August Essentials (10/09/2025)

Dijon - Baby

“And after all that time was creeping up on him / How can I leave? / After calling up his line / And checking up on him / How can I leave?”

Hvad tænker Bieber, når hans producer midt mellem det ene og det andet swag, udgiver det album, han i virkeligheden gerne ville have lavet? Det er muligt, han tænker, der mangler nogle bibelpassager. Ellers føler han sig nok lidt snydt. Dijon når i hvert fald omkring kærlighedens for- og bagsider, sin rolle som far, sin rolle som søn - med et helt vildt overbevisende nærvær. Ny pop-klassiker. Elsker parringen af ‘Baby!’ og ‘Another Baby!’ som åbner. Bare i relationen og den her usynlige grænse mellem to numre, at der ikke er noget imellem glæden ved ens første barn og drømmen om at lave et nyt, kommunikerer Dijon en bundløs kærlighed til sin familie. Var lidt skeptisk ved første gennemlytning, men det er altså for cute. B-siden er tungere tematisk, men også endnu stærkere. ‘Rewind’ over ‘my man’ til ‘loyal & marie’ er den natteblå kontrast til åbnernes lys og vægtløse kærlighed, men den allersmukkeste passage på Baby. “Every red light home I think about if she leaves me” 😢. Det ender heldigvis lykkeligt.
-A


‘Paperweight’ - quannnic

quannnics opfølger til Stepdream fra 2023 er ikke helt gået op for mig endnu. Det er lige på nær ‘Paperweight’, der måske nok er den bedste sang i diskografien overhovedet. Den metalliske emo-shoegaze træder et øjeblik i baggrunden til fordel for et stykke guddommelig dream-pop, der føles som at få kastet benzin på ens glødende hjerte. Sådan noget man falder på knæ til. En af årets bedste sange.
-A


Blood Orange - Essex Honey

“Perfect nights, that still deceive me every week / I couldn’t eat”

Det tog 7 år at komme op med en egentlig opfølger til Negro Swan, der var et af 2018’s allerbedste album. På Essex Honey vender Dev Hynes hjem til fødelandet England og ud i dets mørkegrønne, regnvåde landskab. Det er i ikke desto mindre backdroppet i den smukke video til førstesinglen ‘The Field’, men også i en overført grad musikalsk. Der har sneget sig flere elementer af folk ind, men også en ny blå melankoli. Blood Orange har aldrig lydt mere trist. Men heller ikke smukkere. Heller ikke mere som en stor samling gode venner, der holder hinanden i hænderne. Jeg tror min favorit er ‘Vivid Light’, men synes ‘Westerberg’, ‘The Last of England’ og ‘I Listened (Every Night)’ lusker sig ind på mig. Real pretty stuff.
-A


‘Marta’ - MexikoDro

MexikoDro er manden bag plugg music, en scene bl.a. Playboi Carti nød godt af, da han udkom i starten. Alle mennesker med respekt for sig selv, har hørt deres plugg-tags i årene 2015-18. Nu laver han rap, der ægte handler om at rydde op på værelset og vaske sin røv, før man går ud af døren og står bag et af årets bedste sange ifølge pitchfork, uagtet genre, ‘No Date’, der gik viralt på TikTok, og fik Tyler, the Creator til at sige, at han har håb for musik i fremtiden. Opfølgeren er af samme skuffe - røvstilet ny old-head musik, deadpan motivationsmusik og atlanta nostalgia med crocs og en vanvidsfrisure.
-M


Nourished By Time - The Passionate Ones

“She said she knows I lost a friend / Everybody’s out there protecting their heart / I need a love that leaves a scar”

Toeren fra Marcus Brown er lige akkurat bedre end Erotic Probiotic 2. Alt. R&B, der må siges at være noget mere alternativt end den anden store udgivelse i genren denne måned. Tag dog alligevel ‘BABY BABY’ med til mødregruppemødet, selvom denne baby-sang ikke handler om børn men om en verden, der kører fuldstændig af sporet. Sådan én, man ikke vil føde børn i. Jeg håber Hotel Cecil til november kommer til at ligne dansegulvet til den sejeste bryllupsfest. Der er en procentdel suppe, steg og is gemt i mixet. Politisk disco anno 2025. En af årets bedste.
-A


‘uncomfy’ - xaviersobased, OsamaSon

Masterclass fra to af de bedste new gen rappere, der sampler ‘A Summer Night’ af det svenske ambient black metal-band Lustre. Der er kun tilføjet drums og en synth og så har man ellers bare et af årets sange.
-M


The Beths - Straight Line Was A Lie

“Facial expression wooden / Wanted to cry but I couldn’t / Tear ducts full, I felt you pulling at them / But it didn’t happen”

New Zealænderne i The Beths har været en darling siden debuten Future Me Hates Me fra 2018. Alvvays har altid været den mest åbenlyse sammenligning. De rammer nogle af de samme knapper, når det gælder melodi og guitararbejde. Altid solbeskinnet og ørehængende. Men hvor Alvvays måske er den cool straight faced storesøster med mørke solbriller, er The Beths lillesøsteren, du gerne vil være venner med. Dertil får kollektivfølelExpert In A Dying Field var det mest hårdtslående break-up-album det år. Straight Line Was A Lie behandler efterdønningerne og et gabende følelsesmæssigt tomrum. Som om noget ikke rigtig er groet sammen igen. Med en sang på tracklisten som ‘Mother, Pray For Me’, der i hvert fald fik mig til lige at ringe hjem en gang, kan man roligt kalde det nye album for det ømmeste i diskografien. Dive in. Ses i Pumpehuset.
-A


‘SUPERMODEL’ - LAUNDRY DAY

Hader, jeg godt kan lide den her mega-banger. Kæmpe cykelsang.
-M


herbal tea - Hear as the Mirror Echoes

Det er vel næsten for on the nose, næsten parodisk, at kalde sit dream-pop/ambient ghost-folk projekt for urtete. Det burde så også være den eneste barriere. Hear as the Mirror Echoes er udgivet på det eminente label Orindal Records, der bl.a. har kickstartet Wednesday, Gia Margaret og Julie Byrne. Måske herbal tea er en anelse for æterisk udsvævende til sådan et gennembrud, men høj kvalitet nonetheless. FFO: Hana Stretton, Skullcrusher, Sea Oleena. Virkelig et godt værktøj til at få mest ud af dit dagdrømmeri. ‘Driving Slow’ over ‘Garden’ skal du tjekke ud.
-A


‘Hawk’ - Algernon Cadwallader

Det her er åbenbart midwest emo legender. Jeg må bekende, at Algernon Cadwallader er et helt nyt navn for mig. Det lyder til gengæld super friskt. Føler jeg har genopdaget genren. Læs kommentarerne til videoen. Det betyder noget for folk det her. Comeback-albummet Trying Not to Have a Thought udkommer på fredag.
-A


Greg Freeman - Burnover

“You’re gone, but loving you is real / So’s the moon, and skinny like roadkill / In the shadow of the silver spade / I want to die out on your shoulder-blades”

Man forsøger at forklare til sine venner, at det er et miks mellem MJ Lenderman, Stephen Malkmus og Jason Molina men med endnu mere storytelling og mere psykedelisk poesi. Man sætter ‘Gallic Shrug’ på, indikerer, når det svinger som en Pavement-evergreen, understreger den medrivende dynamik med hele kroppen og mimer på skift de måder, de herligt mange instrumenter spilles på. Man kalder det for sådan rigtig koncert-musik. Sætter ‘Sawmill’ på og tænker, at den grædende violin jo inspirerer enhver til eksistentiel tankeflugt gennem vores forfædres landskaber, og at sublim, universel kærlighedspoesi, er universelt erkendelig. At Greg Freeman er en af de mest lovende alt-country-singer-songwriters lige nu. At han er fra Vermont, som er kendt for deres store skoves efterårsfarver, Ben & Jerry’s og ahornsirup. Og at han kommer til Ideal Bar d. 18/9. Måske vi faktisk ender med at tage til Vermont i stedet. Måske man skal prøve at tage til koncert alene som sidste udvej.
-A


she’s green - Chrysalis EP

“So small again, you say / I’m a petal from the lake today / Gonna live another way, I lay / Wide awake”

