Følg vores playliste for anbefalinger + det vi ikke har nået at skrive om:


alt andets aktuelle, 23/01/23




‘Contact’ - Kelela



Hele d. 10. februar er sat af til Raven, Kelelas andet album, efter 4 års ventetid. Videoen ovenfor er pre-gaming for lækre folk sat til club-interior toner, der omslutter alle på floor. Spol tiden frem 2-3 uger already.
-M


Wreckage - Our Time


Wreckage åbnede musikåret med et brag d. 1. januar. Dagen derpå var Our Time måske lige en anelse mere, end mit hovede kunne udholde. Men derfra har det været et album, der får sat gang i én. Connecticut-gruppens debut er harcore trimmet helt til benet. Ingen numre runder de 2 minutters spilletid, for der er åbenbart ingen tid at spilde. De er at finde på soundtracket til det næste Tony Hawk-spil, hvis det kom og hvis det stod til mig.
Hør først: ‘Searching for Soul’ og ‘Days On Hold’.
-A


‘RIDE THE WAVE!’ - JELEEL!



I 2023 backflipper vi til ragebeats og river tanktops i stykker. JELEEL! har udgivet sin bedste sang siden sidste års ‘RAIN ON YOU’, hvor jeg selv begyndte at tage armbøjninger mere alvorligt.
-M


‘$20’ - boygenius



Supergruppen boygenius (Phoebe Bridgers(som er overalt for tiden), Lucy Dacus og Julien Baker) har annonceret deres debutalbum, The Record, der udkommer d. 31/3. Det har de gjort med hele tre nye numre, af hvilke de står i spidsen for ét hver. Her stikker Baker-nummeret, ‘$20’, ud som det mest dynamiske og intense.
-A


One Step Closer - Songs for the Willow EP


Run For Cover Records er mit darlinglabel lige for tiden. Med navne som Another Michael, Anxious, Fiddlehead og Teen Suicide i folden er Boston-pladeselskabet blevet så godt som kvalitetsgaranti, når jeg leder efter nyt. Nu er One Step Closer efter udgivelsen af deres seneste ep, Songs for the Willow, kommet med på listen over bands jeg ikke kan få nok af. Blandingen af post-harcore og euforisk, catchy emo er uimodståelig. Min last.fm fortæller mig, at jeg har hørt ‘Turn to Me’ 47 gange de sidste 8 dage. Det tager spændingen ud af min Spotify Wrapped alt for tidligt. Men det er altså også bare den bedste sang, jeg har hørt i år.
-A


‘Dress’ - Softcult



“It’s a dress not a yes / not a fucking invitation / a night out with friends / won’t ever feel the same again”. Tvillingeparret bag navnet Softcult kalder det “music for mall goths” og de behandler tunge emner som klimaforandringer og seksuelle overgreb med grungy shoegaze-pop, der er som formstøbt til det menneskelige høreorgan. Ep’en, see you in the dark, lander d. 24/3.
-A


‘Her Old Friends’ - PARTYNEXTDOOR



Underlig sang at synge højt i badet - PND må have det for vildt. Ikke desto mindre er det min suverænt mest hørte sang i det nye år. Jeg elsker party - det her er en klassisk PND toxic breather. Selvom det ikke er alt, han siger, man kan relatere til eller abonnere på, føler man det bare. Fuck alle mine ex’s venner er, isoleret set, en meget sjov ting at sige.
-M


Asian Glow, sonhos tomam conta - dreamglow


Asian Glow har det med at lave kollaborative projekter (med Weatherday og Parannoul). Senest er det blevet til et samarbejde med brasilianske sonhos tomam conta. dreamglow forener atmosfærisk shoegaze med emo, screamo og metal i et udtryk så universelt, at det kan bruges til både middagslure (hvis du føler dig lidt vampyr) og som lydsporet, hvis en vildfaren planet skulle kollidere med vores. Melodierne dukker lige så stille frem af kaosset. ‘hangthemall’ indeholder albummets melodiske højdepunkt; “And now you’re just coming after the beauty of the word / until they fall for it / until they hang you all”. ‘amber mural’ er som et My Bloody Valentine-nummer adopteret af et hardcore-band. Det her har båret mig igennem eksamensskrivningen de sidste 2 uger.
Hørt først: ‘hangthemall’ og ‘amber mural’.
-A


