldrig kunne loade på din Galaxy Z Flip 6 Olympic edition - følg vores aa-playliste for de fedeste udpluk, eller også de to førnævnte playlister, hvis du vil være ægte tapped in;) 

Andre udgivelser vi har hørt, som vi ikke nåede at skrive om: