Her er listen over vores 50 favoritter fra 2022. Det vil være de allerfærreste, der vil være enige i vores rangeringer, og der vil selvfølgelig mangle noget. Der er masser af god musik, vi ikke har kunnet finde plads til. Forhåbentlig finder man på falderebet noget, man kan gå ind i et nyt musikår med.
50.
Coco & Clair Clair - SexyRap-game euphoria Maddy og Cassie bff-era - uden al dramaet.
-M
49.
Sam Gendel, Antonia Cytrynowicz - LIVE A LITTLEKrydsningen mellem Tirzahs Devotion og Chandras Transportation.
-M
48.
The Smile - A Light For Attracting AttentionDet tyder på, at vi har hørt det sidste til Radiohead i, i hvert fald, et godt stykke tid. The Smile viser med A Light For Attracting Attention, at det ikke er noget, man behøver at være ked af.
-A
47.
Acre Memos - A Collection of Bird SongsAcre Memos-projektet fra den Texas-baserede high-school-lærer, Eric Adams, centrerer sig, som navnet antyder, om de minder og historier, der knytter sig til den hektar, han er opvokset på. Et koncentreret og hjertevarmt folk-album, der finder det største i det mindste. Og så med fint besøg af Lomeldas Hannah Read på flere af numrene. Meget overset album.
-A
46.
Hudson Mohawke - Cry SugarGlansbilleder fra Glasgows weirdo IDM hip-hop producer, hvis lyd er catchy, pompøs og unik. Følelserne er til at mærke fra start til slut - fra trist til overvældende euforisk - meget lig dobbeltheden i titlen. ‘Behold’ er en marvel film, der sidder fast i klimaks, mens ‘Lonely Days’ lyder som man er fanget i beklemthed. Det skal imidlertid forstås som en god ting.
-M
45.
Maison 2500 - BUFFCOREBlandt de fedeste progressive navne i UK. Boblende rage beats og auto-tune, der matcher kollegaer Odunsi (The Engine) og Lancey Foux niveauer. Hør ‘Moon’ hvis du vil slå en stående flik flak uden videre.
-M
44.
Maria BC - HyalineAmbiente og mørke folk-sange, der føles som om, et spøgelse passerer igennem dig. Hyaline er en tung omgang at lære at forstå, men gevinsten i udforskningen er tilsvarende stor. Som at gå på opdagelse i et mere poetisk Skyrim-spil, hvor fascinationen for det uvisse og underbevidste bestemmer retningen. Tag det i en pakkeløsning med Skullcrushers Quiet the Room og du er to skridt nærmere at blive opsøgt af dine forfædre ved sengekanten. Vinterfolk, der giver nærmest magiske heksekræfter.
-A
43.
Drake, 21 Savage - Her LossFørste halvdel er virkelig bare *chefs kiss, resten føles lidt autopilot - det er alligevel nok til lige at få det med på listen. Skip til 1:44 på ‘Rich Flex’ hvis du vil vide hvorfor jeg elsker Drake.
-M
42.
Jenny Hval - Classic ObjectsClassic Objects fremstår imod fornuften som en multisensorisk oplevelse. Måske fordi det i passager mimer performancekunstens sprog, eller måske fordi Jennys Hvals lyrik er så, både, filmisk (“She said, “I cried in the car every day until I didn’t” / And when she had me / the midwife looked her in the eye and said / “Poor baby you’re so scared” (‘American Coffee’)) og taktil (afslutningen på ‘Cemetery of Splendour). Et art-pop album til hele hovedet og hele kroppen.
-A
41.
Fousheé - softCOREDet er fra første sang tydeligt, at Fousheé vil ses i et nyt lys. Og selvom der går lidt Avril Lavigne i den, bobber hovedet stadig med. Jeg er lidt bange for hun er en industry plant, a la H.E.R. - dog bedre. Grammy-bait eller ej, softCORE er et lyt værd.
-M
40.
Shannen Moser - The Sun Still Seems to MoveShannen Mosers seneste album har noget af den skønneste produktion, jeg har hørt i år. Alenemusik til når al ironisk distance til hverdagen er udtømt og man skal give sin ensomhed følelsen af at blive ramt af dagens sidste solstråle gennem vinduet.
-A
39.
