Spotify-link:
https://open.spotify.com/playlist/0OXcIGMLNMpHWXe6TesfEX?si=b5495bde1c7b42c4
100. Petrified - Mette
Kæmpe ones to watch. Fortryllende popsang der kun bliver bedre for hvert lyt.
-M
99. Chores - feeble little horse
Få overstået nytårsrengøringen på rekordtid med højdepunktet fra feeble little horses album, ‘Hayday’. Fuzzy pop-punk som går i blodet ved første lyt.
-A
98. I Saw the Wheel - Spirit Was
Tidligere LVL-up medlem Nick Corbos Spirit Was-projekt kombinerer doomy black metal og country i en helt særlig sound. Åbneren fra debutalbummet ‘Heaven’s Just a Cloud’, ‘I Saw the Wheel’, optegner for alvor denne genremæssige spændvidde. Afslutningen får enten én til at ryste i bukserne eller kaste djævlens tegn. Stor forløsning.
-A
97. Crush - Ethel Cain
Small-town bedroom-pop til sofistikerede high-school elever i Nebraska eller noget.
-M
96. Snail S(h)ell - Smile Machine
Trommeslager for Bartees Strange, Jordyn Blakely, laver i form af Smile Machine dreamy indie-rock, som jeg bare må have et helt album af snart. En af 2021s bedste opdagelser. ‘Snail S(h)ell’ er højdepunktet fra ep’en Bye for Now.
-A
95. Crazy Girls! - Bear1Boss, Atl Smook
Glitch-rap i stil med Reptilian Club Boyz proppet med cartoon-soundbits og sirener. Jeg føler jeg er 5 år i hovedet, når jeg hører det her.
-M
94. Loveland Pass - Lionlimb
Højdepunktet fra Nashville-baserede Lionlimbs album Spiral Groove, Loveland Pass, er uimodståelig singer-songwriter pop. Synger med på “you got me high, you got me low, super high, super low” ca. hver gang.
-A
93. I Love You - T3
Sahbabiis bror, der lige udgav en loosie i anledning af valentinsdag. Så skal vi vente 2 år på næste soloudgivelse. Stop med at tro du er Atlantas Frank Ocean bro.
-M
92. Pour Over Ice - Rosali
På No Medium, har Rosali optaget en mere gritty, Crazy Horse-agtig lyd siden ‘Trouble Anyway’ fra 2018. ‘Pour Over Ice’ er det bedste eksempel herpå. Og det rykker!
-A
91. Faultline - Girlpool
Girlpool har aldrig lydt så smooth som de gør på ‘Faultline’, hvilket bare beviser at de mestrer endnu mere af det hele. Pas på jer selv derude, for det er knusende lyrik: “I loved you so traumatically that I can barely lift the world you left for me”. Vi glæder os meget til 2022 og Girlpools næste album.
-A
90. Who Want Smoke?? - Nardo Wick, G Herbo, Lil Durk, 21 Savage
Det bedste moment er enten G Herbo, der ryster sine kæder for at lyde som en tamburin, eller 21 savage der bare klapper sine punchlines.
-M
89. Juvenescence - Yasmin Williams
Yasmin Williams akustiske guitar-kompositioner får dig til at mærke naturen strømme igennem dig. Tag ‘Juvenescense’ (og resten af albummet ‘Urban Driftwood’) med dig ud under vintersolen, hvis du skal muntres lidt op. Sådan noget musik her får én til at lægge mærke til vidunderlige ting man ellers ville overse.
-A
88. Yellow Tears - Shawny Binladen
NY drill har samplet alt i år - på godt og ondt. Det her er den bedste af dem alle.
-M
87. New Person, Old Place - Madi Diaz
Måske et af årets allerbedste omkvæd: “What used to hurt doesn’t hurt anymore, what used to work doesn’t work anymore...”. Folk-pop til dine feels.
-A
86. Best Friend - Saweetie feat. Doja Cat
Go bestie.
-M
85. Paradox - Lady Dan
Årets jeg-vil-have-en-hat-og-en-hest-sang. ‘Paradox’ har foruden en charmerende cowboy-twang en kerne af rebelskhed og et vildt catchy omkvæd.
