Bedste nye sange #5 - 07/03/21



serpentwithfeet - Kayla James

Spotify-link: https://open.spotify.com/playlist/0Rksq7BquLlf5QSbB0zfUw?si=sbnbleabSryCjii-iQL8UA



Same Size Shoe - serpentwithfeet




Hvis du søger den bedste sang på listen, look no further.
-M


Price of Blue - Flock of Dimes




Anden single fra Flock of Dimes kommende album Head of Roses (2/4) har fået mig til at glæde mig rigtig meget. Det er tålmodigt opbyggende, uimodståelig indie-rock med masser af tyngde. Når kulminationen af hooket rammer (“Alone with you, the price of blue”) er man solgt.
-A



Horace Grant - BlueBucksClan




Den bedste gruppe i LA opnår højere status for hver udgivelse - du kan hægte dig på nu, hvis du vil lade som om du ved noget som helst. ‘Horace Grant’ er første single forud for ‘Clan Virus 2’, der skulle være lige om hjørnet. Jeg kunne også vælge deres netop udkomne Lil Yacthy-gæstede single - den stoler jeg på du også tjekker ud!
-M


Andretti - 454




Udforskning af vokal-pitching og snurrige melodier er 454 i hovedtræk. Hvis bare hver popsang havde en “slowed” 2. del som her, ville jeg være glad. Florida-rapperens debut mixtape udkommer d. 16. marts. act like you know.
-M


Early Morning Rain - Le Ren, Buck Meek




Le Ren og Buck Meeks (Big Thief) cover af Gordon Lightfoots ‘Early Morning Rain’ (1966) overgår originalen ift. at formidle følelsen af savn og ensomhed. Selvom sangen udelukkende har form af vers efter vers, og ikke indeholder nogle dynamiske spændinger, fastholdes interessen pga. den smukke melodi og de to sangeres indfølte vokalers synergi. Forstærk din blues med den her.
-A


Popovich - Drego




Wow! Dregos comeback minder mig om, hvorfor ham og Beno lige var verdens bedste rappere i 18/19. Hans solo tape lander d. 20. marts.
-M


When the Day Leaves - Valley Maker




Titelsangen og afslutteren fra Valley Makers seneste album er en emotionel mavepuster, der summer af tung nostalgi og sentimental afmagt. Det er lyden af at køre gennem en lysegrøn skov på vej hjem fra en svær begravelse. Jeg tuder.
-A