50. Tirzah - Colourgrade
Lige dele betagende og kuriøs. Ukonventionel, slow-burn R&B der virkelig lønner sig hvis man investerer nok tid i det. Jeg har dog venner der ville skyde mig, hvis jeg satte det her på.
-M
49. Young Thug - Punk
Young Thug møder lejrbål.
-M
48. Coco - Coco
Coco er en af de mere beskedne supergrupper. Projektets debutalbum er overbevisende i både sound og sammenhæng. Lindrende dream-pop som tilsyneladende stryger dig med hårene, men alligevel efterlader dig med en uventet frisure. Harmonisk, smooth som få andre album i år.
-A
47. KrispyLife Kidd - The Art of Spice Talk
“Gun so big it make the titanic stop moving”. Flint rap er mit stand-up og det her er årets special. It’s with a k, dumbass.
-M
46. Bktherula - LOVE BLACK
Bktherula har poleret sin lyd siden ‘Tweakin Together’ gennembruddet - hårdtslående, dynamisk pop/trap der er svær at slå væk fra. ‘SANTANNY’ er en øjeblikkelig favorit.
-M
45. The War On Drugs - I Don’t Live Here Anymore
På I Don’t Live Here Anymore skruer The War On Drugs endnu en gang op for 80’erne. Storslået far-rock med masser af indlevelse som altid.
-A
44. Buck Meek - Two Saviors
Big Thief’s Buck Meek udkom med ‘Two Saviors’ tidligt i år - et album, der blev årets første musikalske besættelse for mig personligt. Det gav januar et skær af forårssol og nogle rigtig hyggelige morgener. Human country-folk om natur, kærlighed og æblekage og et af årets varmeste album at være i selskab med.
-A
43. Shordie Shordie, Murda Beatz - Memory Lane
Jeg elsker producer/rapper album fordi de bibringer sammenhæng og kontinuitet. Det gør de til fulde på ‘Memory Lane’ og de poppede højdepunkter i bl.a. ‘Doctors’ og ‘Networth’ er vanvittigt dragende. Ulig alle marvel film vil jeg gerne have en toer.
-M
42. Ada Lea - one hand on the steering wheel the other sewing a garden
Sangene på canadiske Ada Leas seneste album drejer sig alle i større eller mindre grad om livet i sangskriver Alexandra Levys hjemby, Montreal. Poetisk fiktion flyder sammen med autobiografiske skildringer af livet i byen og skaber et sprog, som hos lytteren udspiller sig som en indre film. Dette sat på catchy, folky pop-rock - så har du en af årets bedste udgivelser.
-A
41. Yasmin Williams - Urban Driftwood
Opløftende og maleriske akustiske guitar-kompositioner, der føles som en stor indånding kølig, frisk luft. Forestil dig i 45 min at følge en bæk nedad med strømmen lige som de første, gule forårsblomster er brudt frem af sneen. Yasmin Williams har lagt hele kroppen i de her naturskønne stykker. Sjælevenlig heluges søndagsmusik.
-A
40. Renée Reed - Renée Reed
Renée Reeds debut understreger, at vi har at gøre med en af 2021s bedste nye artister. En sydstats-Jessica Pratt der spiller hjemsøgende cajun-folk. Must-hear.
-A
39. Remble - IT’S REMBLE
“Are you willing to die for those Christians? (Dior) Do you really feel fly in True Religion?” Remble er antitesen til moncler-amiri-air force ones that aint even out yet-starter pack rappere. Drakeo The Rulers (RIP) bedste protegé.
-M
38. Lightning Bug - A Color Of The Sky
En psykedelisk blanding af indie-folk, pop og shoegaze med himmelske vokaler og stemningsfuld guitar. Forestil dig folk-udgaven af Cocteau Twins.
-A
37. Space Afrika - Honest Labour
Ambient, pop, slushwave og hip hop i en æterisk sammensmeltning - i ly for regnen under busstoppestedet en mørk aften i Manchester - ligesom coveret. Men det føles mere som om du flyver over de mørklagte gader i en drømmetilstand.
-M
36. Hymns From Nineveh - Julekassen
Hymns From Ninevehs julealbum er lige det jeg ønskede mig. Helårsjulealbum med lyriske nik til bl.a. Søren Ulrik Thomsen og Grundtvig fra Danmarks Sufjan Stevens.
-A
35. Hovvdy - True Love
Hovvdy er musikkens sepiafilter. Melankolsk og nostalgisk indie-pop med elementer af alternativ 90’er rock og folk. Empatisk og opløftende album om romantisk og familiær kærlighed i en hjertevarm og skamløst iørefaldende indpakning. Måske Hovvdys bedste indtil videre.