-A
84. 12 Stout Street - Rx Papi, Gud
Yung Lean-producer Gud og Rx Papi collab lyder som en løgn - et møde mellem to kult-kunstnere fra vidt forskellige verdener. ‘12 Stout Street’ er den dramatiske åbner fra deres projekt ‘Foreign Exchange’, hvor Rx ukonventionelle, åbenhjertige og direkte stil støder sammen med Guds glansfulde lydunivers.
-M
83. Devil’s Rain - Maria BC
Ligesom Groupers og Sea Oleenas musik, kan Maria BC’s ‘Devil’s Rain’ få det til at løbe koldt ned af ryggen af bare skønhed. Men det er en vemodig en af slagsen. Sirenesang, der får lokket dig ned under de sorte, kolde bølger.
-A
82. Bright Star - Anaïs Mitchell
Anaïs Mitchells musik er humørmedicin. Ikke at man bliver glad i låget, men man ser lige pludselig verden i et noget smukkere lys. ‘Bright Star’ ligger egentlig for langt nede på denne liste. Det er mest i et forsøg på ikke at skamhøre den, at den ligger hernede. Glæder mig ustyrligt til albummet udkommer d. 28/1.
-A
81. Let It Off - YTK
00’er pop/R&B-remakes har været trylleformularen for at gå viralt i år. Mariah Careys ‘Shake It Off’ lyder endnu mere engleagtig her, undlader man teksten. Forførende og vanedannende track af Baltimores normalt introspektive YTK.
-M
80. Memories - dvsn, Ty Dolla $ign
Perfekt åbner fra et relativt skuffende album.
-M
79. Price of Blue - Flock of Dimes
Flock of Dimes’ Jenn Wasner markerer sit indie-pop territorium med en kraftfuld drøm af et nummer. Et omkvæd, der gør dig et par kilo lettere og en guitarsolo-outro, der får al den plads den skal have.
-A
78. camera roll - Kacey Musgraves
Jeg er ked af at måtte indrømme det, men ‘Star Crossed’, Musgraves’ seneste album, levede ikke op til de forventninger, som blev skabt i kølvandet på ‘Golden Hour’. Sangene i forening føltes i for høj grad som lidt for hurtige kalorier. Enkeltvis har mange af numrene dog en masse slagkraft. ‘camera roll’ omhandler den begribelige smerte ved at gå igennem billeder fra et afsluttet forhold. Det kan opfattes som banalt, men det virker ikke forsødet. Det virker bare virkeligt.
-A
77. Bump - Big Sad 1900, Baby Stone Gorillas
Big Sads G-funk revival får visit af den bedste LA gruppe siden BlueBucksClan. Milepæl.
-M
76. Steps - Skullcrusher
Bliv på under to minutter overbevist om, at Skullcrusher skal være din næste musikalske besættelse. Emo-folk-pop med vokaludbrud og sweet banjo.
-A
75. Northern Flicker - Rodeola feat. Joan Shelley, Nathan Salsburg
Folk-power-couplet Joan Shelley og Nathan Salsburg skal fungere som din garanti på kvalitet. Det her er folk-musik-himlen. Føler mig som en hvidhovedet ørn, der glider hen over amerika, når jeg hører det her. Min mest hørte sang i år, og jeg er ingen grad af træt af den.
-A
74. Bloody Samaritan - Ayra Starr
Man bliver hurtigt opslugt af det her organ-synth drevne beat på bare to akkorder. Det minder på bedste måde om Tiwa Savage, også fra Nigeria, med en formel så enkel - to akkorder tilført melodier der åbner ens hjerne på ny. Ayra Starr ligner en stjerne in spe.
-M
73. Degeneration - Michael Cormier
Michael Cormier (medlem af både Friendship og 2nd Grade) begår med ‘Degeneration’ et vidunderligt bevægende nummer, der vokser på dig for hvert lyt. Melodier, harmonier og produktion går op i en højere enhed.
