August essentials (04/09/2023)

12 Rods - If We Stayed Alive

Jeg må indrømme, at jeg er meget late to the party angående 12 Rods. Jeg troede, jeg havde så godt styr på amerikansk shoegaze/indie-rock fra 90’erne, at jeg ikke kunne have overset et så vellydende band (Tjek ‘Split Personalities’ fra ‘98 ud). Det er åbenbart bare det bedste band, du ikke har hørt. Det er som et glitch i musikhistorien, at bandet gik i opløsning i stedet for at blive den sjovere, emo-klingende, amerikanske udgave af Radiohead. Især ovenpå at have modtaget Pitchforks første perfect 10 score nogensinde. Galt gik det desværre. I dag er 12 Rods mere forsanger Ryan Olcotts soloprojekt end et genforenet band. Til gengæld er ‘If We Stayed Alive’ en samling af genoplivede sange, skrevet lige omkring årtusindeskiftet, der vidner om, hvilke højder projektet kunne have taget. Sange som ‘My Year (This Is Going To Be)’, ‘Twice’ og særligt ‘Private Spies’ lyder som genredefinerende hits fra en alternativ virkelighed. Selvom sangene på ‘If We Stayed Alive’ er skrevet for næsten 25 år siden, fremstår de stadig mere progressive end det meste nye musik.
-A


‘Weekend’ - Wolfacejoeyy, Cash Cobain, Chow Lee



Ny ørehænger fra de mest udsvævende rappere i NY, der lyder som R&B langt ude i fremtiden. Beat får nye lag for hver gang, de skiftes om at lægge vers. Statements t-shirts bliver ved med at være sejt (“rich off luck”). Bay Swag, der er at finde i videoen, har også den samme vibe lydmæssigt - ham skal man også tjekke ud.
-M


Loma Prieta - Last

Seneste album fra screamo/post-hardcore-bandet Loma Prieta balancerer perfekt mellem at skabe en fascinationsmæssig gravitation og samtidig være fuldstændig uindtageligt. På en gang indbydende og afvisende. En snurrende orkan af et disintegreret følelsesspektrum. Man føler det hele på en gang. Glæden må man afvente sekundært i påskønnelsen af en så kolossal, kropslig lytteoplevelse. Gloom-core med en intensitet, der kunne få jorden til at slå revner.
Hør først: ‘Dose’, ‘Glare’ og ‘Dreamlessnessless’.
-A


‘I Got Heaven’ - Mannequin Pussy



Af et band kaldet Mannequin Pussy bliver men strøget overraskende meget med hårene på den nye single ‘I Got Heaven’. Ligevægt mellem frustreret, medrivende punk i versene og uimodståeligt catchy drømmepop i omkvædene, der afsluttende forenes i nummerets fantastiske sidste 30 sekunder, der lyder som Girlpool eller Soccer Mommy goes hardcorepunk. Et musikalsk svar på et super velsmagende fuldkornsprodukt. Der er krummer i det.
-A


Hardrock - 1of1

Total uortodoks rage/trap musik og noget af det meste originale post-Carti Atlanta influerede musik man kan finde. Alle flows er totalt off-kilter og beatsene er super eksperimentelle, især halvvejs inde - hør ‘Not Afraid’ og ‘Barry’. Han er også Matthew Williams-co-signet, gik catwalken for Alyx i Milano og sad på forreste række til Givenchy.
-M


‘Lips’ - Jane Remover



“Take a knife up to the belly / Slide it up to where he kissed me”. Omtrent det sejeste lige nu. Jane Removers andet album, ‘Census Designated’, er ude d. 20. oktober.
-A


Hurry - Don’t Look Back

Endnu et nyt power-pop-album, der hædrer Teenage Fanclub - her med titlen som reference til ‘Grand Prix’-nummeret fra 1995 af samme navn. Bittert sukkersøde sange om ulykkelig kærlighed med melodier, der i 40 minutter konstant afløser hinanden i at klistre sig fast. Her er ingen skam i at udtrykke følelserne, præcis som man føler dem, hvor banalt det end kan lyde; “I feel you running around my heart / Baby, why do you make it so hard?”. Altså det er jo nærmest ikke et rim haha. Forestil dig Beach Boys, hvis de var vokset frem af 90'ernes alternative rock-scene. Det er så uimodståeligt, at mange vil stå af.
Hør først: ‘Beggin’ For You’, ‘Something More’ og ‘Little Brain’.
-A