Bino Rideaux - SORRY 4 THA WAIT IILA-yndling og Nipsey Hussle protegeén Bino er noget af det, jeg har puttet mest i ørene de sidste par år. Første sang har øjeblikkelig virkning, såvel som ‘IF YOU EVER’, der gør at man øver sin two-step samtidig med man fængsles af vokal og melodi. Kun fede features i øvrigt.
-M
38.
Beth Orton - Weather Alive“Almost makes me wanna cry / the weather's so beautiful outside” lyder det på det åbnende titelnummer fra englænderens sublime, seneste album, Weather Alive. Et album, der i det rette stemningsleje, udgør et redskab til at blive betaget af omverdenen, på netop den måde, hvor man får lyst til at fælde tårer. Som om luften får substans nok til give en vægtløs fornemmelse i hele kroppen. Genreelementer finder en balance så naturlig, at det bliver nærmest meningsløst at sætte betegnelse på.
-A
37.
The Weeknd - Dawn FMJeg er stoppet med at systematisk undervurdere The Weeknd, når han udgiver. Bless.
-M
36.
Yung Kayo - DFTKDen mest spændende og progressive Young Thug-descendent siden Sahbabii. Stemningsmæssigt forbløffende og lyrisk intetsigende, lidt som man i forvejen kender Atlanta-rap. Hans nye fødselsdags-EP Nineteen skal man også tjekke ud prompte.
-M
35.
Babehoven - Light Moving TimeAlbumdebuten fra Babehoven, Light Moving Time, føltes nærmest som for meget at tage imod ovenpå den smukke ep, Sunk, fra først på året. Men man er ikke den, der takker nej til 10 sange af hjerteskærende, bekendende folk-rock sunget af en af årets store stemmer. Afslutteren, ‘Often’, er en af 2022’s aller smukkeste sange.
-A
34.
2nd Grade - Easy ListeningDet er ubestrideligt nostalgi når Peter Gill på titelnummeret, med slående lighed til melodien i Beach Boys’ ‘You Still Believe In Me’, synger “My friends don’t seem to mind / I’m in the 1990s all the time” og når åbneren omhandler de fysiske musikmagasiners fortidige, kulturelle gennemslagskraft. Man drømmer sig tilbage til dengang, hvor Teenage Fanclub var det hotteste nye navn, og hvor Nintendo 64 var årets julegave. Power-pop er et af årets ord i musik og 2nd Grade er en af genrens frontløbere. Rendyrket melodisk ørehængerrock fra kernen af Philadelphias hyper-aktuelle scene.
-A
33.
CLIP - PERCEPTION EPDet mest tjekkede navn at kende på denne liste. Udgivet via In Real Life, som huser Liv.e og Meth Math. Hør først ‘Gotham’ hvis du vil opleve noget sonisk overjordisk.
-M
32.
Aldous Harding - Warm ChrisAldous Hardings musikalske teater genopføres mere betagende end nogensinde før på det seneste album, Warm Chris. Hardings evne til at indleve sig i en vokal-karakter er en oplevelse i sig selv. Og så er sangene freaky, unikke og forheksende som altid.
-A
31.
Rachika Nayar - Heaven Come CrashingÅrets bedste score til en coming-of-age-film, der ikke findes.
-M
30.
DJ Sabrina The Teenage DJ - Bewitched!Lyden af et serotonin-rush, der aldrig ophører. Festen før verdens undergang vil have booket DJ Sabrina til et set.
-M
29.
Oso Oso - sore thumbUdgivelsen af sore thumb, opfølgeren til 2019’s emo-nyklassiker, basking in the glow, udkom nærmest uden tilløb. En afspejling af det pludselige dødsfald af bandets guitarist, som gjorde en ende på optageprocessen. Sangene står tilbage, rastløse og rå i kanten, som et vidnesbyrd for den sidste tid, samtidig med at de omhandler alt andet. Emo-anthems om stoffer, kærlighed, Gatorade og fordrukne amatør-præster, der, ligesom nogle af stofferne, får én til at føle sig kæmpestor.
-A
28.
Nilüfer Yanya - PAINLESSÅrets straight up indie-darling album.
-M
27.
Atl Smook - Astronaut Lingo 2Pluggnb og rap er tilbage i stor stil. Ham her er blandt de toneangivende navne i genren og Austronaut Lingo 2 må være i pensum for i år. Drøm dig væk til fan favoritten ‘Went Prada Prolly’.