-A
72. Sol - Dina Ögon
Svensk Khruangbin-klingende psych-folk, der sender tankerne mod både sidste og næste sommer. På en gang vemodigt og opløftende. Og så lyder det bare som en dröm. Tjek hele albummet ud.
-A
71. Sorry Bout That - Yeat
Jeg var klar til at være en Yeat-hater. Men i virkeligheden skiller han sig ud fra den ordinære autotune Ken Car$on/SoFaygo-masse. ‘Sorry Bout That’ er formløs, uortodoks og mildest talt berusende. Han går fra at rappe monotont til helt umotiveret at croone i høje toner om Arc’teryx og Issey Miyake. Det er den slags sang, hvor man når 20 sekunder ind og bliver nødt til at spole den tilbage. Man får det samme rush hver gang.
-M
70. Junior Day League - Hovvdy
Hovvdy kunne ikke være mere ligeglade med vores idéer om kvantitet og kvalitet som uforenelige størrelser. De laver bare mange, vildt gode numre. ‘Junior Day League’ er også en slags hybrid, bare mellem det langsomme og det uptempo - og så er det skamløst catchy. Kom i dit nostalgiske, melankolske hjørne. “And if wasn’t so uptight, you’d probably be by my side” bliver den første linje, der sætter sig fast i dit hovede.
-A
69. Program - Blxst, Bino Rideaux
Min favorit fra ‘Sixtape 2’. Lyden af varm kniv gennem smør, eller hvad man nu siger.
-M
68. Drunk for You - Charlotte Cornfield
Charlotte Cornfield kommer med ‘Drunk for You’ ind på det sårbareste territorium på sit seneste album, Highs in the Minuses - Og det er som om tiden står stille. Særligt mod slutningens “Now I’m just passing my afternoon unfocused and blurry, lightheaded and drunk for you” må man synke en lille klump. Den lille fortælling om et forholds kollaps er uden tvivl 3 af dine minutter værd.
-A
67. You Could Be - Anz, George Riley
*tilføj til ‘festplayliste’.
-M
66. AN ITERATION - The Armed
Bare et af de mange højdepunkter på det vanvittige ULTRAPOP. Luk kaosset ind i dit musikalske liv, og mærk hvordan det udvasker meget af dit indre rod - Og hvordan det får dig til at trille rundt på gulvet og lave luft-guitar-soloer. Se deres Live at Adult Swim Festival 2021 og oplev den visuelle side af musikalsk ekstremisme.
-A
65. Lil League - BlueBucksClan feat. Quavo, Hit-boy
BlueBucks dominerede 2021 for mig. ‘Lil League’ er fed fordi den obligatoriske højprofils-feature ikke føles forceret og kedelig. Hit-Boy formår at skabe en stemning begge navne kan vedkende sig. Beatet lyder umiddelbart LA indtil en allestedsværende Atlanta-venlig 808 saboterer alt. Derfra skiftes de bare om at lyde mest ligeglad.
64. ANDRETTI - 454
Den mindst Florida rapper fra Florida laver musik af en anden verden. Dyrk videoen og vibe med.
-M
63. Superstar - Beach House
Umiskendeligt et fantastisk, smukt nummer fra Beach House - Og nok et af deres allerbedste. Prøver ikke at høre det hele tiden. Venter spændt til albummet dropper d. 18/2.
-A
62. Just For Today - Clairo
Clairos beskrivelser af sin kamp med angst, depression, selvmordstanker og genetisk arvelighed af mentale sygdomme sætter sig i din krop som en kæmpe, klistret, kold sten. Læs lyrikken mens du hører nummeret, og du er robot, hvis du ikke fælder en tårer. Det er uhyggeligt ærligt. Og smukt som ind i himlen.
-A
61. Strawberry - Doss
Glansfuld, nostalgisk shoegaze fra Doss der turnerede med SOPHIE i ‘18 og dj’ede Lady Gagas sidste album-release-party. Tjek også hendes EP fra i år.
-M
60. Vague Tidings - Elephant Micah
Afslutteren og titelnummeret fra Elephant Micahs glimrende, seneste album sætter et vidunderligt punktum. Det kunne sagtens være soundtracket til, at du skulle forenes med dine forfædre blandt sneklædte bjerge. Lyden af naturens liv og død. Americana når det er mest spirituelt og delikat.
