Følg vores (igen meget lange) playliste for anbefalinger + det vi ikke har nået at skrive om:



alt andets aktuelle, 09/07/23




Indigo De Souza - All of This Will End


Med All of This Will End har Indigo De Souza udgivet nok materiale til en greatest hits opsamling. Sådan fremstod det også til Roskilde-koncerten i år. Umiskendeligt stjerne-potentiale. Country-punk i sin mest catchy og hjertegribende variant. ‘Younger & Dumber’ er sjæleren man skal (tud)brøle med til i bilen, hver gang man får chancen: “Which way will I run / When I’m over you? / I don’t feel at home in this town”.
Hør først: ‘Parking Lot’, ‘Smog’ og ‘Younger & Dumber’.
-A


‘The Hilbillies’ - Baby Keem, Kendrick Lamar



Kendrick har fået en stylist, selvom man ikke just kunne se det på ros. Det er Baby Keem-effekten, der bare gør Kendrick fed igen. Wales Bonner, Martine Rose, Messi og Cologne i Tyskland er ikke refs man smider i én sang. Alene at de rapper over et Evilgiane beat er sindssygt - han var undergrund for et år siden (hvis man har fulgt med på altandet, vidste man).
-M


MSPAINT - Post-American



“Burn all the flags and symbols of man / Now you’re living out the dream / Post-American”.

Cyper-punket synthesizer-hardcore fra et post-apokalyptisk USA. Forestil dig Turnstile genoplivet som Robocop-cyborgs. Det lyder som et band, der havde hittet i Mad Max-universet, hvis mere digital teknologi var bevaret. Jeg ved det lyder besynderligt, men chancen er, at du kan lide det og kan opleve noget helt unikt.
Hør først: ‘Acid’, ‘Hardwired’ og ‘Post-American’
-A


‘Girl Next Door’ - Tyla, Ayra Starr



Tyla har jeg været hooked på siden ‘Overdue’ i 2021 - og Ayra Starr er allerede en stjerne. Det er vanvittigt at se det her collab allerede - og så underspillet og subtil en popsang, tager man begges lyd i betragtning. En af dem må forhåbentlig gæste Roskilde indenfor få år.
-M


Superviolet - Infinite Spring


Superviolets debut er emo-klingende indie-folk efter bogen. Lyder som Pinegrove på en forhøjet dosis lykkepiller og en upåvirket realitetssans. Dette genrefelt er jævnt udtrådt, når det kommer til de store fornyelser, men ikke desto mindre bidrager Infinite Spring til sangskatten med 10 sange, der ville have defineret mine spædeste teenageforelskelser, ifald jeg havde været 10 år yngre. Nu lyder det bare nostalgisk.
Hør først: ‘Big Bower’.
-A


‘Reverse’ - 41, Jenn Carter, 2Rare



Jenn Carter fra New York drill-gruppen 41 er bare det vigtigste, der sker i min spotify app lige nu. Hør også hendes ‘Hazard Lights’-freestyle eller seneste udgivelse, ‘Fetty’, med 41.
-M


Susanne Sundfør - blómi


Det er bare ikke kun svenskerne, der slår os i storslået popmusik.
-A


Jordan Krimston - Somewhere I Might Go


Forbryderisk overset album fra Oso Oso-kollega. Hyper-melodisk emo-indie-pop i den mest solbeskinnede ende af genrens spektrum. Kærligheds-anthems, der står og tipper mellem lykkerus og hjertesorg.
Hør først: ‘WOTK’, ‘Cycling’ og ‘Can’t Explain It’.
-A


‘Off The Record’ - Kodie Shane



Den mest oversete ting i år må være post uzi og trippie redd-cosign Kodie Shanes nye musik, der bare lyder himmelsk. Efter 25 sekunder bør man forstå, at det her nummer er for overdrevet.
-M