‘CRAZY GIRL P2’ - Bktherula, Youngboy Never Broke Again



Det ligner lidt, Bktherula får det der mega-gennembrud, som hun fortjener. Remix af crazy girl med Youngboy NBA, der bare har fattet opgaven - føler det er rimelig advanced og er glad for at se, mainstreamen begynder at tage den her lyd til sig. Esoterisk rapmusik, der lyder som himlen, der åbner sig op for én.
-M


PJ Harvey - I Inside The Old Year Dying

PJ Harveys nye album er i sit afdæmpede og spartanske udtryk ikke en samling sange, der prøver at sælge sig selv til de utålmodige. En smule opmærksomhed vil dog afsløre et hypnotisk inddragende lydlandskab, der pludselig har slugt dig. Eerie folkrock, der lyder som skeletternes marchmusik og som kun kommunikerer dansevenlighed til skovens troldfolk. Det fremstår som sådan et album, man aldrig rigtig bliver færdig med. Tager man det med sig ind i efteråret, gør man sit liv mindst 10 procentpoint mere gådefuldt. Hvem vil ikke det?
-A


‘Away From The Castle’ - Video Age



Video Ages nostalgi-poppede nye single, ‘Away From The Castle’ er en returbillet fra kulkælderen. En mådeholden lykkepille.
-A


Florry - The Holey Bible

Det er ikke meget mere end et halvt år siden Philadelphias Florry udgav ep’en ‘Sweet Guitar Solos’, der virkelig fik cementeret, at der er en hel strømning af indie-rock krydset med twangy, old-school country i gang (det her er noget af the twangiest). Det nye album, ‘The Holey Bible’, fortsætter i samme jernbanespor. Den heldige, der har både veranda, gyngestol, kolde øl og muligheden for at se det røde og gule løv dale ned foran efterårssolen, er kun den her udgivelse væk fra en fuldendt æstetik. For fans af Big Thief, Alex G, Wednesday, der har mod på at skrue endnu et par omgange op for fiddle, twang og lap-steel.
Hør først: ‘Take My Heart’, ‘Drunk and High’ og ‘From Where You Are’.
-A


‘Rudolph’, ‘Knockin’ - MJ Lenderman



“You’re all I need, babe”. Dobbeltsinglen over dem alle. Jake Lenderman er verdens ideelle rock-idol. Som en honky-tonk Mac DeMarco med en indtagende alvorlighed, outcast-appel og gudsbenådet poetisk selvfølgelighed. ‘Rudolph’ er fucking fed, men den nye version af ‘Knockin’ er ud over alle grænser mega fucking fed. Her finder man den mest indfølte vokale udskejelse fra Lenderman endnu, som får hårene til at rejse sig hver gang.
-A


Hayden Pedigo - The Happiest Times I Ever Ignored

Sæt den her på 35 minutter i solnedgang, så ‘Then It’s Gone’ klinger ud i skumringen. Det er opskriften, hvis hver aften skal føles som et sentimentalt vendepunkt i ens liv.
-A


Steve Marino - Too Late To Start Again

LA-baserede Steve Marinos solo-udspil er sonisk et langt stykke fra hans andre projekter, bl.a. som medlem i Angel Du$t - en del af frontlinjen for progressiv hardcore-punk. ‘Too Late To Start Again’ er rock-pop-sangskrivning i kærlighedens tegn efter alle kunstens regler, så kort og præcist som det kan gøres. Som sang, kommer man altså ikke med, hvis man ikke har et hook. De musikalske forbilleder forsøger Marino ikke at lægge skjul på. Slet ikke når han afslutter albummet med et cover af power-pop-ikoniske Teenage Fanclubs ‘I Don’t Want Control Of You’.
Hør først: ‘Love You More Than Before’ og ‘Leaning Off The Sun’.
-A


