alt andets aktuelle, 11/05/23

Wednesday - Rat Saw God

Wednesday bliver ved med at skubbe grænserne for deres egen formåen. Rat Saw God, bandets fantastiske, nyeste album, spænder fra det mest poppede (‘Chosen to Deserve’) til det mest udskejende (‘Bull Believer’) bandet har udgivet endnu. Og de mestrer begge dele af spektret. Karly Hartzmans tekster centrerer sig stadig om de mest trøstesløse sider af USA, og planter omgående ensomheden dybt i brystet på lytteren. Det musikalske modstykke til Harmony Korines Gummo, gentænkt af Sean Baker. Country-Gaze, der forener det tudegrimme med det gudesmukke. Wednesday har på den ene eller anden måde fundet vej til vores årslister hvert år (sidste år med guitarist MJ Lendermans Boat Songs), og det er svært at forestille sig, at de ikke skulle det igen i år. Et af de bedste indie-rock bands på planeten jorden lige nu. Vi ses måske på Loppen til oktober.
Hør først: ‘Chosen to Deserve’, ‘Hot Rotten Grass Smell’ og ‘Bull Believer’.
-A


‘Under Your Spell’ & ‘It’s Going Bad’ - Snow Strippers





2 sange fra Snow Strippers, fordi de er den fedeste gruppe lige nu. Duo fra Michigan, affilieret med Surf Gang, der lyder som krydsningen mellem Salem og Crystal Castles, lige dele dark og catchy. Witch-house/techno/pop, der bare tryller melankolier frem med høj bpm. De har lige udgivet deres ‘April Mixtape 3’ med en Lil Uzi feature på sidste track.
-M


Yves Tumor - Praise A Lord Who Chews But Which Does Not Consume; (Or Simply, Hot Between Worlds)

Yves Tumors excentriske, avantgardistiske musik, er soundtracket fra en bytur i en uopnåeligt fed udgave af fremtiden. Han er arvtageren til Prince og desværre lidt for cool til at verden kan følge med, er jeg bange for.
Hør først: ‘Parody’, ‘Lovely Sewer’, ‘Echolalia’.
-A


‘Cut and Dry’ - Charlotte Cornfield



“Honestly, I tried to cut ties / But now I know not everything is cut and dry / And I know that I still need you in my life”

Charlotte Cornfields sangskrivning er så on point, at man glemmer, hvor svært det kan være at skrive en god melodi og koble den rigtige tekst til. ‘Cut and Dry’ er i al sin enkelhed en bedre kærlighedssang end dem, de fleste formår at skrive igennem en hel karriere. Bekendelserne fremstår så dugfriske, at de ikke er til at skelne fra erkendelserne bag dem. Album ude nu på fredag.
-A


Cash Cobain - Birthday EP

Kalia Vendever - We Fell In Turn

Trombonisten Kalia Vendevers kosmiske ambient-jazz er lyden af at ligge lunt og trygt i sin seng under et loftsvindue og stirre så dybt ud i verdensrummet at man bliver vægtløs.
Hør først: ‘Recollections From Shore’, ‘Temper The Wound’ og ‘We Wept In Turn’.
-A


North Americans - Long Cool World

Opfølgeren til Roped In fra 2020 byder på endnu mere af den intime minimalisme, som agerer det bedste baggrundstæppe, når det meste andet musik bliver for opmærksomhedskrævende. Myten om Mozarts effekt på spædbørns intelligens er aflivet, men jeg tror cosmic americana, og særligt North Americans udgave af den, gør alle til behageligere mennesker.
-A


Nashville Ambient Ensemble - Light and Space

Argumenterne i ovenstående er de samme for Light And Space. Lydbilledet er bare udvidet en smule med synthesizers, strygere og lidt vokal. Hvis man sendte countrymusikken på en tidsforvrængende rundrejse ud i mælkevejen, ville det her træde ud, når kapslen landede igen 100 år efter. Kunne jeg forholde mig til kompleksiteten af de følelser, det her frembringer, ville det være årets smukkeste album.
-A

Steve Gunn, David Moore - Let the Moon Be a Planet

Er man umættelig, skal man også tjekke det kollaborative projekt mellem Steve Gunn og David Moore ud. Jeg tror konceptet er en slags kamp mellem guitar og klaver om, hvilket der er det smukkeste instrument. Enhver melankolsk æstet fortjener det her til kaffen en langsom søndag morgen.
-A


‘Don’t Be A Fool’ - Atl Smook



Lige et check in på en pluggnb artist jeg aldrig får nok af. Atl Smook laver pophits i mine ører - drømmende, måske halvt i søvne, svæver han bare oven på instrumentalen. Det her er min favorit fra seneste mixtape ‘Still High From Yesterday'.
-M


Feist - Multitudes

Den canadiske indie-veteran understreger igen sin egen aktualitet med sit mest stille album til dato, Multitudes. Åbneren, ‘In Lightning’, tegner umiddelbart et andet billede med sine Dirty Projectors-agtige harmonier og store trommer. Men herfra åbner albummet op for intimiteten. Singlen og tredje nummer, ‘Love Who We Are Meant To’, tog fuldstændig pusten fra mig med sine bedrøvede guitarfigurer og beskrivelser af den romantisk ensomme kærligheds onde cirkel; “So will I let it wreck me / Or wreck my dream of family? / Even denial is romantic / And that’s romance’s disadvantage”. Og sådan fortsætter den reflekterede, underspillede sangskrivning hele vejen. Vis det til din mor og del dette smukke album med hende.
Hør først: ‘Hiding Out In The Open’, ‘Love Who We Are Meant To’ og ‘The Redwing’.
-A


‘If It Wasn’t For Me’ - Tony Shhnow



Tony Shhnow har lige udgivet albummet ‘Love Streak’, som jeg kommer til at høre resten af året igennem. Han er nok for mig, på det her album, hvad J.Cole er, for mange rap fans.
-M


Initiate - Cerebral Circus

Initiates Cerebral Circus er som et kraftværk, der forbrænder dine mest forliste følelser og forvandler dem til ren energi. Melodisk hardcore, der giver en lyst til at være en brølende hun-gorilla med tårer løbende ned ad kinderne, der går amok i en krybskytte-lejr og bare river folk midt over. Og så er der lige ‘The Surface’, der med et overraskende (virkelig) catchy omkvæd, glimter af en smule håbefuldhed i afmagtens mørke. Det fungerer enormt dårligt i (de fleste) andres selskab, må jeg erkende, men rigtig godt til at fylde rummet ud, når man er for sig selv. Lær at elske det.
-A


‘Carlos is Crying’ - The Hold Steady



The Hold Steadys seneste album, The Price of Progress, var mit første møde med frontfigur Craig Finns novellistiske, musikalske fortællinger. På tredje nummer hører vi om Carlos, der bryder sammen over for sine venner ved bordet på stamstedet, fordi hans søster går ud med en tømrer, der er lidt af en sjuft. Men også fordi han er stoppet med at møde op på jobbet, og ikke har turdet fortælle sin kæreste om det. En eksistentiel utilfredshed når grænsen for undertrykkelse og sandhederne vælter ud. Forfriskende konkret beskrivelse af et voksenlivs facade, der krakelerer og en vens liv, der ud af det blå ser ud til at ramle fuldstændigt.
-A


DAZY - OTHEBODY

Jeg kan rigtig godt lide det her popwer-pop/punk one-man-band projekt. Det sparker røv og er vanvittigt catchy.
-M


‘Hunter’ - Jess Williamson



Der må være mange, der sjæleligt går og sulter efter et nyt heart-on-sleeve countryalbum, der nogenlunde kan udfylde Golden Hours rhinstens-cowboystøvler. Jess Williamsons ‘Hunter’ tænder håbet.
-A