Det der med, at man ikke skal tage sin syre i etageejendomme, hvor store vinduer og altandøre kan åbnes, gælder også når man hører Chrysalis. ‘Graze’ er prima shoegaze og et rush out of this world. ‘Willow’ lyder som en glemt klassiker fra genrens guldalder og ‘Little Birds’ som rulletekst-scoren til finalen i verdens sidste tv-serie nogensinde.
-A


Teethe - Magic Of The Sale

“I think it’s funny how you walk away from her”

Den soniske spændvidde hos texanske Teethe er illustreret meget godt af deres samtidige optræden på Spotify-playlisterne New Noise og Chill Vibes, på Shoegaze Now og Fresh Folk. Fuck de lister men dyrk Teethes slowcore-rock, der dufter af korn og oilskin, og minder dig om at pinne Dusters Stratosphere og Horse Jumper of Loves Disaster Trick igen. ‘Funny’ er et must hear album cut og ‘Make It Red’ det måske smukkeste nummer på et album, hvor sangene ellers står i kø for at få den titel.
-A


Emily Hines - These Days



Med en lyd et sted mellem Laura Marling og Big Thief plus lidt dusty, Karen Daltonsk rural nostalgi, er Emily Hines’ These Days den udgivelse fra august, der dufter mest af pumpkin spice. Produktionen er så rich og varm, at det er svært ikke at ringe til farmor og lægge beslag på familiesommerhuset mindst én forlænget weekend i oktober, med intentionen om bare at drifte gennem dagene på så få ord som muligt. Der står akvarel, kaffe, bog, svampetur og æbletærte på listen. Når man hører ‘Callin Ya’, ligner det, man har fået eftermiddagssolen i øjnene, den måde man lukker dem langsomt som en glad gammel kat. Ingen hul karikatur. Det er en tilnærmelse af utopien for den romantiske melankoli, der er begyndt at hviske i vinden.
-A


‘Talk Me Down’ - Emily Yacina, Trissss

“It’s unfamiliar, the way you love me / I’m salty sour ‘til you pour the sugar on me / Out the way, faster than a bullet / Only to discover I want to be your lover”

Emily Yacinas længe ventede opfølger til 2019's Remember the Silver udkommer i slutningen af denne måned. Hun har tidligere arbejdet sammen med Rostam og Alex G, hvilket helt isoleret set bare er blæret. Albumcoveret til Veilfall er virkelig yndigt ligesom førstesinglen, ‘Talk Me Down’, er det. Når den falder i tempo midtvejs føles det som at svæve over skovbunden gennem flakkende kegler af lys fra trækronerne. Det kunne godt blive 2025's svar på Clairos Immunity.
-A


The Armed - THE FUTURE IS HERE AND EVERYTHING NEEDS TO BE DESTROYED

Punk-kollektivet fra Detroit bouncer tilbage fra 2023’s indie-stadionrock-afstikker, Perfect Saviors, med den mest kolossale musik, de overhovedet har lavet. Lyder som et spis de rige-riot med silent disco, hvor du får alle tre kanaler blæst i skallen samtidigt. Det er kaotisk, pumpende muskuløst og high octane brændstof på bålet for den rebel, du jo er.
-A


Ayesha Erotica - precum

Charli XCX evil twin
-M

Andre udgivelser vi har hørt, som vi ikke nåede at skrive om: