
Januar Essentials (05/02/2025)
Essentials er vores opsamling på den forgangne månedstids bedste nye udgivelser plus det, vi ikke opfangede i tide.
Ethel Cain - Perverts

“I can’t feel anything”
Der skulle være et badge på Spotify til dem, der har hørt Perverts’ periodevist krævende 90 minutter igennem fra ende til anden. Det må være den største 180 oven på en kommerciel megasucces (Preacher’s Daughter fra 2022), og det er så blæret. Gotisk og bedrøvende smuk horror-drone til din natlige vandring gennem herregårdens sale i din oldemors lange, hvide natkjole og med din messing-kammerstage med lys i. Afslutteren ‘Amber Waves’ er det smukkeste nummer, jeg har hørt i januar. For min egen æstetiske iscenesættelse af søvnritualet har det udgjort atmosfæren omkring mit hovedgærde de fleste nætter siden Perverts udkom. Jeg har aldrig sovet smukkere og drømt mere opgivende. Og så fortæller stats.fm mig, det er min mest hørte sang nogensinde.
-A
‘JRJRJR’ - Jane Remover
En opfølger til 2023’s Census Designated stod øverst på ønskelisten for 2025, og allerede 1. januar udkom førstesinglen, ‘JRJRJR’, til det kommende Revengeseekerz. At de fire vanvittige numre, som Jane Remover udgav sidste år, ikke er at finde herpå, siger noget om, hvilket kreativt powerhouse hun er. Altid i bevægelse. ‘JRJRJR’ er det mest forpustende hun har udgivet længe. Som at trække vejret med hovedet stikkende ud af bilvinduet. Men også lige så forfriskende. Jeg spår et blow up.
-A
FKA Twigs - EUSEXUA

Twigs har været i Prag og inden længe bliver det nok destinationen for et uforholdsmæssigt stort antal københavnere med alternative øjenbryn. Jeg vil også derned nu. Moody club-musik rammer bare anderledes. EUSEXUA er FKA Twigs’ mest tilgængelige album hidtil, og det sælger rave-drømmen til selv de mest stivnakkede. Madonnas Ray of Light og Björk strømmer som kulørte lysdioder gennem albummet, men EUSEXUA lyder lige så meget som en pop-æra i sig selv. En af 2025’s kulturelle begivenheder.
-A
‘afraid’ - 2hollis, nate sib
Den hvideste hypede figur i musik lige nu er 2hollis, som både appellerer til fans af rage og Frost Children. Han ligner en, der er klar til at kaste sig ud i et martyrselvmord i Mad Max, men den her sang giver mig følelsen af, at jeg vil Pauly D-fist pumpe, indtil min arm falder af.
-M
OsamaSon - Jump Out

Rage-album på niveau med Ken Carsons bombe A Great Chaos. Stort set ingen skips, bare ren energi og hjerneklæbende melodier over eklektiske beats og moshpit-startere, der får dig til at synge om, hvor meget dine diamanter danser. Får rigtig meget love af Fader og p4k, der forsøger at kortlægge en undergenre, der spawner ok! (pt. største producer i genren)-type beats og autotune-rappere. Hvis Toy Story udkom i år havde Sid Phillips det her cover og en Nettspendd-BAFK-plakat hængende på væggen.
-M
‘It’s a Mirror’ - Perfume Genius
“It's a siren, muffled crying / Breaking me down soft and slow / It's a diamond, my whole life is / Open just outside the door”
Jeg har stan’et Mike Hadreas siden singlerne til 2014's Too Bright udkom, og han har bare ikke stoppet sin triumf siden. 2022 bød på hans mest progressive udgivelse hidtil, Ugly Season, men ‘It’s a Mirror’ tyder på at opfølgeren, Glory (28/3), bliver mere tilgængelig. Mesterlig sangskrivning fremført med sexet americana swagger. Sidder cowboybukser bedre på nogen anden mand?
-A
BassVictim - Basspunk 2