-A
59. Do It For Demon - SahBabii
Den her sang har en mystisk kraft, der kun kan tilskrives Sahs øre for beats og apparition - Atlantas evige kult-superstjerne. Skru lyden helt op.
-M
58. Don’t Be So Hard on Your Own Beauty - yeule
Guitar-Grimes møder Caroline Polachek i eventyrland.
-A
57. You Lose! - Magdalena Bay
Alle har en Magdalene Bay sang på end of year-listerne. ‘You Lose!’ er vores foretrukne fra ‘Mercurial World’.
-M
56. Little Dear - Spellling
Første sang fra ‘The Turning Wheel’ føles som at åbne en bog og træde ind i et nyt univers på nogle Narnia-vibes. Lidt creepy, men spændende.
-M
55. Renée Reed - Fool to the Fire
Det skrøbeligste og smukkeste nummer fra Reneé Reeds debutalbum. Rammer samme nerve som Jessica Pratt. En kunstner vi glæder os til at følge.
-A
54. Touch - UNIIQU3, DJ K-Deucez
Jersey Club, der leverer på så mange niveauer. De første 55 sekunder er en feberdrøm på en ukendt klub, pre-covid, hvor du lige kan nå at snappe efter vejret før sangen skydes i gang.
-M
53. Something Will Be Said - Land of Talk
Land of Talks seneste ep, Calming Night Partner, er et uhyre helstøbt værk. Afslutteren ‘Something Will Be Said’ er dronet og langsom, men uendeligt menneskeligt og tilstedeværende. Guitarsoloen løfter blot oplevelsen og fuldender den. Følsom indie-rock som sagtens kunne trækkes minimum 5 minutter længere ud.
-A
52. Parking Lot - The Weather Station
Et af de mest catchy (men udødelige) numre på mesterværket ‘Ignorance’.
“Is it alright if I don't wanna sing tonight? I know you are tired of seeing tears in my eyes, but are there not good reasons to cry?...” Bare hør den.
-A
51. Gangster - Quadie Diesel
Jeg vidste jeg ville elske det her fra da Chasethemoneys producer-tag lød. Quadies øvrige singler er næsten lige så uimodståelige.
-M
50. Shaky Cam - Another Michael
Afslutteren på Another Michaels seneste album lyder som coverbilledet: En sol der går ned over en smuk dag. Bandet spiller her på alle deres muskler og det er en fornøjelse. Et nummer, der får dig til at spille hele albummet en gang til.
-A
49. The Right Thing Is Hard To Do - Lightning Bug Psykedelisk folk som enhver burde kunne forelske sig i.
-A
48. One More Last One - Wednesday
Wednesday skruer op for My Bloody Valentine-æstetikken på ‘One More Last One’, og det er fantastisk. Shoegaze-country må være en af årets mest overbevisende genrehybrider. Og Wednesday et af verdens mest cool bands.
-A
47. Body - Russ Millions, Tion Wayne
UK Drill kulminerer med videoen til Body Remix draperet i dårlige designerjakker og sweatpants - jeg foretrækker originalen.
-M
46. Daisy - Charlie Martin
Nostalgien på Charlie Martins ‘Daisy’ er ubekæmpelig. Efter et par gange er man næsten i tvivl om, man selv har skrevet den. Melodien er en drøm at synge/nynne med på.
-A
45. Dancing By Myself - Bored Lord
*indsæt generisk skriv om covid og forholdet mellem musik og isolation plus det har været hårdt for elektroniske musikgenrer.
-M
44. Heart to Heart - Fiddlehead
Fiddleheads seneste album blev min indgang til (post)hardcoremusik, som nok er årets genre-landvinding for mig personligt. Højdepunktet på ‘Between The Richness’ er afslutteren ‘Heart to Heart’, et nummer som fungerer som løftet om evig faderlig kærlighed, selv når verden falder fra hinanden. Og det lyder faktisk som soundtracket til verdens undergang, når vi når den dramatiske slutning: “When moon cracks in two, and sun freezes to blue, and winter burns up dry with fireclouds for a sky, and night’s without its stars – know you’ll still have my heart”. Medrivende emo-hardcore for krop og sind. Trommerne får altid mine arme til at svinge rundt.
