Bedste nye album #11 - 17/11/21

Shannon Lay - Geist

LA-baserede Shannon Lays nyeste album, Geist, er indbegrebet af den folk-lyd, jeg forelskede mig i, da jeg første gang stødte på kvindelige 70’-folk-ikoner som Bridget St John, Vashti Bunyan, Linda Perhacs og Judee Sill. Der var ikke andet jeg ville end at kunne skrive melankolske guitarfigurer som dem, de tilsyneladende har udskilt med den aller største naturlighed. Shannon Lays Geist er en rendyrkelse af de greb, der stadig får hårene på min krop til at rejse sig. Numrene udspiller sig som de mest romantiske sommerdrømme fra en tid, der føles langt borte. Det er amerikansk singer-songwriter-folk fra øverste hylde iblandet elementer fra den irske musiktradition, hvilken brænder stærkest igennem på den (næsten) instrumentale ‘Awaken and Allow’ som klinger af en mellemting mellem godnatsang og begravelseshymne. Geist er et spirituelt kig indad og kilden til den vidunderligt melankolske stemning som er genrens helt egen.

-A

Hayden Pedigo - Letting Go

Hayden Pedigo fra Amarillo, Texas, spiller akustisk american-primitive guitar med en magisk blanding af melodi og drone. Varm melankoli som lyder af både ensomhed og frihed. Lyden placerer sig et skønt sted mellem William Tyler og North Americans, og slår fast hvorfor guitaren er instrumentet over dem alle. 30-minutters drone folk til din næste opgaveskrivning eller aftenlæsning. Tjek ‘Tints of Morning’ og titelnummeret ud.

-A

Young Thug - Punk

Jeg sad med en splittet følelse efter Thugs tiny desk, der skulle annoncere og give en smagsprøve på ‘Punk’. De nye sange lød gode, alt ved albummets ikonografi så lækkert ud - dog frygtede jeg hvad Travis Barkers involvering under de to sidste (forfærdelige) sange betød. Heldigvis artede alting sig - albummet havde ikke en Machine Gun Kelly guitarsolo eller Travis Barker trommehvirvler. Punk er ikke en genre-deskriptor. Det er berettiget som et “punk” album fordi det ikke efterfølger den konventionelle lyd, man ville forvente, han kunne lave i søvne. Den er i stedet propfyldt med nænsomme melodier, akustisk guitar og delvist introspektive tekster. Mine yndlingssange tæller pain-music-generiske ‘Peepin Out The Window’, ‘Insure My Wrist’ og ‘Love You More’, hvor Thugs kitschede pop ambitioner møder Nate Ruess fra FUN! - et band ingen har snakket om i 9 år. Young Thug var ikke lige så uinspireret som jeg frygtede, i denne omgang. Han eksperimenterer, på godt og ondt, og vigtigst af alt overrasker han stadig.

-M

Karen Peris - A Song is Way Above the Lawn

The Innocence Mission-sangeren Karen Peris’ nye album, A Song is Way Above the Lawn, indspillet med både hendes mand(tromme og bas) og deres to børn(violiner), indeholder sange skrevet gennem en syvårig periode. Foruden det gennemgående klaver har sangene det tilfælles, at de dykker ned i hverdagens mirakler, ofte set fra et barns perspektiv. ‘This is a Song in Wintertime’ omhandler en oplevelse fra en biografkø, hvor det pludselig begyndte at sne. Musikalsk sender nummeret tankerne mod A Charlie Brown Christmas. ‘For a Giraffe’ er et dyk ind i barnets uskyldigste dagdrømmerier, og ‘To the Library’ behandler virkelighedsflugten ind i bøgernes verden. Samlet set er albummet et dyk ind i barndommens verden af forundring og fantasi og en påmindelse om, at der stadig findes store oplevelser gemt i de mindste detaljer i dagligdagen. Det lyder måske lige nydeligt nok, men det er med fantastisk blandede følelser man oplever albummet. For de fleste af os er barndommen et overstået kapitel, som mange ser tilbage på med en blanding af glæde og savn. Sådan er det også at lytte til A Song is Way Above the Lawn. Instrumentation, vokal, tekst og melodi går op i en højere enhed, så barndommen passerer revy for øjnene af dig forvrænget af de tårer, der pibler frem og triller ned over kinderne. Melodierne graver sig forskudt ind under huden, så du får en ny favorit for hver gennemlytning(‘George in the Car’ for mig pt), og nye passager der nænsomt stikker dig i hjertet. For mig er den stærkeste musik, den der får mig til at blande gråd og smil sammen i én dynamisk bølgende følelse. Sjældent har jeg oplevet noget album frembringe denne følelse så stærkt som ‘A Song is Way Above the Lawn’. Lader man albummet trænge ind, kan jeg garantere, at du bliver et bedre menneske og verden bliver et smukkere sted at bevæge sig rundt i. The Innocence Missions album fra sidste år landede på nr. 30 over altandets top 50 album i 2020. Dette nyeste bidrag fra Karen Peris bliver også at finde på den liste, bare endnu højere oppe.

-A

Sufjan Stevens, Angelo De Augustine - A Beginner’s Mind

Sufjan Stevens og Angelo De Augustines fællesalbum, A Beginner’s Mind, er ligesom man forventer det: Himmelske vokalmelodier og -harmonier, intelligent lyrik og stemninger man vil bo i. Med hvert nummer inspireret af hver sin spillefilm, får man forfriskende, nye bud på lyriske fortællerpositioner og eksistentielle tematikker, der giver fiktionen et virkeligt og menneskeligt perspektiv. Mine personlige højdepunkter er ‘Reach Out’ (baseret på Wings of Desire), ‘Murder And Crime’ (Mad Max) og supertåreperseren ‘Cimmerian Shade’ (Silence of the Lambs), men lad dette blot være appetitvækkere. Albummet er 45 min i melodisk vægtløshed, og samtidigt et glimrende inspirationskatalog til din næste filmaften.

-A

Hovvdy - True Love

Et nyt Hovvdy-album under halvt år efter Charlie Martins (den ene halvdel af Hovvdy) vidunderlige album, Imaginary People, er næsten for godt til at være sandt. Oveni er True Love måske det bedste album gruppen overhovedet har lavet. Til trods for at albummet måske er det mest poppede og letbenede de har lavet, betyder det ikke noget for kvaliteten. Det tager ikke mange gennemlyt før sange som ‘Joy’ og åbneren ‘Sometimes’ er flyttet ind i dit musikhjertes nostalgikammer, hvorfra de farver dine omgivelser i et varmere lys. Både vokalharmonier og melodier er fremført med hånden på hjertet og teksterne er livskraftige og mættede af nostalgi - Det er ren medicin for humøret. En blanding af indiefolk og alternativ 90’er-rock så empatisk og emotionelt at det er svært ikke at blive revet med. En af de mest opløftende og livsbekræftende musikalske udgivelser i år.

-A