-A
34. Mariah The Scientist - RY RY WORLD
Jeg hopper rundt på lyserøde skyer når jeg hører det her. “RIP”, “Aura” og “2 You” føles som himmelfart.
-M
33. Clairo - Sling
Clairos ‘Sling’ er knusende ærlig, 70’er-folk-klingende popmusik om et svækket mentalt helbred. Måske årets mest hjerteskærende album.
-A
32. Fiddlehead - Between The Richness
Hardcore/emo-rock fra Boston, der sætter gang i både dit hovede og din krop. Albummet behandler både forsanger Pat Flynns tab af sin far og oplevelsen af at være blevet far. En paradoksal blanding af sorg og glæde fylder albummet, som har fået mig flyvende hen ad cykelstierne i år. Moden, menneskelig og energisk rockmusik. 25 min. på kanten af sædet.
-A
31. Wild Pink - A Billion Little Lights
The War on Drugs-americana og introspektiv 00’er indie-rock tilført popmelodier og glimtende synths i lag. Indstil havestolen til det her.
-M
30. Mach-Hommy - Pray For Haiti
Griseldas backpack/five-panel-lyd var mere spændende i 2019 - det samme gælder for Mach-Hommy, da han var den mest utilgængelige rapper på bandcamp. Det her fortjener alligevel du finder din indre oldhead frem.
-M
29. Godford - I YOU SHE
Break-beat, house, heart on your sleeves-dekadent dansemusik fra den anonyme Paris-baserede producer. Jeg kunne forestille mig det her lyde godt ud af hvilke som helst høretelefoner eller højttalere - selv marshall headphones. ‘I YOU SHE’ føles universel og nostalgisk fra første lyt, og man omvikles i følelsen af melankoli og vemod hver gang ‘Say My Name’ spiller.
-M
28. Claire Cronin - Bloodless
Clarie Cronins fuldmåne-folk er præget af subtil uhygge og en sparsommelig men fokuseret produktion. En stemning jeg ikke kender andre steder fra. Magisk og ceremoniel albumoplevelse. Se den fantastiske musikvideo til ‘Feel This’ og forstå hvad jeg mener.
-A
27. CEO Trayle - Stay Dangerous
YSLs mest aparte navn fik sit gennembrud 2021 og det her er hans bedste udgivelse hidtil. Jeg skrev om hans sang ‘OK Cool’ på sidste års top 100, der sidenhen har fået et vers fra Gunna. Jeg havde aldrig forudset, at han ville krydse stier med noget som helst mainstream. Det kunne ikke glæde mig mere.
-M
26. Tinashe - 333
Tilgængelig pop med store variationer i stil og stemning. ‘X’, ‘Bouncin’ og ‘The Chase’ vælter enhver omkuld.
-M
25. Spellling - The Turning Wheel
Soul-Kate Bush i en barok udgave af Alice i Eventyrland. Popmusik som man aldrig har hørt det før. Et eventyr af folklore, mytologi og tarotkort som skal opleves. Noget af det, som for fremtiden kan blive opfattet som 2021s absolutte kulturelle milepæl.
-A
24. Cassandra Jenkins - An Overview On Phenomenal Nature
Cassandra Jenkins er trådt ud på den store indie-scene i år. ‘An Overview On Phenomenal Nature’ er atmosfærisk og terapeutisk rensende. Empatien driver i 30 minutter - og det føles alt for kort.
-A
23. Grouper - Shade
Sangene på Groupers seneste album, ‘Shade’, er optaget over de sidste 15 år. Alligevel føles det som en lang flydende bevægelse. Til tider hårrejsende ambient-folk til tågede morgener og dybe skove. Grouper er soundtracket, når du vil dyrke din vinterdepression, eller bare pifte den op med lidt trist magi.
-A
22. Sahbabii - Do It For Demon
‘Do It For Demon’, til ære for hans afdøde ven, blander det seriøse med de klassiske Sahbabii troper. Hypnotiske beats fra ukendte producer-tags og sjove, slørede popmelodier, der får en til at glemme alt om substansen bag de hvileløse og angstprægede tekster.
-M
21. Blxst, Bino Rideaux - Sixtape 2
Årets bedste flat-out pop/R&B album. Jeg havde begge artisters album på listen sidste år, så det er ingen overraskelse de optræder her. Afspil ‘Program’ og overgiv dig lige.
-M
20. Dawn Richard - Second Line
Introspektiv fremtidspop der bruser over med fængende rytmer, melodier og skiftende genreelementer. ‘Second Line’ indbefatter en DIY charme der afslører nye indtryk og favorit-øjeblikke for hvert lyt.
