Februar essentials (05/03/2024)

Mk.gee - Two Star & The Dream Police

Jeg vil beskrive lyden af Mike Gordons debutalbum, Two Star & The Dream Police, men ikke lyde som om, jeg oversælger det. Det gør jeg ikke. Guitarbejdet er umiskendeligt Unknown Mortal Orchestra med en Prince-besættelse, produktionen er Arthur Russell møder D’Angelo i en gentænkning af 22, A Million mens vokal er Frank Ocean møder Phil Collins under fuldmånen i en ensom storby. Det er heartbreak-musik, der indkapsler både længslen som en tung, blå sten i mavesækken og den diffuse skønhed, der er genstand for den. Jeg har stadig ikke oversolgt det. Det er så godt.
Hør først: ‘Are You Looking Up’, ‘Candy’ og ‘Dream Police’.
-A


‘Fisherrr’ - Cash Cobain, Bay Swag



Det eneste, jeg har hørt, siden den kom ud. Cash Cobain har været en mainstay på min Spotify de sidste 3 år - forrige år markerede for alvor hans gennembrud med 2 Slizzy 2 Sexy og sidste år coinede han genren “sexy drill”. ‘Fisherrr’ er 4 minutters forrygende back-and-forth mellem ham og Bay Swag - beat drop halvvejs. Sangen gainer underligt meget momentum for hvert lyt og beatet bliver ved med at tryllebinde (“that’s me, magic” - que drop). Sexy drill har bare sin helt egen stemning. Tjek alle hans features på Vontee the Singers Lovers & Friends (Deluxe) eller ‘Ana Maria’ også med Bay Swag - alle nye sange fra februar, der emmer thirst rap og Cash Cobains indflydelse.
-M

Erika De Casier - Still

Erika De Casier er den største stjerne fra dk lige nu - og så på et tidspunkt, hvor der bare findes rigtig mange fede “alternative” danske navne, der får gennembrud internationalt - Astrid Sonne, ML Buch, Courtesy plus dem jeg glemmer/ikke kender. Det her føles ret monumentalt og sejt - ligesom coveret udtrykker. Shygirl og Blood Orange features er rimelig upper echelon. Nu er det bare XO tour life de næste måneder for Casier - jeg håber, hun kommer på ros, indsæt prayer hands emoji.
-M


‘Tomorrow’ - Kindsight



Kindsight har sammen med udgivelsen af ‘Tomorrow’ annonceret opfølgeren til 2022's Swedish Punks, og de lyder mere og mere som dansk indie-pops redning. Det er ikke for sjov, at man bliver inviteret til Austin for at spille SXSW. Grib dem. De fortjener en karriere i Raveonettes-skala. No Shame No Fame udkommer d. 19/4.


Hurray For The Riff Raff - The Past Is Still Alive

Hurray For The Riff Raffs LIFE ON EARTH er kun lige fyldt to. Et album, der i min bevidsthed mest står tilbage som trinbrættet til Alynda Segarra-fandom. Nu er opfølgeren her, og det føles som at høste frugterne. The Past Is Still Alive lyder som om, et inspiratorisk lyn er slået ned i Segarra og en højerestående kraft har hvisket dem i øret, at americana/alt-country er hjertets musikalske sprog. For det virker både selvfølgeligt, ubesværet og som det bedste album fra Alynda Segarras projekt til dato. På det her tidspunkt hvert år, drømmer jeg om sommer og om at tage lange køreture langs kysten i solnedgangen iført en cowboyhat, der ikke ligner eller føles som et stykke udklædning, og blaste den der type musik, man ikke ved om er smuk fordi den er trist eller trisk fordi den er smuk. The Past Is Still Alive får én til at længes mere end at drømme. Albummet fortjener den bedste setting.
-A


‘A Dream Goes On Forever’ - Vegyn, John Glacier



Den her single er så god, at jeg bliver nødt til at høre Vegyns mixtape fra 2022 - der er 75 sange - men selv hans kladder af sange er vanvittigt. John Glacier, der udgav sin EP Like A Ribbon for et par uger siden, er også en next level figur i UK lige nu - tjek hende ud prompte, hvis du ikke er familiar. Vegyns nye album udkommer i start april.
-M