‘Tangled in Joy’ - Temple of Angels



Trommeslageren har en fest på førstesinglen til det kommende debutalbum fra texanske Temple of Angels. Det er forståeligt nok, for ‘Tangled in Joy’ er det mest euforiske crossbreed mellem 90’er dreampop og shoegaze man kan forestille sig. Øjeblikkelig hype. Jeg ved ikke, hvad der er mest catchy; vers eller omkvæd. Ikke ET kedeligt sekund her.
-A


Liquid Mike - S/T

På ‘American Record’, det tredje nummer på Liquid Mikes nye album, S/T, indledes der med: “For this American record / The bar's set pretty low / There's no attention to detail / God damn what a joke”. En selvkritisk refleksion i perspektivet fra et publikumsegment, der godt kan gå langt uden om dette album. Det er groftskåret sangskrivning, i sin mest afklædte form. Melodierne er i centrum, og det er det rene sugarrush at prøve at følge med, når der fyres 11 sange af på 18 min. Emo-powerpop a la Oso Osos sore thumb fra sidste år (‘RAV4’) møder kortheden og råheden fra Guided By Voices klassikeren, Bee Thousand (‘Built 4 Nothing Good’). Det er underholdende til punktet, hvor man bliver helt svimmel efter 5 replays.
Hør først: ‘American Record’, ‘BLC’, ‘Bulit 4 Nothing Good’.
-A


‘The Clutch’ - Palehound



Projektet mellem Palehounds El Kempner og Jay Soms Melina Duterte, Bachelor, udgav et glimrende album i 2021 i form af Doomin Sun, men det er stadig Palehounds Black Friday fra 2019, der står stærkest i min hukommelse. Det var særligt den stille og selvkritiske kærlighedssang, ‘Bullshit’, der satte sine kløer i mig. På ‘The Clutch’, forløberen til det kommende album, Eye On The Bat, får den for fuld udblæsning med bragende trommer guitarlir og en vokal, der skubbes til det yderste. “It’s a punch in the gut” og det er det.
-A


‘Sucker Punch’ - PONY



Venligst tilsidesæt videoindholdet ovenfor. Tag i stedet PONYs nyeste single for dens ubestridelige tyggegummi-catchyness og galoperende nostalgi.
-A


GEL - Only Constant

“Hardcore for fucking freaks, thats it”

Debutalbummen fra det New-Jersey-baserede hardcore-punk-band, GEL, er en øvelse i aggression, der pumper dig op til dobbelt størrelse. Det er fuldstændig legitimt. Der er masser af grund, til at være vred på verden.
-A


‘Echo of Nothing’ - Incendiary



“Every window deserves a brick”

Incendiarys metalliske hardcore puster liv i ens indre revolutionær til et punkt, hvor man skal være opmærksom på, om ens omgivelser kan holde til at man går ildspydende chaos-mode i tre minutter. Udlev et vulkanudbrud, der kunne forvandle alle inhumane institutioner til rygende ruiner.
-A


Liv.E - Girl In The Half Pearl

Jeg er kommet til at sige Kelelas var AOTY - det trækker jeg tilbage nu.
-M


‘Lord Abore and Mary Flynn’ - Lankum



Lankums seneste album, False Lankum, genopfinder irsk folkemusik i de mest dunkle, gotiske klæder. Her leveres de sørgeligste kærlighedshistorier med en gravalvorlig mine, så malerisk, at nogen burde filmatisere dem. ‘Lord Abore and Mary Flynn’ er vers på vers i otte og et halvt minut, men for min skyld kunne det blive ved i en evighed. Det er afhængighedsdannende stemningsfuldt. Musikkens ækvivalent til lyden af silende regn og duften af våd jord. ‘Newcastle’ skal også nævnes som en af favoritterne på False Lankum.
-A


Cash Kidd - Bebe Kidd 3