-M
19. Shannon Lay - Geist
Folk-musik efter stort set alle forskrifterne - både de amerikanske, engelske og et par af de irske. Kærlighedssange rettet både indad og udad. Det var lige den her lyd, der fik mig til at forelske mig i genren. ‘Geist’ rummer både genrens nostalgiske romantik og et greb om samtiden: “I have to get out of California, the days go by like smoke in the wind”. Folk-musikkens evne til at sætte en smukkere og mere magisk ramme om tilværelsen står lysende klar på ‘Geist’.
-A
18. Sufjan Stevens, Angelo De Augustine - A Beginner’s Mind
De film-inspirerede sange på ‘A Beginner’s Mind’ beviser endnu engang, at Sufjan Stevens og Angelo De Augustine begge to har et mesterligt greb om sangskrivningen. Konceptalbummet tillader flere og helt nye fortællervinkler, som er forfriskende i tidens overflod af jeg’ets selvudlevering. Og så lyder det bare så smukt.
-A
17. illuminati hotties - Let Me Do One More
Jeg syntes singlerne lød skøre, men i albummets kontekst er det hele bare pisse fedt. Catchy “tenderpunk” med følelserne uden på tøjet. Frontpersonenen Sarah Tudzin er i øvrigt meget profileret som sangskriver og producer for store indie-navne. Hør ‘u v v p’ og ‘The Sway’, de mest fremkommelige sange, og tag ind og se dem næste år når de besøger Vega.
-M
16. Low - HEY WHAT
Des bedre dit anlæg er, des mere kommer det til at lyde som om, det er i stykker. HEY WHAT er musik, som jeg aldrig har hørt det før - altså udenfor Lows univers. Harmonier og hooks i storme af distortion og teksturer, der er skiftevis bløde og skarpe som iskolde klippevægge. Det er overvældende og abstrakt at lade Lows seneste album vælte ind over sig. Man efterlades med en klar ide om, at man har forstået en hel masse om verden og sig selv, uden at kunne sætte en eneste finger på hvad. Der er en guddommelighed over det her album. Et af dem man skal høre før man dør.
-A
15. 454 - 4 REAL
454-rapperen, Willie Wilson, producerer sin egen musik - drømmeagtige beats med pitchede vokaler og temposkift. Fra pierre bourne type beats til chopped and screwed (slowed) ambient. Start med singlen ‘Face Time’ hvis du vil overbevises. Årets alternative rapalbum.
-M
14. Dan Edmonds - Good Fortune Assembly
Funky folk-pop fra Canada, med lige den grad af melankoli, der giver komforten ligevægt. Good Fortune Assembly er en slidstærk fornøjelse. Realistisk, human sommermusik om kærlighed på godt og ondt. Dan Edmonds gæstes bl.a. af Luka Kuplowsky, Dorothea Paas og saxofonisten Joseph Shabason.
-A
13. Another Michael - New Music and Big Pop
‘New Music and Big Pop’ består af skønne fortællinger og betagende melodier. En vellykket folk/rock plade, der går lige i hjertet. That’s it, that’s the tweet.
-M
12. Wednesday - Twin Plagues
Wednesday og deres blanding af country og shoegaze-rock er bare noget af det mest cool overhovedet. Twin Plagues vidner om et band, der har fundet grebet om deres helt egen lyd og stil. Teksterne lader dig besøge en del af USA, som man aldrig hører om. En charmerende blanding af Big Thief og My Bloody Valentine.
-A
11. The Armed - ULTRAPOP
Maksimalistisk hardcore-rock lyder som dobbeltkonfekt. Men det er, hvad der rammer dig som et japansk lyntog, når du sætter dig med ULTRAPOP. Kollektivet fra Detroit har blandet pop ind i en af de sværest tilgængelige genrer overhovedet, og skabt noget helt nyt. Trommerne buldrer derudaf og guitarer og vokaler er umulige at differentiere. Det skræmmende bliver efterhånden til en følelse af at have superkræfterne fra en tordengud, der får Marvel-Thor til pisse i bukserne. Det føles som at være himlen over København nytårsaften i 10x tempo. Overgiv dig.
-A
10. SPIRIT OF THE BEEHIVE - ENTERTAINMENT, DEATH
Der ligger hitsingler begravet i det her album. Sangene er i konstant forandring og sammenblander psykedelisk indierock med shoegaze og samples, samt elektroniske og heavy genreelementer. Det lyder lige så komplekst og indviklet som det er underholdende. Dekonstrueret popmusik med et utal af højdepunkter i hver sang.