-M
26.
Joan Shelley - The SpurJoan Shelley har været en musikalsk stabilitet i mit liv siden Over And Even fra 2015. Det er nok det mest wholesome musik, man kan finde på jorden lige nu. Et album om bl.a. at finde og opbygge et hjem med sin lille, nye familie. Ægtefællen, Nathan Salsburg, er som altid ved Shelleys side for at vise, hvad det smukkeste man kan få ud af en guitar er. Øko-folk må gerne snart få sit gennembrud som betegnelse. Her er et godt bud på et skoleeksempel. The Spur er et album, der fremmer den bæredygtige harmoni i livet på planeten, og et album, der kunne redde verden, hvis alle kunne trække vejret dybt tre gange og prøve at tage det ind.
-A
25.
Ravyn Lenae - HYPNOSEt af årets stærkeste popalbums sætter en stor streg under en af fremtidens stjerner. 23-årige Ravyn Lenaes debut, HYPNOS, er r&b af en kaliber, som på én gang introducerer et navn og etablerer en kunstner blandt de bedste. Det er uimodståeligt lækkert. One to watch for sure.
-A
24.
BlueBucksClan - Clan Way 34 vilkårlige yndlingslinjer fra Clan way 3:
“I done rolled more 'Woods than a bowling ball”
“Damn, that's your boyfriend? What a bummer”
“Doing dishes? Mean to tell me y'all ain't got no maid or nothing?”
“Sleeping with a model with my back turned, I can't cuddle"
-M
23.
Mindforce - New LordsRiffs på riffs på riffs. Mindforce er noget af det mest headbangende hardcore jeg har hørt i år. Hvis der findes en mængde energi koncentreret på 17 minutters guitarmusik, som skal kunne få mig til at springe tre meter op i luften og ramme jorden som en meteor, så findes den på New Lords. Jeg tror ‘Goliath And The Runt’ er min temasang, hvis jeg skal gøre min entré i en boksering.
-A
22.
Bear1Boss - BEAR1BOSSBear1Boss og producer/manager Popstar FM har som vision for Bear1Boss-projektet at ændre pop musik. Det er imidlertid noget af det mest stressende musik at sætte på for utrænende ører. Blandt sirener, adlibs og utallige tags boltrer sig elementer af alt fra hyperpop, rage, trap og plugg. Hør først ‘$$$’, hvor beat opsluger én fra første sekund.
-M
21.
Teen Suicide - honeybee table at the butterfly feast2022 står tilbage som det mest emo år i mit liv. Både angående privatliv og musikalsk adspredelse, selvom det selvfølgelig nok er to sider af samme sag. Det at ‘blive rørt’ af noget musik peger i min opfattelse, når jeg sidder her og føler mig rigtig alvorlig, på en forbindelse eller kontakt mellem det musikalske eller lyriske greb og så en slags sandhed indeni, der blusser op og afslører sig ved konfrontationen. Teen Suicides musik er samhørigheden på de tungeste dage og midlet til at føle sig hørt uden at skulle ytre et ord. Her er lyrik nok til en lille bog og smukke melodier nok til at udtørre tårekanaler, der er fyldt til bristepunktet. Terapi til følelserne i den svære ende. Det er ikke opløftende, men det skal det heller ikke altid være. Nogle gange nytter det ingenting alligevel.
-A
20.
Ella Mai - Heart on My SleeveIngen skips.
-M
19.
Tony Shhnow - ReflexionsTony Shhnow er en af årets største attraktioner og forventede gennembrud. Det her projekt er perfekt til at lære ham at kende. Plugg-musik længe leve. Hør en af årets bedste sange i ‘Bape’ og ‘Dont Look At Numbers’ der fik et remix af Brent Faiyaz.
-M
18.
PUP - THE UNRAVELING OF PUPTHEBANDMeta-albummet, THE UNRAVELING OF PUPTHEBAND, blev min indgang til pop-punkerne fra Toronto. Og det viste sig at være her, jeg fandt en stor del af medicinen til mange af mine frustrationer i år. Eksistentiel angst, depression og kærestesorger men også lidt humor pakket ind den mest uhøjtidelige, catchy og energiske pop-rock man kan forestille sig. Bangers med det rette tilskud af aggressiv afreageren og følelserne helt uden på tøjet. “Fuck all the drag / it’s endless”.