Threshold - Thief

Føles virkelig bare som et mærkeligt album indie guitar-pop, man fandt i en end-year-list for 10 år siden, da blogs mattered - selv mainstream kulturjournalistiske medier som pitchfork og VICE lukker, rip culture. Heldigvis findes der stadig en masse low-key musik, som man kan have det helt vildt over, som ingen hører. Det her indeholder seriøst medrivende beta stadion hymner i biblioteksudgave og varer 19 min. Jeg hørte det hele dagen, da jeg opdagede det på en eller anden random new yorker tastemakers playliste - skud ud til den person.
-M


‘No Light’ - How To Dress Well



Den centrale linje lyder; “There’s no light / There’s no light left behind”. Men det lyder mere som en klinge af solskin, der deler skydækket midt over. How To Dress Wells Tom Krell er blevet færdig med sin PhD i filosofi og er klar til at udgive sit første album i seks år med I Am Toward You (10/5), der lige er strøget ind på listen over de mest spændende udgivelser at se frem til i år.
-A


Friko - Where we’ve been, Where we go from here

Debutalbummet fra Chicago-bandet Friko genkalder 00’ernes indie-rock i en grad, så jeg føler, jeg bør erhverve mig cd’en. Hverdagsdramatisk musik, der overbeviser dig om, dit liv er værd at basere en film på. Hvis gentagelsen af “No, it never gets better / it just gets twice as bad” i ‘Get Numb To It!’ ræsonnerer hos dig, er du et skridt nærmere filmens genre.
-A


Glitterer - Rationale

Title Fight er efterhånden blevet det mest ophøjede (og savnede) band i hardcore. Så meget at det trender på TikTok, hvor lidt det end lyder som noget, der burde kunne det. “What’s the point anymore”-algoritmen er real nok. Men opgivelsen behøver man ikke forfalde til, for Glitterer, Title Fight-medlemmet Ned Russins “nye” band, udgiver musik, der sagtens kan udfylde tomrummet. Det kortfattede, nye album Rationale er måske nok mere indie-rock end hardcore-punk, men holder sig ikke fra at ruske i sjælens grundvold. Det bunder i det moderne menneskes eksistentielle angst og frustrationer, men peger konstruktivt mere på behovet for at finde mening end på at affinde sig. En samhørig motivator.
-A


‘Idea June’ - Chanel Beads



Nu har jeg læst op på ophavsretten, og Krøyer mistede sin i 1979, 70 år efter sin død. Virkelig mærkværdigt at se nationalklenodiet ‘Sankt Hansblus på Skagen strand’ præge coveret på en amerikansk eksperimental pop-udgivelse (Your Day Will Come, 19/4) , men mest af alt; fedt. Man finder ikke et bedre nummer på 90 sekunder og det tror jeg ikke Peder havde været enig i.
-A


Liquid Mike - Paul Bunyan’s Slingshot

Opfølgeren til S/T fra sidste år udvider spilletiden til hele 25 minutters kompromisløs, skarptskåret powerpop, som efterlader meget lidt plads til at trække vejret. Som at svømme crawl, bare sjovere (og nemmere). Hypermelodiøs og hook-drevet indie-rock, der leverer. At forsanger Mike Maple er postmand ved siden af, har måske noget at sige. På diverse blogs har jeg læst om bandet som værende indie-rockens seneste talk-of-the-town, men dog endnu ikke hørt det anvendt i en sætning på dansk, jeg ikke selv har formuleret. Det kommer forhåbentligt. Join the fun.
-A


Itasca - Imitation of War

Californiske Kayla Cohens Itasca-projekt kan aldrig skuffe. De gode, musikalske råvarer er grundlaget for en ny samling psykedeliske folk-sange, der udspiller sig som et uendeligt, mytisk landskab, man kan svæve på opdagelse henover for tid og evighed. Armbevægelserne er store, men poetiske, langsomme og klædt i draperede, sorte silkeærmer.
-A