-M
9. Cosha - Mt. Pleasant
‘No Kink In The Wire’ havde toppet min liste over yndlingssange sidste år, hvis bare jeg havde opdaget den tidligere. Mt. Pleasant er fyldt med lige så stærke popsange. Mura Musa, Rostam (den rigtige Jack Antonoff) og Cosha selv er krediteret som producere. Hør også ‘Berlin Air’ og ‘Tighter’ hvis du vil have slået benene væk under dig.
-M
8. Charlie Martin - Imaginary People
Til min store overraskelse og fra mit perspektiv udgav Hovvdys Charlie Martin Imaginary People ud af det blå. Det mest overraskende er, at det er bedre end noget Hovvdy-album. Nostalgisk folk-pop uden begrænsningerne for catchyness, der får dig til at mindes oplevelser, du aldrig har haft.
-A
7. BlueBucksClan - Clan Virus 2
Toxisk back-and-forth rap så gennemført, at Earl Sweatshirt stanner. Ingen hooks, kun vers om football/basketball trivia og hvor mange penge de har på. De er så nådesløse, at det er svært at spille for andre. Det er en god ting. Fra første takt på åbningsnummeret ‘She Busy’ bliver der snakket lort, og de spilder ikke et eneste sekund på andet end det.
-M
6. Indigo De Souza - Any Shape You Take
Indigo De Souza er en af musikverdenens næste store stjerner. Any Shape You Take knuser dit hjerte med den ene tone og samler det igen med den næste. Fra synth-pop til noise-rock får du alle følelser i spil. En af årets absolutte musikalske milepæle.
-A
5. Karen Peris - A Song is Way Above The Lawn
Karen Peris (The Innocence Mission) fremfører sine sange om barndommens og hverdagens små mirakler med en dybfølt nerve, der får tårerne til at pible frem. Det er kraftfuldt, men skrøbeligt - opløftende, men trist. A Song is Way Above The Lawn er en påmindelse om, det, der er forbi, som havde den største betydning. Jazzy folk med skønne, vemodige melodier, der får dig til at sende dit barnlige selv en masse kærlige tanker.
-A
4. Summer Walker - Still Over It
Krystalklar og sårbar R&B der skildrer tingene mere direkte end på hendes forrige album. Hun kalder sin eks ud og skiller ham ad fuldstændigt - Cardi Bs telefonsvarerbesked på første sang sammenfatter albummets tema og motivation. “Don’t let b*tches feel like they have one up … do it your own way, do it beautifully, do it special.” Derfra serveres der bare shade room-R&B en masse, på et album, der føles lavet på hendes egne præmisser udelukkende.
-M
3. Playboi Carti - Whole Lotta Red
Live opførelsen af WLR er Carti, backingtrack og en guitarist, der shredder gennem alle sangene. Han rapper ikke med, men skriger lige ind i mikrofonen en gang imellem. Jeg skrev i januar om at WLR er velegnet til moshing i tusmørke og albuer i hovedet. Det ligner præcis det, der udfolder sig live når første sang kommer på. ‘Stop Breathing’ brøler afsted og adrenalinen hos publikum får alle til at smide hæmningerne. Han tror seriøst han er en rockstjerne og jeg støtter det blindt - ligesom alle de andre 18-årige, der laver djævlens tegn og råber gang gang. Nosferatu, Black flag og Slayer-cosplay i en rapudgave - jeg tror ikke seriøst på, Carti selv hører den slags musik når han er alene. Men det her album er alligevel fantastisk. Årets store rap udgivelse uden konkurrence.
-M
2. The Weather Station - Ignorance
Giv din klimaangst et soundtrack, der kan være jordens undergang bekendt. The Weather Stations Tamara Lindeman har endnu engang udforsket nyt musikalsk territorium og det har aldrig lydt så smooth, groovy eller storslået. De vidunderlige melodier, tekster og vokaler er stadig en del af oplevelsen. Canadiske The Weather Station har (i min optik i hvert fald) været et af verdens bedste musiknavne siden 2015s Loyalty. Med Ignorance indtager Lindeman for alvor scenen. Vor tids Joni Mitchell - men bedre.
-A
1. Rodeola - Arlene
Den absolut bedste opdagelse jeg har gjort i 2021. Rodeolas Kate Long skærer ind til folk-genrens kerne og skaber en musikalsk atmosfære, der er umulig at få nok af. Hverken tekster, melodier eller produktionen føles på noget tidspunkt færdigundersøgt. Triste kærlighedssange er i sidste ende det stærkeste overhovedet. Rodeolas er de stærkeste i år.
-A