Lyder som det, undergrundsmusik lyder som, i mine drømme eller noget lol. Snow Strippers har fået en mega konkurrent. Jeg er BassVictim-stan nu - de har også flere forskellige lyde - og sikkert som ros booker Snow Strippers eller noget andet electroclash, har jeg skiftet jersey smh:( Kæmpe anbefaling, dem her.
-M
‘Receipt’ - fakemink, wasse
Hvis det her var 2015 eller noget, dengang ny rap havde mere mainstream-momentum, ville fakemink breake ligesom en anden King Krule, Loyle Carner eller Rejjie Snow, tror jeg - ikke fordi han laver rædselsfuld jazz-rap, men bouncy selvproduceret bedroomrap. Er spået som et af de helt store nye navne i 2025, hvis ikke han laver en total Duwap Kaine på branchen.
-M
Voice Actor, Squu - Lust 1

Advanced study music og samtidigt meget mere end det. Det lyder som elektronisk pop i en hypnagog tilstand, på grænsen mellem drøm og virkelighed, som efter sigende skulle handle om landbrug og høst. Opslugende er det.
-A
‘Junior’ - Great Grandpa
Great Grandpa udgav et af 2019’s bedste album med Four of Arrows, der lød som Paramore x Big Thief. Det er stadig et, jeg ofte vender tilbage til. Bandet har siden holdt en lang pause, men udgav så, mere eller mindre ud af det blå, singlerne ‘Kid’ og ‘Doom’ i løbet af sidste år. Med ‘Junior’ annoncerede de så albummet Patience, Moonbeam, der udkommer sidst i marts. Den nye single fortsætter lyden fra Four of Arrows, men skruer en anelse op for folk-elementerne. Lyrikken (der bl.a. omhandler et ruralt sammenstød mellem naboer, der omfatter en gris, der mister et øje, en hund, der bliver skudt “by rights”, en grædende kone, der løber i kælderen og en søn, der vil i nævekamp) såvel som Al Menne’s vokal giver associationer til Wednesday’s Karly Hartzman og hendes udpenslende fortællinger fra bagsidens USA. Og så er melodierne ikke til at kimse ad. Og så er det noget med at to fra bandet er flyttet til Danmark? Nogen, der ved noget?
-A
SlimeGetEm - GetEm

DMV-rap var by far den mest interessante og mangfoldige regionale scene sidste år. 2025 har allerede givet os et lummert og sampletungt KP SKYWALKA mixtape, 4 Tha Freakas, som man skal tjekke ud, og Nino Paid har lige udgivet. Så er der også de apokalyptiske drill-inspirerede og meget innovative navne som SlimeGetEm og Skino, der efterhånden bare rapper over industrial music. Det her tape lyder både som glitter rage beats og en øredøvende byggeplads - du får lyst til at lave Evel Knievel i en bil over Lillebælt, når du hører det her.
-M
‘Three Five’ - Sam Amidon
Sam Gendel, der sidste år sammen med en anden Sam, Sam Wilkes, udgav det fremragende The Doober, har produceret det nye album fra en tredje Sam, Sam Amidon, der nok er den Sam af dem, jeg kender bedst. Han har udgivet en pæn række samlinger af folk-fortolkninger siden det perfekte All Is Well fra 2008. Han er gift med Beth Orton, Bon Iver bad ham om at live-debutere sin nye EP, SABLE,, og så har han givet Paul Mascal og Josh O’Conner sangtimer. Og så har jeg set ham på BaggårdTeatret i Svendborg. Han har en dybt charmerende stemme og en fascinerende følsom måde at formidle gamle sange på. På det nye album, Salt River, er sangene lidt i øst og vest, men ‘Three Five’ stikker ud som et af de bedste. Var Bonny Light Horsemans debut noget for dig, skal du også tjekke Amidons katalog ud.
-A
The Weather Station - Humanhood

Jeg vil nu helst bare høre hende spille akustisk guitar, som hun gjorde det på sine første udgivelser. Men altså, det her lyder også nydeligt. Tematikken flyver lidt hen over hovedet på mig, men Tamara Lindemans vokal er på mange måde en inkarneret menneskelighed, så jeg er nok ikke helt tabt alligevel.
-A
‘offtheX’ - Sk8star
Min favoritsang indtil videre på montrealitydvd youtube-siden, hvor du kan finde en masse guld. Hør 1 minut og 5 sekunder af det her og lad lidt mere som om, du kan lide det.
-M
Ex-Vöid - In Love Again

