Bedste nye album #5 - 20/04/21

Dan Edmonds - Good Fortune Assembly

Wild Pink - A Billion Little Lights

Her er noget til ørene, når du skal ud i havestolen og nyde forårsvejret mens solen står højest. ‘A Billion Little Lights’ svømmer i lag af glimtende synths, der både genkalder The War on Drugs-americana og introspektiv 00’er indie-rock. Luk øjnene og tune ind til 40 minutters solfyldt dagdrømmeri.

-M

Fruit Bats - The Pet Parade

Eric D. Johnson kan i år fejre 20 år med Fruit Bats-projektet. Det er dog det første jeg for alvor er dykket ned i. Der skulle et mesterværk af et Bonny Light Horseman-album (Johnson er en tredjedel af dette projekt) til, før jeg fik øjnene op for projektet. Nu rummer Johnsons vokal en nostalgi og en tryghed man kaster sig lige i armene på. The Pet Parade byder på storslået americana-rock, der kalder på en køretur i den gyldne time. Hør “Discovering” og “Cub Pilot”.

-A

Shordie Shordie, Murda Beatz - Memory Lane

Selverklærede Captain Hook er den bedste rapper til at følge i 03 Greedos fodspor. ‘Memory Lane’ er propfyldt med klæbrige melodier, kærlighedshistorier og sommerstemninger. Det er musik der rammer en særlig nerve hos dem med en forkærlighed for r’nb og pop/rap med sjæl. ‘Stuck in Between’, ‘DOCTORS’, ‘Good Evening’ og ‘Networth’ er blandt de sange jeg ikke kan få ud af hovedet for tiden. (“I told her google my netwooorth”)

-M

Rodeola - Arlene

Bag Rodeola står amerikanske Kate Long; en singer-songwriter med en sjælden fornemmelse for at skære sine smagfuldt sørgelige folk-numre ind til genrens nerve. Jeg anser det for et lykketræf, at jeg er stødt på denne udgivelse. Rodeolas diskografi indeholder lige præcis den lyd, jeg har gået og ledt efter i flere år. Den varme vokal bevæger sig rundt i udødelige melodier. Lyrikken finder balancepunktet mellem det konkrete og det abstrakte, mens produktionen formår at formidle intimitet både i de instrumentalt beskårede (Antarctica) og i de diskret storslåede numre (Ghost). Instrumenternes optræden fremstår så tilpas blottede, at man fornemmer enhver berøring, vibration og klang. Samtidig er helheden markant større end enkeltdelene. Arlene er på rekordtid blevet det album jeg har hørt allermest i år. Og selvom jeg har gravet mig dybt ned i det, har jeg en fornemmelse for, at der stadig er langt til bunden. Et af årets klart bedste album. For en fornemmelse af lyden, hør: Teenage Situation, Northern Flicker og Three Things ud.

-A

Reneé Reed - Reneé Reed

Louisiana-baserede Reneé Reeds selvbetitlede debutalbum byder på spartansk prærie-folk, der til tider kan virke spøgelsesagtigt drømmende. Efter flere gennemlytninger begynder den lidt urovækkende mystik at virke indbydende og venlig. Også bare i løbet af albummets spilletid suges man dybere ind i Reneé Reeds særlige univers. Hen mod slutning når vi til “Fool to the Fire” og “If Only We Could”, hvor man får følelsen af at være blevet inviteret ind i drømmelandets helligste sale. Her står tiden nærmest stille. Pludseligt vækkes man af drømmen med en fransksproget svingom-vals, som får ført én tilbage til virkeligheden. Denne pludselige ophævelse af magien, har mange gange fået mig til at træde direkte ind universet igen. Reneé Reed er om noget en helhedsoplevelse, der skal gennemleves fra start til slut. Stemningen på dette album er noget ganske særligt, og noget man ikke skal snyde sig selv for. Til fans af Jessica Pratt, så er det bare om at springe i.

-A