-A
17.
Bear1Boss - DynamicMin mest hørte kunstner i 2022 ifølge Spotify. Surprise. Dynamic er bare endnu mere gennemført og let tilgængeligt. Sangene flyder sammen og bliver kun bedre for hvert lyt. 17 minutters intensiv ekstase.
-M
16.
Jemima Coulter - Grace After a PartyDebutalbummet fra Hailakers Jemima Coulter er en af årets største, skjulte perler. Produktionen giver associationer til Bon Ivers to seneste albums mens resten overgår disse på indholdet (sorry). Coulters vokal ligger umiddelbart taglagt i det uendelige nogle gange. Uendeligheden fornemmes også i både produktion og sangstruktur - som at træde ind i et rum, som løbende åbner sig og afslører sig. Tjek ‘New Recording / Reaching’ eller ‘Dancing with Lara’ ud for overbevisning. Et af de klart varmeste albums jeg har hørt i år.
-A
15.
Beyoncé - RENAISSANCEJust-quit-my-job-musik til alle de fede typer, der ikke ser demagogien i nye Beyoncé album. Med det sagt: ‘Break My Soul’ alene er fed nok til den her liste, og jeg gør mit liv nemmere ved ikke at udfordre den populære holdning. Kom så, pop musik!
-M
14.
Organ Tapes - Chang Zhe Na Wu Ren Wen Jin De Ge YaoDet mest ensidigt triste moodboard-agtige album her på listen. Sange indhyllet i støj og hvæsen, der gemmer stemningsfuld pop og r&b med hjerteskærende auto-tune og guitar-hooks. Bedroom-pop er lidt tilbage igen, bedst som jeg troede, vi var færdige med den slags.
-M
13.
Alex G - God Save The AnimalsDIY-rock-prinsen Alex G omskriver endnu en gang reglerne for eksperimentation på det, der indadtil er et rendyrket folk-album. Resultatet udadtil er et af de mest spraglede og uimodståelige album i år. God Save The Animals indeholder autotune, hviske-metal, hyperpop og rendyrket folk-rock og det er det rene drømmeland. Jeg bliver nødt til (igen) at fremhæve en af de bedste tekstpassager i år; “You say one day / that we should have a baby / well, right now, baby / I’m struggling, we’ll see / you say one day / we should have a baby, well / god help me / I love you / I agree” (‘Miracles’).
-A
12.
Skullcrusher - Quiet the RoomDebutalbummet fra Skullcrusher bryder grænserne for stemningsfuld produktion. Quiet the Room får en til at trække vejret så langsomt, at man fornemmer en evne til at kunne sætte sit hjertet i stå. Det er skumrings-fuldmåne-folk for fulde gardiner. Tryllebindende som kom det fra en fortidig, mere magisk udgave af verden. Som elverpiger i skovens lysning, eller sirenesang fra havets kolde dyb. Chancen for at du anskaffer dig et ouija-board fordobles for hver gennemlytning. Et album til både søvngængeri og søvnløshed og til stumperne af julens stearinlys.
-A
11.
Yeat - 2 Alivë (Geëk Pack)Yeat kan næsten ikke sætte en sætning sammen, hvis der ikke er et beat under. Jeg tror man har 3D-printet ham til at blive den streaming-era tordensky han er. Deluxe-udvidelsen er bare flere dubiøst gode sange med berusende melodier samt Lil Uzi gæstevers. Det her er den rigtige hyperpop, hvis man lader sig rive med. Efter nogle lyt sporer man melodierne, og indser hvor hypnotisk god en sang ‘Real Six’ eller ‘Luv Monëy’ er. Det går ned som sur slik og lyder som om det kommer fra en baby med hagesmæk og et guds givent talent - et perfekt temperaturtjek af dig selv, for at se hvor ude af trit du er med popkultur og rap anno 22.
-M
10.
The Beths - Expert In A Dying Field“You can’t let go /you can’t stop / can’t rewind / love is learned over time / till you’re an expert in a dying field” lyder det på titel- og åbningsnummeret på årets break-up album. New Zealændernes seneste blotlægger en copingproces’ op- og nedture, fortvivlelser, fortrydelser og frustrationer. Pakket ind i den mest ørehængende power-pop bliver Expert In A Dying Field den mast man surrer til i et følelsesmæssigt stormvejr når håbets overlevelse trues. Til fans af Alvvays, look no further.