Føler Ex-Vöid gør britisk fedt igen. Søster-bandet The Tubs (der har en anelse mere medvind) tager accenten et stykke længere end min idiosynkrasi kan vænne sig til p.t., men på In Love Again lyder det så fedt. Pop med uhøjtidelig punk-attitude. Sådan lidt garage x twee x Alvvays. Hør ‘Swansea’, titelnummeret og ‘Pinhead’ først.
-A
‘take me by the hand’ - Oklou, Bladee
Kan ikke toppes. Oklou behøver ikke at droppe alligevel.
-M
lost of hands - into a pretty room

Pastorale slacker-folk-hymner, der integrerer ambient, electronica og slowcore i Alex G-møder-Duster-stil. Billy Woodhouse og Elliot Dryden er fra Newcastle og udgør lots of hands, hvis nye album instinktivt kan vurderes til at være enten lidt for kedeligt eller det ideelle, beroligende drowsy selskab. Hør i hvert fald ‘barnyard’, ‘backseat 30’ og den rystende smukke ‘run your mouth’, før du lader afgørelsen falde.
-A
‘Fourth Street’ - Dutch Interior
Er du til bands, så er Dutch Interior et, du bør følge. To singler fra Moneyball (21/3) er ude nu, og de er begge magnetiske. LA-bandets lyd overlapper delvist med Wilco, og det er kun en fryd. De er nye for mig, og hvis de er det for dig, er de det fedeste nye indie-rock band lige nu.
-A
Kathryn Mohr - Waiting Room

Oaklands Kathryn Mohr har skrevet og indspillet sit seneste album, Waiting Room, i et rum uden vinduer i en forladt fiskefabrik på det østlige Island. Experimenterende horror-folk, der kan pynte din februar lidt, hvis din vinter ikke er kold nok. Der er udpræget Grouper-stemning på de her numre, de er bare endnu mere hjemsøgende.
-A
‘Killing Frost’ - Prism Shores
Highlight fra Canadiske Prism Shores nye jangle-pop album, Out From Underneath, som du bør tjekke ud. På ‘Killing Frost’ markerer en vidunderligt eventyrlig strygerpassage overgangen fra pladens mest afdæmpede vokalleje til det mest lidenskabelige. Jeg kan ikke opstøve lyrics nogen steder, men det lyder til der synges “I sacrificed it all” når det hele kulminerer og det føles bare så epic.
-A
High. - Come Back Down

New Jerseys High. har udgivet et dødsmukt og dødsensalvorligt shoegaze/slowcore album med Come Back Down. Det får mig både til at tænke på Horse Jumper Of Love’s Disaster Trick fra sidste år og Slowdive’s Souvlaki. Det er som om vokalerne svømmer nærmere overfladen for hver gennemlytning. De fire første numre udgør en imponerende start på det unge års fedeste rockalbum. ‘Catcher’ og ‘George’ står dog særligt tydeligt frem.
-A
‘freestyle’ - SkinnyBoi Cj
2014 Atlanta skinny jeans-lyd med shiesty på. SkinnyBoi Cj lavede 'I will always serve you' sidste år - bedre end Whitney-versionen, ingen sarkasme.
-M
Andre udgivelser vi har hørt, som vi ikke nåede at skrive om:
Asian Glow - 11100011
ASkySoBlack - Touch Heaven
Blue Lake - Weft
Bonnie Prince Billy - The Purple Bird
Brigid Mae Power - Songs For You
Crush Your Soul - LIVING GRACIOUS
Cryogeyser - Stargirl EP
Eterna - Debunker
Freckle - Freckle
Ghoulies - Shafted By The Algorithm
Inventory - Sunday Tonne EP
L.S. Dunes - Violet
Little Oso - How Lucky To Be Somebody
My Wonderful Boyfriend - An Evening With… EP
omilgop - funeral
Orchid Mantis - rain tape
Pigeon Pit - crazy arms
Prism Shores - Out From Underneath
Quiet Light - Pure Hearts
Sam Amidon - Salt River
Some Fear - Some Fear
The Weeknd - Hurry Up Tomorrow