‘Protocol’ - Hotline TNT



“After the fall / I pretend that it's all my fault / But I need you to call”. Hotline TNT, et af New Yorks største shoegazehåb, om det at tage skraldet for at redde forholdet. Hvis du ser én lufttromme vildt omkring sig på S-togets F-linje, så er du velkommen til at komme over og hilse.
-A

Fiddlehead - Death Is Nothing To Us

Melodisk og emopræget anthem-hardcore, der ikke lægger fingre imellem, når de mest formørkede oplevelser af det tidlige voksenliv kulegraves. Det er tredje album fra Bostonbandet og ‘Death Is Nothing To Us’ fremstår som afslutningen på en trilogi om sorgens stadier og en livslang kamp med depression. Frontmand Pat Flynn virker som det energiske modstykke til The Nationals Matt Berninger, og altså buddet på farrock-fædrenes næste, bedste besættelse. Det er bimlende livsbekræftende, hvis ens liv ikke er én lang, magelig dans på roser.
-A


Diners - DOMINO

Psykedelisk, power-poppet strand-rock hjemsøgt af en Brian Wilson i sukkerchok med Mo Troper bag knapperne er en af de mest rosende vendinger jeg har til at beskrive noget som helst. Så perfekt at den passer som fod i hose på LA-baserede Diners seneste album. Her finder du også et cute, nyt track til din alternative jule-playliste.
Hør først: ‘Someday I’ll Go Surfing’ og ‘The Power’.
-A


‘So You Are Tired’ - Sufjan Stevens



Jeg ville have ofret måneder at mit liv for den nyhed, det kommende Sufjan-album, ‘Javelin’, var. Det behøver jeg så ikke. Efter sigende det første “rigtige” album siden ‘Carrie & Lowell’ og jeg kunne endda godt lide ‘The Ascension’. At følge op på det måske smukkeste album i den moderne tidsalder er lidt af en opgave, men det skal ikke dræbe den hype, som jeg føler indeni, men som jeg troede, ville få gaderne til at ligne Danmarks befrielse.
-A


Ratboys - The Window

Alt-country-spinnet på indie-rock er stadig en af de fedeste tendenser. Big Thief har længe siddet på tronen, men der sidder altså snart mange egnede udfordrere klar rundt omkring. Chicago-bandet Ratboys shoegazede indie-country/sukkeremo lyder som fusioneringen af Wednesday og The Beths under vejledning af Illuminati Hotties’ Sarah Tudzin. Over tre album har bandets lyd udviklet sig med syvmileskridt og fremstår nu formfuldendt. Fang dem på Ideal Bar til november.
Hør først: ‘Morning Zoo’, ‘It’s Alive’ og ‘The Window’.
-A


Bear1Boss, The ACT - BearWeezy & The ACT

Årets største highlight fra Bear1Boss, der er god for 100 sange om året. The ACT lyder præcis som MDMA (artist navn, ikke drugs) - men det er okay - han tager det kloge valg ved at lave Bear1Boss collab EP. Det er selvfølgelig Popstar Benny, som producerer hele rodet - og det er et producer-tag-helvede at gå ind i. ‘ChromeHeartCROSSES’ er en god indgang til Popstar Benny og Bear1s popunivers, hvor The ACT synger med i unison.
-M


‘Amber’, ‘Watcher’ - Maria BC



Maria BCs isnende smukke, søvngængeragtige undergangs-folk, får én til at overveje at bære sort sørgeslør som accessory, investere en månedsløn i gotiske lysestager og ellers bare sidde og stirre fra vindueskarmen og håbe folk ser det og tænker man ser vildt trist ud. Sidste år udkom debutalbummet ‘Hyaline’ og allerede til oktober udkommer opfølgeren, ‘Spike Field’. Albummets to første numre er ude som dobbeltsingle nu, og det lyder helt umuligt godt. Må det blive et vådt, gråt og tåget efterår vi går i møde.


Brigid Mae Power - Dream From The Deep Well

På kanten af sommerens slutning trøster jeg mig ved, at efteråret er den bedste måned at høre musik i. Her kommer irske Brigid Mae Powers overjordiske, hjertegribende folk-sange særligt til deres ret.
-A