-A
9.
Nija - Don't Say I Didn't Warn YouRendyrket og lettilgængelig popmusik fra nyt stjerneskud med cv’et i orden. Sangskriver for Beyonce, Ariana Grande, Cardi B og SZA. Slap af. ‘Feelings’ og ‘You Don't Love Her’ er mine favoritter. Replay value på det her er så latterligt.
-M
8.
Big Thief - Dragon New Warm Mountain I Believe In YouAdrianne Lenker og resten af tyvebanden redefinerer de musikalske rammer for den gode smag endnu engang - og nok i det største omfang med kolossen Dragon New Warm Mountain I Believe In You med sin lange titel og 80 minutters spilletid. Her legaliseres jødeharpe (‘Spud Infinity’) og fiddle-violin (‘Red Moon’) og så ovenikøbet side om side med elektronisk dominerede numre (‘Blurred View’). Albummet fremstår som en kollektiv, musikalsk dagbog over bandets dynamikker og kapaciteter. Man får da i hvert fald en følelse af at blive inviteret ind i vennegruppen - både når det hele bobler af spilleglæde og humor (‘Spud Infinity’) og når det kommer helt tæt på. På en af årets absolut smukkeste kærlighedssange, ‘The Only Place’, hvor universet på sin sidste dag kollapser ind i sig selv, er erkendelserne særligt hjertegribende; “When all material scatters / and ashes amplify / the only place that matters / is by your side”. Udtrykkene stikker i så mange retninger, at man kan opleve forvirring, men det er egentlig nok heri hele charmen ligger.
-A
7.
Sweet Pill - Where the Heart IsJeg er på en evig jagt efter bands/albums, der kan gøre dét for mig, som Great Grandpas (please udgiv noget snart) Four of Arrows gjorde i 2019. Sweet Pills debut, Where the Heart Is, tror jeg er det tætteste jeg er kommet hidtil. Folk-elementerne er bare skiftet ud med elementer af punk, hardcore, math og endnu mere Paramore-emo. De uforudsigelige sangstrukturer og trommefills er en fryd at lære at kende. Gør Where the Heart Is til et værktøj i en aggressiv uddrivning af al din angst. Man kommer til at føle sig meget stærk.
-A
6.
Cash Cobain, Chow Lee - 2 SLIZZY 2 SEXY (Deluxe)Det mest eksplicitte og latterlige drill/jersey-club du støder på. Det var stort set det eneste jeg hørte i sommer, og jeg kan stadig ikke blive træt af det. Cash Cobain har været toneangivende for sample drill-trenden i New York, og formår gang på gang, at overraske. R&b klassikere en masse blandet med bizarre afstikkere såsom ‘Hey There Delilah’. Det her er club-rap med melodisk elegance, dansesyge rytmer og helt igennem euforisk stemning. Slizzy slatt, what else?
-M
5.
MJ Lenderman - Boat SongsWednesday-guitaristens seneste soloalbum er det mest polerede og tilgængelige hidtil, men det har ikke mistet et gran af charme. Det er tværtimod et kvantespring ind i den alternative countrymusiks superliga. Lenderman må være arvtageren i Jason Molinas inspiratoriske kølvand. Historiefortælling på højeste plan. En uprætentiøs indføring i det amerikanske WWE- og Jackass-segments verden. Lyden af at skyde til måls med luftgevær i din vens bundfrosne baghave fra en misfarvet plasticstol iført en hullet, men foret flonel-skjorte med cigaretter i brystlommen og dåseøl ved fødderne. Bagsiden af USA kastes i et forførende og charmerende sympatisk lys. Humor og sensibilitet finder ligevægt her.
-A
4.