-A
43. This is your Life - Ishi Vu
Et galoperende og rørstrømsk soundtrack til din helt egen coming-of-age film.
-M
42. Little Things - Big Thief
Jeg prøver at gemme noget af min begejstring, til når Big Thiefs dobbeltalbum udkommer d. 11/2. ‘Little Things’ er noget af det mest skønt kaotiske de har lavet. Et nummer jeg dog ofte skipper, for ikke at risikere at dræbe det.
-A
41. Anything Can’t Happen - Dorothea Paas
Dorothea Paas’ musik føles som kombinationen af så mange af mine yndlings artister; Joni Mitchell, Sandy Denny, Neil Young, Grouper... Når ‘Anything Can’t Happen’ “dropper” med kor og fraseringer føler jeg, at jeg er med i en film. Det lyder som et glemt hit fra 70’erne.
-A
40. Say My Name - Godford
House møder breakbeat og varme vokaler. Det her putter du i Ipod nanoen på vej hjem fra festen.
-M
39. Act Up - Duwap Kaine
Duwap udgiver meget rod, men indimellem laver han musik der bare transcenderer alt. Psykedelisk og catchy, en fusion mellem tidlig atlanta og cloud rap. På ‘Act Up’ får vi en hallucinogen og unik lyd gennem trademark duwap-preset autotune, og et hjemmelavet beat der sætter kløerne i én efter 20 sek. Duwap laver de mest forbavsende ørehængere.
-M
38. Go Away From My Window - Myriam Gendron
Karen Daltons spøgelse hænger over denne magiske fortolkning af John Jacob Niles’ ‘Go Away From My Wondow’. Et tidløst nummer om at få knust sit hjerte og forsøget på at glemme den man elsker. Loner-folk til når man har smidt alle facaderne.
-A
37. Busy - Erika de Casier
Min absolutte favorit fra Erika de Casiers ‘Sensational’. Musikvideoen er på alle måder perfekt.
-M
36. Days Like These - Low
Lows ‘Days Like These’ lyder som en fremtidssalme for nutiden. Fra tredje vers bakkes harmonierne op af en storm af statisk støj, og jeg har aldrig hørt noget lignende. Anden halvdel af nummeret er af en helt anden, roligere men dyster karakter. Der er noget guddommeligt over Lows nyeste album, og ‘Days Like These’ er et centerpiece herpå. Noget af det mest særlige fra i år.
-A
35. Mornin | Streetlights - Dawn Richard
To sange i én der bedst karakteriserer hendes albums flersidige og nontraditionelle struktur. Og så lyder det bare uhyrligt godt.
-M
34. Cimmerian Shade - Sufjan Stevens, Angelo De Augustine
Ift. at ‘Cimmerian Shade’ er inspireret af Silence of the Lambs og skrevet fra karakteren Buffalo Bills perspektiv, så er nummeret overraskende yndigt. Det er faktisk uhyggeligt smukt. I nummeret gemmer sig en kritik af filmens instruktør, som også tidligere er blevet kritiseret for en transfobisk fremstilling af Buffalo Bill: “I just want you to love me. I just wanted to change myself. Fix it all, Jonathan Demme”.
-A
33. 737 - Foxing
Åbneren fra albummet Draw Down The Moon rummer hele Foxings musikalske spektrum. Første halvdel bakkes hovedsageligt op af akustisk guitar. Herfra vokser nummeret mod en magtesløs vokal-eksplosion og smadder-rock. Det er både bevægende, medrivende og hamrende underholdende.
-A
32. La Perla - Sofia Kourtesis
En sang dedikeret til Kourtesis egen far på en EP så personlig, bittersød og smuk, at det river i hjertet.
-M
31. New Job - Bats
‘New Job’ er nok det mindst udbredte nummer på hele denne liste. Det er der dog ingen grund til. Charmerende indie-folk-pop som sætter forventninger højt til det kommende album. En af de store opdagelser du kan gøre på denne liste.