Cinder Well - Cadence


Hvis jeg boede alene i en gammel, stormomsust fiskerbolig yderst på pynten af en af de vestligste, britiske øer, var det her årets album. Det gør det heldigvis ikke meget værre, at dette langt fra er tilfældet. Doom-folk med irske forbilleder, der dyrker det brusende hav og den dertil hørende overtro. Amelia Bakers vokal illuderer perfekt stemmen i vinden, når bølgerne slår vinterkolde saltvandssprøjt i ansigtet på dig. Par Cadence op med Tomm Moores animationsfilm Song of the Sea på næstfølgende gråvejrsdag for den komplette, magiske hav-oplevelse.
-A


‘Pamper’ - Chow Lee





‘Get Off The Wall’ - Philly Goats



2 club rap-sange jeg ikke kan få ud af hovedet. Club rap er stadig bare sagen og jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg har plugget det herinde. Chow Lee dropper singler med samme formel, der bliver ved med at levere - halvandet minuts euforisk club-rap, der handler om utroskab og twerking. Philly Goats har signet med Def Jam og bruger deres allowance på Kool & The Gang samples, skræddersyet til tiktok - men det lyder bare så godt, at jeg glemmer alt om kalkuleret big label opportunisme.
-M


Joanne Robertson - Blue Car


Sea Oleena, Jessica Pratt, Grouper, Maria BC, Skullcrusher etc. Hvis det ikke er musikken, der giver dig lyst til at tude dig selv i søvn - then we are not the same. Joanna Robertsons nyeste udspil, Blue Car, er den bedste, nye tilføjelse til gruppen af spøgelsesagtig natte-folk - bare endnu mere lo-fi og med lidt mere Brittle Brian-agtig weirdness. Det lyder som en samling iPhone-memoer fundet i en eller anden nyopdaget, uhyggelig krypt. Replay value en masse og et af de bedste fund jeg har gjort mig i dette musikår.
Hør først: ‘If It Feels’ og ‘Crossroads’.
-A


‘Strong Spirits’ - The Life



Anden single fra New Yorker gruppen, der laver dimes square/the 1975-esque rockmusik, man ikke kan slå væk fra.
-M


Amaarae - Fountain Baby


Årets bedste pop album
-M


‘Are You Breathing’ - Bernice



Cruisin’, det seneste album fra canadiske Bernice, indeholder en række helt vidunderlige eksperimenterende pop-sange, der konceptuelt dyrker kitchyness. ‘Are You Breathing’ er deepcutet, som jeg ikke forstår, ikke var en single. Jeg har aldrig hørt en linje som “You know I love you so much” lyde så overbevisende. Det må være den bedste frasering, jeg har hørt i år.
-A


Avalon Emerson - & the Charm


Jeg har længe ledt efter noget gateway-electronica, der kunne give min pinligt akustiske musiksjæl en digital indsprøjtning. Avalon Emersons nyeste album løste den opgave. 20% Chairlift-era Polachek + 40% Cassandra Jenkins + 5% melankoli + 35% børnevenlig techno. ‘Hot Evening’ og ‘Astrology Poisoning’ er små bangers. Afslutteren ‘A Dam Will Always Divide’ er et af årets bedste og korteste, længste numre.
Hør først: ‘Hot Evening’, ‘Astrology Poisoning’ og ‘A Dam Will Always Divide’.
-A


‘SkeeYee’ - Sexyy Red



Årets summer smash, der får dig til at sige skeeyee til alt folk spørger dig om. Glorilla giver lige faklen videre her.
-M


Bruiser and Bicycle - Holy Red Wagon


Toeren fra New-York-baserede Bruiser and Bicycle er det mest eventyrlystne og legesyge album jeg har hørt i årevis. Animal Collective møder Another Michael møder Beach Boys, hvor der blæses på nærmest alle kompromiser for tilgængelighed. De næsten uforholdsmæssigt lange og meget symboltunge, tekstrige numre afslører en ny earworm for hver gennemlytning, men stadig uden at give din musikalske retningssans en chance. Glem alle form-konventioner for din popmusik. Det her er psykedelisk folk-pop på level very hard. Pendanten til VR-Zelda på syretrip.
Hør først: ‘1000 engines’ og ‘Lunette Fields Speak’
-A


12 Rods - Private Spies



I top 3 favoritsange i år. What a bop.
-A