Daniel Rossen - You Belong There2022 betød tilsyneladende (og desværre) et farvel til Grizzly Bear. Daniel Rossens debut-soloalbum betyder til gengæld utvivlsomt, at bandets særegne, tidsløse lyd ikke er tabt. Udgivelsen af You Belong There faldt belejligt på dagen for påskeferien og en vandretur over Tramuntanabjergene på det nordlige Mallorca. Her blev albummet lydsiden for pauserne og begyndelsen på nætterne på vandrehjemmenes sovesale. “That walk across the island / back when I was strong” (‘The Last One’) har i retrospekt fået en helt særlig betydning. Der er en følelse af endeløshed i produktionen - et sort hul af eventyrlig, hjemsøgende skønhed. Som en fluorescerende blomst, der åbner sig dybt inde i en nattesort skov. Et helstøbt, psykedelisk folk-album på alle ledder og kanter.
-A
3.
Alvvays - Blue RevDebuten var epokegørende for mig tilbage i 2014. Den melankolsk-nostalgiske produktion og frontfigur Molly Rankins vokal blev målestokken for tilgangen til ny musik i flere år. I år udkom så bandets blot tredje album, Blue Rev, omsider. Men sikken et. Herfra vælger man ikke en yndlingssang, men en yndlings-yndlingssang. ‘After The Earthquake’, ‘Tom Verlaine’, ‘Many Mirrors’, ‘Velveteen’ og ‘Belinda Says’ tæller dem, der er allersværest at vælge imellem. Power-pop, der giver følelsen af, at de små grå svømmer rundt i rød sodavand.
-A
2.
FKA Twigs - CAPRISONGSFKA Twigs har fundet ud af det mørkeste sted, og leveret det eneste og ærligste hun kunne - ifølge hende selv. På Caprisongs finder hun flere vibes end hun før havde fantasi til. Caprisongs er hendes mindst koncise og mest konceptuelle udgivelse på en og samme tid - et mixtape der inviterer alle med på floor, måske så næsten lidt for mange features er med. Men det er hele pointen. Caprisongs er FKA Twigs Datpiff.com - “Damn son where’d you find this”-moment, hvor der er plads til uorden og forskellighed - som hvis Kate Bush og DJ Drama droppede et collab-mixtape. Astrologi møder Cam’ron, som cover og titel giver mig en forestilling om. “It’s my stubborn caprisun ass telling me to work thru my pain” - så hun ifører sig en Vivienne Westwood-faux fur hat, får gæstevers fra de sejeste navne i verden og forelsker sig igen. Bare denne gang i musikken. Killa Cam shit.
-M
1.
Anxious - Little Green HouseNår et album udgivet for over 11 måneder siden stadig føles som noget, ens forældregeneration ville have lagt begrænsninger på for os (som computertid og fredagsslik), fordi det simpelthen var for godt til at administrere, så får man altså førstepladsen. Anxious er apropos det band, jeg i min teenage-fantasi har plakater hængende af på hele mit værelse. I noget lys peger debutalbummet fra Connecticut-kvintetten nok mere tilbage i tiden end frem. Elementer af emo, post-hardcore, og pop-punk emmer af årtusindeskiftet, men i en blanding så potent som på Little Green House, er det musik, der får en til at mærke de største følelser i øjeblikket her og nu. Man finder ikke et nummer, som ikke har overskud på hooks, riffs og drumfills, der får mundvandet til at løbe. Under luppen er de, i mange tilfælde, negative følelser forbundet med overgangen til voksenlivet. De kanaliseres bare på en måde, så de føles som euforisk frisættelse. “As I get older / how it pains me to say that I want you” (‘Growing Up Song’) fremstår som en lettende indrømmelse mens hooket i ‘Your One Way Street’, “Feeling something’s leaving / I can’t change what’s happening / You said “you’re why this is sinking””, på trods af at omhandle et kuldsejlende forhold, føles som at ride på århundredes bølge. ‘Call From You’ er den ubetinget største sang for mig i år. Den mest relaterbare sang om maveknugende skrupler ifm. telefonkontakt ved langdistanceforhold der findes. For slet ikke at tale om den måde den fletter ind i ‘Afternoon’ på. Damn. Sidst finder man ‘You When You’re Gone’, albummets mest tilgængelige earworm. Et nummer, der opleves som rulletekstmusikken til filmen om din ungdom, fløjet forbi dig på under 30 min. Det gør at man ikke nøjes med kun at høre Little Green House igennem en enkelt gang ad gangen. Var det her udgivet i 2000, havde Anxious overtaget hele verden. Giv for alvor 00’er-æstetikken vind i sejlene og meld dig ind i fanklubben.
-A