-A
30. family ties - Baby Keem feat. Kendrick Lamar
Baby Keem indløste det uundgåelige gæstevers fra familiemedlem Kendrick på et nummer, der føles mere grandiøst og dynamisk end man kunne have forudset. Jeg falder for charmen, humoren og den eksplosive energi. Den her fortjener og lever op til al sin hype.
-M
29. No Love - Summer Walker, SZA
Et andet strålende makkerskab jeg ikke vidste jeg skulle bruge.
-M
28. Dent - Dan Wriggins
Friendships Dan Wriggins lyder som Jason Molinas arvtager. Han har en stemme, som man stoler blindt på, og en indlevelse som suger al opmærksomhed til sig. ‘Dent’ fremstår stadig dugfrisk til trods for den udkom i Januar.
-A
27. Et uslukkeligt lys - Hymns from Nineveh
Afslutteren på Hymns from Ninevehs nye julealbum, Julekassen, er en hyldest til solen. Teksten bølger ind over dig i abstrakte sammenligninger mellem solens lys og f.eks. “junis gardin”, “kys på min kind”, “din hånd i min”. Et nummer der vil erodere alle stenhårde hjerter.
-A
26. George in the Car - Karen Peris
Slowburner-melodi, der øjeblikkeligt får dit hjerte på bristepunktet.
-A
25. 2 You - Mariah the Scientist
Lyden af hjertesorg, der bare ikke lige sådan forsvinder, og som ikke er til at forklare. “Whenever they play our song/Don’t know why I feel ashamed.” Følelserne vælder op ved de enkleste ting mens instrumentalen bølger i baggrunden.
-M
24. Kiss Me More - Doja Cat feat. SZA
Man tager ofte til fester til trods for, musikken kan være dårlig. Det her er en af de sange, jeg ikke kan være træt af, bliver spillet til døde.
-M
23. Dino’s - Gordi, Alex Lahey
Kæmpe kærlighedstune med en dive bar som setting.
-M
22. Rare to Wake - Shannon Lay
Den spirituelle åbner på Geist er Shannon Lays måske bedste sang overhovedet. Det er sådan her livet bør føles.
-A
21. Tighter - Cosha, Coby Sey
Cosha er det bedste musikalske fund i år - tidligere Nao korsanger og Charli XCX sangskriver. ‘Tighter’ fortjener din fulde opmærksomhed. Produceret af Patrick Berger, (Dancing on My Own) Mura Masa og Loraine James. Latterligt line-up.
-M
20. Kelso (Blue Sky) - Grouper
6 minutter, der forsvinder som blev de taget med af vinden. Kulminationen på Shade. “In the morning I'll wake up crying again. Tell you that I'm fine. Lights turn on and off. Play across the ceiling”. Groupers Liz Harris er isdronningen af vintermusik.
-A
19. Beating Down Yo Block - Monaleo
Sommerens sang, der handler om at kaste fyre rundt som sækkestole.
-M
18. And Groove - India Jordan
5 minutters medrivende house grooves fra India Jordan, hvis nye EP blender techno, breakbeat, hardcore og melodiske synths og vokalsamples. ‘And Groove’ føles som Jordans sejrsrunde.
-M
17. The Morning - Dan Edmonds, Luka Kuplowsky, Caitlyn Woelfle-O’Brien
Canadisk folk-pop med en utrolig venlig sound. Produceret af honning, sensommerstemning og gode venner. En 2021-gem.
-A
16. From The Back of a Cab - Rostam
Superproduceren Rostams ‘From The Back of a Cab’ rammer en helt særlig nerve. Som første gang man hørte Vampire Weekend, bare endnu bedre.
-M
15. Silk Chiffon - MUNA feat. Phoebe Bridgers
Det eneste popnummer du behøver. Phoebe Bridgers må være verdens bedste chef. MUNA har forhåbentlig noget mere ny musik på trapperne.