‘Leap Years’ - One Step Closer



One Step Closer, post-hardcore-bandet fra Wilkes-Barre, Pennsylvania, udgav min mest hørte sang sidste år; ‘Turn To Me’ fra EP’en Songs for the Willow - En udgivelse, der hævede overlæggeren for bandets lyd ved at lade ubestridelige ørehængermelodier snige sig ind hist og her. Og praise the lord for at den tendens fortsætter på førstesinglen, ‘Leap Years’, fra albummet All You Embrace (17/5). Pop-sensibiliteterne afbalanceres af muskuløs 90’er-rock i et knaldhøjt tempo, til det lyder som label-kollegerne i Anxious høje på lugtesalt. Hver gang den hen mod slutningen går “To be alone”, er det som at gå et level op.
-A


Pouty - Forgot About Me

Få dit daglige skud punchy pop-punk-eufori lige her. I samme dosis får man med ‘Bridge Burner’ også et værktøj til at vinke fortiden et dybfølt farvel med langefingeren (“You’re just dust to me / A distortion of the past”). Et nummer, der lyder som sweetspotet mellem Charly Bliss og The Innocence Mission før det glider over i, det på overfladen ret badass nummer, ‘Virgos Need More Love’. En titel jeg er meget enig i.
-A


Helena Massey - Well Below The Shaking

Verden er uretfærdig og det holder den i hvert fald ikke op med før, der kommer en eller anden form for overensstemmelse mellem australske Helena Masseys forunderligt bedrøvede folk-rock slow-burners og antallet af månedlige lyttere på Spotify. Jeg mindes ikke, hvordan debutalbummet Brothers Puffins & Half Skulls landede i min bevidsthed tilbage i 2020, men jeg afviser ikke guddommelig indgriben. Jeg er her for at sprede budskabet nu.
-A


Jessica Pratt - ‘Life Is’



Alarmen er gået i indie-land! Jessica Pratt er tilbage efter 5 år og har stadig ikke lavet en sang, der var mindre end vildt god.
-A


Gulfer - Third Wind

Math-rock/emo-bandet Gulfer går mere pop end nogensinde før på Third Wind og det er alle streamingpengene værd. Førstesinglen ‘Clean’ var en af sidste års mest afhængighedsskabende rock-sange, men på albummet er det blot én ud af en ubrudt række af underkendte hits. Det må have været umuligt at udvælge singlerne fra den her. En tidlig contender til AOTY.
-A


Stay Inside - Ferried Away    

Det var den bedste musik-onsdag i mit liv, da både Stay Inside og Gulfer udgav suveræne album d. 28. februar. Mens begge er emo til op over begge ører, er Ferried Away nok den tungeste i både lyd og tematik. Emo goes post-hardcore og screamo(light) om at glide fra sine bedste venner - ironisk nok som konsekvens af musikerlivet. En ond cirkel, der lyder så godt. FFO Oso Oso. Nu er der udgivet nok god musik til resten af året.
-A


Flight Mode - Tøyen, ‘13

Oslos Flight Mode fremfører emo-sange iklædt så nostalgiske overtoner, at man tror, de har fulgt én det halve liv. Det plejer at være genrens motor, men på Tøyen, ‘13, bandets tredje EP med et årstal i titlen, bliver det i den grad understreget, hvorfor det har så stærk en appel. Krisetidssymptomet i sin fulde form. Kurér dig selv for den tid, du lever i for 15 minutter.
-A



Vi vil gerne begrænse os. Ellers havde vi også givet disse et par ord med på vejen:

Prize Horse - Under Sound
Woesum - Paradise Tree
Smerz, Allina - Allina
Serpentwithfeet - Grip
BabyDrill - ScoreGod
Guitar - Casting Spells on Turtlehead
Brittany Howard - What Now
Ducks Ltd. - Harm’s Way
Madi Diaz - Weird Faith
John Glacier - Like A Ribbon
310babii - nights and weekeends
Split System - Vol. 2
Armbruster - Can I Sit Here
MGMT - Loss Of Life
Real Estate - Daniel
Yeat - 2093