Chosen to Deserve’ - Wednesday



Wednesday er muligvis det mest cool band på planeten. Karly Hartzman, MJ Lenderman og co. har annonceret deres tredje album, Rat Saw God, ude. d. 7/4, med countrybraget ‘Chosen to Deserve’. Tragedie og komik går hånd i hånd når Hartzman bekender sine værste sider til sin udkårne; “I used to drink til I threw up on week nights at my parents house / my friends all took Benadryl til they could see shit crawlin up the walls”. Et af vores favoritnumre fra 2022, ‘Bull Believer’, viser sig nu at have været førstesinglen fra det kommende album. Der er basis for, at Rat Saw God bliver bandets bedste. Country-gaze er kommet for at blive, håber jeg.
-A


‘Pink Slip’ - White Reaper



For dig, der (ligesom mig) ikke nåede at være gammel nok til dyrke blink-182 og de andre omkring årtusindskiftet, så er bølgen med riff-baseret rock-pop over os igen, og det er opløftende at overgive sig til. White Reaper er en af leverandørerne. Deres næste album, Asking for a Ride, udkommer d. 27/1.
-A


Nicole Dollanganger - Married in Mount Airy


Nicole Dollangangers dream-folk emmer af hjemsøgte kolde stuer og drabelig skønhed. Der er kærlighed og død skrevet med gotiske bogstaver ud over de fleste af albummets numre. Hvis det er æstetikken, man vil dykke ned i, så er det her vejen at gå. Eller hvis man vil høre, hvordan et Grimes folk-album ville lyde, så er det også her.
Hør først: ‘Runnin’ Free’, ‘Bad Man’ og ‘Married in Mount Airy’
-A


‘Hallucinating’ - Robb Bank$, Tony Shhnow



Det her udødelige Hendrixx-beat føles som en nostalgisk mavepuster - fed pluto-era! Ligeså fed en sang er den her, hvor Tony Shhnow stjæler billedet som altid.
-M


‘Are You With Me’ - Highnoon




Dreamy, sweet indie-pop til din bedste easy-listening-playliste.
-A


‘Aselestine’ - Yo La Tengo



Den nye single fra Yo La Tengos kommende album, This Stupid World, er om muligt endnu bedre end ‘Fallout’ fra november. Fortsætter stimen, ender det med at blive mit yndlingsalbum fra det ikoniske band med over 30 år på bagen.
-A


‘Thin Air’ - Tanukichan feat. Enumclaw



Shoegaze-virkemidler gennemsyrer den alternative rockscene lige for tiden. Det er svært at have noget imod, når man hører seneste single fra Tanukichan, ‘Thin Air’. Hannah van Loons henførende, luftige vokal finder en smagfuld modpol i den J Mascis-agtige vokal fra gæsten Enumclaw. Albumopfølgeren til 2018’s Sundays, GIZMO, udkommer d. 3/3.
-A


Rozi Plain - Prize



Psykedelisk, halv-elektronisk og meget rar art-folk med enkelte jazz-elementer. Rozi Plains seneste album er futuristisk på en måde, som gør én fortrøstningsfuld for fremtiden.
Hør først: ‘Help’ og ‘Painted The Room’.
-A


‘Caroline’ - Narrow Head



Med tredje single blev jeg vundet over af texanske Narrow Head (også tilknyttet Run For Cover). Pop indpakket i tunge riffs og 90’er-farver som flere af tilfældene på denne liste, men dog stadig ikke uinteressant. Albummet Moments of Clarity udkommer d. 10/2.
-A


‘Mary’ - James Yorkston, Nina Persson, The Second Hand Orchestra



Til sidst et skønt skønt folk-nummer fra projektet mellem skotske James Yorkston og svenske The Second Hand Orchestra, der på det seneste album har fået Nina Persson (the Cardigans) med på vokal. ‘Mary’ er et smukt melodisk og beroligende højdepunkt på The Great White Sea Eagle, som ville gøre sig godt som godnatsang. Man bliver helt salig.
-A