-A
14. The Sway - illuminati hotties
Sangene på illuminati hotties seneste album, Let Me Do One More, spænder fra energiske og sjove punkbangers til numre, hvor man kan høre gråden presse sig på bag vokalen. ‘The Sway’ placerer sig hen mod sidstnævnte. C-stykket hæver nummeret til albummets bedste. Bedrøvelig kærlighedssang med et glimt i øjet.
-A
13. Slay3r - Playboi Carti
Blandt de få sange på ‘Whole Lotta Red’, der fremkalder en opløftende stemning. Bro og omkvæd leveres så overbevisende og så catchy, at det bliver umuligt at stå stille.
-M
12. damn - Ada Lea
Hjerteskærende, intenst nummer om en forfærdelig nytårsfest. Intensiveringen af andet omkvæd efterlod mig måbende første gang jeg hørte sangen. “every year is just a little bit darker, then the darker gets darker, then it’s dark as hell” er mit modløse mantra, når ‘damn’ spiller med lidt knald på.
-A
11. Peru - Fireboy DML
Fireboy DML har en universel og tilgængelig lyd, der transcenderer afrobeat genren. ‘Peru’ var så vellykket, at der netop er udkommet et Ed Sheeran remix. Det skal de lade være med.
-M
10. Bouncin - Tinashe
Tinashe indtager lige rollen som den største popstjerne overhovedet i 3 minutters penge.
-M
9. Good Days - SZA
Ligesom sidste års ‘Hit Different’, kan jeg aldrig blive træt af den her. Voldsomt betagende produktion med plads til endeløse SZA melodier. Jeg kom til at tænke på ‘Ice Moon’, fra hendes ‘S’ mixtape i 2013, der føles som et tidligt mockup af den herher sang.
-M
8. Kill Me - Indigo De Souza
Indigo De Souza er en af dem, der skal redde rockmusikken. Stjernepotentiale, som man ikke kan tage fejl af. ‘Kill Me’ runder Any Shape You Take af med et brag, som sætter sig i kroppen. Aldrig har en sang om gerne at ville dø lydt så helteagtig. “Fuck me till my brains start dripping
down to the second floor in our home” er en tekstbid, jeg aldrig troede jeg skulle høre.
-A
7. Dancing Away In Tears - Yola
Break-up disco/soul, der sætter min krop i gang som intet andet nummer i år. Omkvædet betød øjeblikkelig kærlighed. Det mest catchy jeg er stødt på 2021.
6. Bunny Is A Rider - Caroline Polachek
Den obligatoriske sang på 2021s end of year-listerne.
-M
5. Just for me - PinkPantheress
PinkPantheress svæver over det her garage beat på et magisk tæppe og tryllebinder mig i 2 minutter. Replay-knap er fint, men hvor er uendeligheds-knappen bro.
-M
4. Like I Used To - Sharon Van Etten, Angel Olsen
Rockgudinderne Sharon Van Etten og Angel Olsen sammen er superduoen vi ikke fortjener. ‘Like I Used To’ er nummeret vi alle behøver. Graden af klassikerpotentiale får nummeret til at lyde som om, du var vokset op med det.
-A
3. No More Parties - Coi Leray
Coi Lerays musik er voldskomt catchy. Det her er mit mest hørte nummer i 2021. Florlet pop/rap med en uskyldighed og integritet der bare er svær at stå for. Undgå Lil Durk-remixet, hvis du kan.
-M
2. I Don’t Live Here Anymore - The War On Drugs feat. Lucius
Anthem for livet. Sådan har man det, når koret bryder ind i omkvædet. Oplev dit liv gennem et analogkamera og fæld dine tårer med et stort tilfredst smil på.
-A
Hard Drive - Cassandra Jenkins
Måske det mest terapeutiske nummer jeg nogensinde har hørt. Man føler sig helt ren, når man kommer ud på den anden side af ‘Hard Drive’. Produktionen er vidunderlig og Jenkins vokal er som et varmt tæppe omkring dig på en kold, solrig dag. Cassandra Jenkins guider dig til at hjælpe dig selv, til at mærke dit hjerte og til at gøre dit liv lidt mere elskeligt.
-A